10 oktober 2012
Denne nederdel passer bedst til pigerne fra 3-6 år - selve radius på nederdelen kan du dog måle ved at måle fra hofte og til det sted på låret nederdelen skal gå til - og derefter kan du tilpasse hvor meget eller hvor lidt der skal ligges til, alt efter dit ønske til kjolen.
Jeg er absolut ikke sy-guru så dette er blot lidt løst skrevet og slet (slet slet) ikke med korrekt brug af fagudtryk. Men den er sjov at lave med pigerne!
Her er der brugt:
1 normal størrelse hula-hop-ring (fra Fætter BR) ca. 1 meter i diameter
1 meter stof (145 cm i bredden) fra Stof2000 til 59,95 kr.
Elastik svarende til et barn på 6 år - ca. 50 cm
Kantebånd
Symaskine
Saks
Pen
1. Tag hula-hop-ringen og placér den på dit stof. Tegn og klip omkring ringen. |
2. Fold dit stof, først den ene vej.. |
3. ..og så den anden vej. Tegn af omkring en tallerken i midten (ikke ret stort, mål evt. barnet om maven). |
4. Klip derefter midten ud. |
5. Så har du en "donut", klar til at blive en fin sving-om-nederdel. |
6. Mynthe har valgt lilla kantebånd - så det bliver syet på, i bunden af kjolen. |
7. Voila! |
8. Løbegang laves til elastikken, og så skal elastikken trækkes igennem, evt. med en sikkerhedsnål. |
Og så var der pludselig en nederdel, som barnet elsker højt! |
04 oktober 2012
Jeg snublede over denne DIY på pinterest.com, som Lis Karlsson selv havde pinnet videre. Den er super nem, rigtig god at lave med børnene og de, samt snekuglen stråler når den er færdig! Så nu ved du, hvad samtlige familiemedlemmer skal have i gave – måske til jul?
DU SKAL BRUGE
Lim (fx sekundtlim eller limpistol - gerne meget stærk lim som virkelig holder)Et glas eller beholder (gennemsigtig, selvfølgelig, og som kan holde på vandet ;-)
Glimmer/glimmerflager
Figur efter eget ønske
Vand
Lim figuren fast på låget - lad den gerne tørre lidt, så du er sikker på at den sidder helt fast |
Fyld vand og glimmer i glasset, der kan hurtigt blive for meget glimmer, så put lidt i til at starte med |
Abonner på:
Opslag (Atom)
Social Media
Search