Århus

Kort tekst version: Vi har haft en dejlig tur til Århus!




DEN LANGE - DEN GODE
Opkast, sæbebobler, elendig "italiano style", afføring og emsige gamle mænd - sådan kunne opskriften på denne titel også have set ud, mest for at fange din opmærksomhed!

Vores lille tur til Århus, har været rigtig hyggeligt. Det har den! Men der har liiige været et par gange hvor det moderlige "suk" kom frem.

Afsted ved 6-tiden, virkelig før vi OVERHOVEDET plejer at stå op - børnene i sådan njaeeeh, tvivlsomt humør, men afsted kom vi. Jeg selvfølgelig med både maling i håret og havregryn på tøjet. Så er alt vist som det plejer.

Efter lige præcis 21 minutter begyndte Mynthe på "Mor... Hvornår er vi der?". Så føles Danmark pludselig meget stort, og Århus meget langt væk fra Storkøbenhavn. Meget. Den store taske var ladet med rosiner, figen, kiks og vand. Nok til i hver fald de 3-4 timer vi satsede på turen tog - vi skulle faktisk forbi Viborg med faderen først. 

En Brobizz der ikke virkede, et par millioner "hvornår er vi der?" senere, og vi var i Viborg. Lidt brok fra Mynthe igen, over at hun altså havde det dårligt, hun skulle kaste op. Som de virkelig gode forældre vi er, prøvede vi at få hende til at slappe af med et "Ja ja, vi er der snart, så får du lidt at drikke" - alt i mens jeg havde skulle tisse den sidste 1,5 time og nu sad og hoppede diskret rundt på det 70 cm brede sæde. Jonas kunne se det var kritisk. Ikke nok med det, så viste GPS'en os til et helt forkert sted - så vi var kørt 15 minutter i den gale retning. Vend om. Tilbage. Fandt vejen. Blind vej. Krise i den franske bil. KRISE! Moderen var tæt på at tisse. Så tæt at hvis der havde været et Tena-bind havde jeg sat mig på det. 

Vupti - der var vejen, af med far, ind foran rattet og Mynthe fra bagsædet igen sigende, at kvalmen var slem. Hen mod nærmeste tank, og moderens prioriter først (en veltisset bil, er bare ikke sagen!), ind med mig på tanken, mindste og største barn låst inde i bilen med ordene om at jeg kom om 30 sekunder, så ville Mynthe få noget koldt vand og luft. 

Lettelsen ved at få tisset, den er ubeskrivelig. Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah. Nå, ud til bilen, hvor jeg hurtigt spotter en Pixie med store øjne, og en Mynthe med knap så store, men tilgengæld tårevædede øjne. Opkast. Overalt på hende. Hun var dårlig. Et par trøstende ord, ca. 2 pakker vådservietter og skiftetøj senere gik vi i Netto, købte kanelkiks og et lad af frisk kold vand. Mynthe havde det godt igen! 

Afsted mod nærmeste posthus i Viborg, for den selvstændige erhvervsdrivende holder jo aldrig fri - pakkerne var kommet med i bilen, mest pga. tidsnød - ind med dem. Hen mod bilen - glade børn! Yay! Næste stop: Århus.



Og vi nåede det - kun med 1000000 "muar" fra Pixie og ét "Hvornår er vi der?", hvor den ikke-tisse-trængende mor ærligt kunne svare: om 4 minutter, det siger GPS'en (og den har jo ALTID ret). 10 minutter senere nåede vi hotellet - Villa Provence. Virkelig skønt, god service og betænksomhed. De viste vi kom med børn, og værelset var klar kl. 12 fremfor vores check-in kl. 14.00 - pheeeew... Op med børn, tasker og så kastede jeg mig på sengen som om jeg havde fuldført mission impossible. Maven rumlede og vi skulle da lige ned at gå lidt for at se byen, jeg har aldrig været i Århus før, og det ved jeg at børnene heller ikke har. Så vi fik pakket barnevogn ud, og kommet afsted. Vi fik kigget, hygget os, spist og strukket benene HELT ud. I Søstrene Grene blev der indkøbt bolcher og sæbebobler. Tilbage til hotellet for at slappe af, og et ønske om at Pixie tog sig sin daglige middagslur i barnevogne. HA HA HA HA! Somom. 



Vi hyggede os, i den ultra fine lille gård hotellet har. Sæbebobler, fotos og grin. Lige indtil 4 minutter senere. Plask. Sæbebobler heeeeeeeele vejen ned af Mynthe. Dér kom et af sukkene. SUK. Af med nederdel og lad resten lufttørre.



Resten af fortællingen inkluderer elendig "italiensk" mad vi ikke betalte for, en skøn tur på Aros med en lettere irriterende museumbetjent, en dejlig tur i regnbuen og efterfølgende et vildt hyggeligt besøg i Den Gamle By.

Turen hjem, den vil jeg slet slet ikke begynde at fortælle om...









Dét her stykke kanelkiks Pixie holder i hånden, det skabte ravage på Aros - ak ja! 




