11 april 2013

plastik, trædyr og lidt for meget mint


Arj.. Jeg kan ikke mere. Hele livet handler selvfølgelig ikke om boligen, men det betyder en del - for mig! Lige nu er jeg bare træt af hele huset - og specielt at det hele ligner det samme som alle de andre har derhjemme! Jeg er færdig med mint, trædyr og plastikstole! Eller nej. Eller jo! Eller måske.

Tænker I andre slet ikke sådan? Jeg drømmer om at turde sælge hele baduljen og så bare male alle vægge og gulve koboltblå og have brune møbler. Udelukkende (ah okay, det er måske at overdreive!). Og at føle det er fedt.

Hvis ikke vi skulle bo, som vi gør nu, så kunne det her være et par gode bud på noget helt andet, som jeg altså også synes er vildt flot... Men måske ikke liiiiiige på vestegnen i Danmark?



http://style-files.com/

http://style-files.com/
http://style-files.com/
lovewarriors.se




... men ville jeg overhovedet kunne undvære mine træfigurer, plastikting og alt det der mintfarvede? 

Naaaaaah!




8 Comments so far

  1. Jaaaaa endelig en der siger det højt!! Synes blogland og IG er proppet til med hvide eames stole, Tom dixon stage, Lassons kubusstager, IKEA hylder, Kai Bojesens figurer, Bjørn Wiinblad, flowerpots, Hay puder osv. Det er alt sammen rigtig pænt, og bevares mange af overstående ting er også at finde i vores hjem, det bliver bare lige liiiidt for ensformigt og kedeligt. :-) Lækre inspirationsbilleder - spændende at se hvad du finder på;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for du har det som jeg :-) Suk, hvor er det bare det samme, gid vi kunne se noget HELT andet. Ja, det er pænt! Gu er det så! :-) men ØV hvor ser man bare det samme og det samme, igen og igen! :-)

      Slet
  2. Sidder her for mig selv og nikker med - vi er midt i at skulle flytte, og i den forbindelse har jeg siddet og ledt efter billeder og posters - og som det første sagde jeg til min kæreste,"hvor kunne det dog være fedt at have noget som ikke alle havde fra et boligblad" - han kunne kun give mig ret.

    Det samme gælder for møbler, tapetvægge, nips-ting osv.

    Ja det meste af det er da meget flot, men når alle primært har de samme ting i deres hjem, hvor er personligheden så henne?

    - og at se på billeder af de (knap så) forskellige boliger her i blogland og på instagram, det er lidt som at kigge i det samme boligblad gang på gang.

    SÅ JO, jeg kan sagtens nikke genkendende til det du skriver. Ikke fordi jeg på nogen måde har et hjem med fancy pancy design-sager (selvom jeg da godt gad), tapet på væggene eller hvad der nu er oppe lige for tiden. :)

    SvarSlet
  3. Altså jo. Jeg synes godt nok der er gået mainstream i boligindretningen. Der er ALT for mange der har det samme, det er kedeligt. Jeg forstår desuden ikke hvordan alle får så meget pastel ind i deres hjem. Hvor er mændene? Min acceptere ikke pastelfarver, thank god. For ellers var alt nok smurt ind i det herhjemme. ;)

    SvarSlet
  4. Det kunne da være fedt hvis I spang ud i det, det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg foretrækker dine gamle lejligheders lidt mere sprælske indretning, i stedet for alt det der matcher smukt med hvid, grå og sort.

    SvarSlet
  5. Men... Hvis I så gerne vil noget andet... Hvorfor gør I det så ikke? Det behøver jo ikke at være ALT der skiftes!

    Jeg undrer mig til stadighed over at så mange vælger at følge den samme stil... For NØJ hvor er de selvsamme mennesker da egentlig vidt forskellige på alle andre punkter!

    Det har længe været pastelfarver, retroblomstret tapet, flowerpot, wiinblad etc. Det næste er kork, kobber, marmor. Men hvad er forskellen? Flokken snupper det hele, og tager ukritisk næste trend til sig.

    Skej lidt ud! Det skal nok blive både spændende, inspirerende og ganske pænt - det er jeg sikker på!

    SvarSlet
  6. Lige nu bor vi til leje (indtil jeg er færdig med studie), og det sætter altså sine begrænsninger ifht. udskejelser... Når jeg får mit eget hus så drømmer jeg om vægge med fuldfede farver. Jeg elsker især den amerikanske stil hvor man ikke er bange for at male et soveværelse mørk bourdeux med lækre tunge gardiner og en vanvittig opompøs seng. Jeg er pt. henvist til meget hvide vægge - og nøj hvor jeg synes det gør ondt i øjnene... Men det er jo meget dansk - måske også derfor at vi suger alle indretningstrends/farver til os - fordi man kan smide alt ind i sådan en hvis kasse?

    Jeg elsker at følge med her (og på andre blogs), - men ja, det bliver sgu lidt kedeligt...

    SvarSlet
  7. Jeg har lige et spørgsmål omkring noget helt andet end hvad dit indlæg lige handler om :) Dine walstickers, kan de sættes fast på hessian?

    SvarSlet