16 kommentarer

  1. *ha ha ha* fedt indlæg Denise :)
    You did it!!
    Opkast I hat it..... Der er bare ikke noget værre end den sure lugt....!
    Aros åhr vi var der søndag, sikke en oplevelse, jeg var dybt fascineret af bombe-massakre-værket for ikke at snakke om Yves Klein´s smukke blå farve....

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej nej nej, jeg er heller ikke fan af opkast. Så hellere nummer 2, ud over alt! Jeg har faktisk aldrig SET Mynthe kaste op. Det er 3. gang i hendes liv, hun gør det, og jeg har aldrig set det - hvilket måske er heldigt nok, for jeg er typen der selv kaster op, når jeg ser andre gør det!

      Jeg synes voks-bomben var så skræmmende. Men alligevel kunne jeg ikke lade være med at kigge - Mynthe synes det var ganske enkelt rædselsfuldt og skræmmende, så vi gik hurtigt igen! Og dét er forståeligt. Hun har heldigvis ikke haft traumer :-) Jeg vil tage dertil alene en dag, og virkelig få ro til at kigge - og måske nyde en kanelkiks i det skjulte ;-) Haha

      Slet
  2. Får bare lyst til at sige: Superwoman!
    (Passer også fint til sidste billede)

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHA, ja Mynthe er så glad for at tage billeder, og jeg er så dårlig til at lege model - så det blev i Ajax-stilling og et smil på læben - tak Christina, håber alt går godt i din ende af byen! :-)

      Slet
  3. Haha! Tak for en god morgengriner :) du er vidst det man kalder super mor :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh - jeg er vist som andre mødre! Vi har da alle været i hårrivende situationer, hvor vi drømmer om at have superkræfter - ikke? :-)

      Slet
  4. Hahaha, det er bare sådan virkeligheden er. Vi kan spamme vores blogs med lækre billeder og søde illusioner om hvordan vi ØNSKER tingene skulle være, men nogle gange spiller virkeligheden bare slet ikke efter de takter. Det kan jeg SÅ meget nikke genkendende til, og hvor har jeg dog ofte undret mig når det glansbillede jeg lige har taget med kameraet et nano-sekund efter er afløst at snot, gråd og skænderier. :D

    Men trods alt så det lyder stadig som en god tur. Jeg vil også rigtig gerne på Aros igen - og særligt op i regnbuen. Den gamle by er også super hyggelig, og virkelig et hit hos børn. Jeg er helt imponeret over alt det I har nået på kort tid. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. JA! Virkeligheden er bare SÅDAN! Gode oplevelser, er ikke nødvendigvis lige nemme at komme til :-) Hahaha, ja, længe leve medier hvor man faktisk kan sidde i sit kedelige joggingtøj, virkelig uglede hår, og samtidig skrive flotte indlæg, uploade smukke billeder af et ryddet hjem, mens ungerne hyler i baggrunden ;-) Men skidt.. Vi ved da alle, at vi allesammen lever, og at leve er ikke altid lige pænt :-) Ja, Aros var altså vild. VIrkelig smukt - og en skøn tur vi havde, med alt dens "charme" :-)

      Slet
  5. Hvad var det for noget "italiensk mad" i fik - altså hvor? For så vil jeg da holde mig langt væk fra det sted..

    SvarSlet
    Svar
    1. Puha ja, jeg har svedt navnet ud. Men det var super hyggeligt, en lille gård, med en masse blomster og ternede duge. God service, søde tjenere - men maden? Ak.

      Slet
    2. Det skulle vel aldrig være Al Dente. Kan huske, jeg var derinde engang, og det var virkelig elendigt. Det var så gennem et Downtown bevis, som vi jo havde betalt, men øv, det var dårligt.. :/
      Ved ikke om de har en baggård men i hvert fald masser af ternede duge.

      Slet
  6. Fantastisk, morsomt indlæg :-) Lyder som en begivenhedsrig tur, som både har været hyggelig og mindeværdig.

    Kh AC

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for at du griner - det gør jeg også bagefter. Jeg har jo nemlig slet ikke skrevet i teksten, at Pixie pludselig "gik på toilettet" i brusebadet - og en skrigende Mynthe råbte ud over HELE Århus, HVAD Pixie havde lavet ;-)

      Det VAR en hyggelig tur, men alt gik bare ikke som planen :-) Haha

      Slet
  7. Et alt for fedt indlæg! Det ligner en hverdag man kan relatere til. Personligt, skønt og velskrevet! -Og billederne er smukke!
    /tina

    SvarSlet
    Svar
    1. HAHA, ja. Det er bare hårdt ind i mellem, dét der familieliv :-) tak for rosen, alle kan vist være seje oppe i regnbuen, der er jo så specielt og smukt!

      Slet
  8. Hvor er det nogle fine billeder - til trods for, at du til tider havde lyst til at skrige højt!!
    Jeg må snart få mig taget sammen til at prøve det Aros af:) Nu skal det være. Det ser jo super godt ud!!

    SvarSlet

Instagram

Sirlig. Theme by STS.