15 april 2013

too cool for school // My i 0.C

Skønhedsklinik kan vi godt li' at lege herhjemme - om man ser smart ud, det må være øjet der ser, der bedst
kan bedømme det ;-)

Gisp, vræl, ak og ve! Jeg har snart et styks lille My der skal i skole. Og det kræver selvfølgelig en skoletaske, der sidder godt og er bare en smule pæn. Den lille lilla Fjällräven som efterhånden er 5 år gammel, går slet slet ikke. Både for lille, men også for dårlig til bøger og andre tunge sager.

Hvad dælen kigger I andre efter - og ikke mindst hvor? Jeg har en plan om at se efter hvilke jeg tror er bedst for hende, og derefter lade Mynthe give lidt input omkring, hvilken hun synes bedst om, selvfølgelig. Det er trods alt hendes ryg den skal sidde på og også Mynthe selv, der skal trækkes med den taske, i hvert fald et par år :-)


Men æv - jeg synes udvalget er lidt tamt (og lidt pebret synes jeg?). Jeg har dog fundet et par gode bud, og det er overvejende fra Ticket to Heaven. Vi har haft glæde af deres overtøj, men endnu ikke prøvet deres tasker.

De fleste helt klassiske, én farve med små hvide prikker - det kan jeg forholde mig til, og de skulle (eftersigende) sidde fint. 649,- koster de. Sidder der flere derude med erfaringer, så kom endelig med dem!

Jeva-tasken er også meget fin - men tjaeh, den koster mere end TTH-taskerne (699,-) og er egentlig lidt "kedelig" at se på.


Har du fundet fine og brugbare skoletasker, som jeg endnu ikke er stødt på?

IKEA goodies // møbler og boligtilbehør






Alt ovenover, er fra den nye STOCKHOLM-serie - og så pænt! Det runde spejl og salatbestikket minder mig især om min mormors hjem, og friske sommersalater (mest salatbestikket, selvfølgelig ;-) )

Det er skønt med lidt træ (eller finér, ligemeget, vi vil ha' udseendet til dén pris), og den der pæne retrofølelse - se hele udvalget her // STOCKHOLM
Ak ja, et lidt fint tæppe synes jeg - og det ser næsten "tegnet ud"



IKEA har også fået et nyt køkkenmodul - temmelig fint! METOD er navnet.
Selvom vi ikke skal have nyt køkken - igen - lige nu - så må jeg selvfølgelig gerne lure.. Og lave en plan over køkken.. Og se 3D-tegninger.. Og kigge lidt mere.. Se mere inspiration hos IKEA





13 april 2013

En lørdag der næsten kunne have været en søndag // fotos







1// stue med fin DIY-lampe du kan finde hos KreaVilla
2//Mynthe i fuldt firspring
3//jeg forsøger at lege model for Mynthe der er fotograf - jeg synes selv jeg klarer det skide godt, Mynthe var slet ikke enig!
4//så var vi modeller sammen - det var endnu bedre! ;-)
5//de små grønne ting i vindueskarmen er slet ikke så små mere. Nu er det snart tid til at de flytter hjemmefra, og ud i deres helt eget glashus
6//det blev en tand for fjollet og dét var det sidste modelfoto vi fik taget

Kender I det? Dage der føles som søndage? Det er jo dobbelt så lækkert, når det så også er søndag i morgen! Vi har haft en dag uden planer, det er sjældent og skønt! Haven er blevet gødet, børnene har fået leget og vi har bare været os. Dét' rart! 






12 april 2013

Kyllingekødboller i teriyakisauce // mad



Mynthes absolut favoritret! Og hele æren skylder sticks'n'sushi og deres lækre kødboller på spyd. Vi har lavet dem en smule anderledes - mest fordi jeg er en doven mor, der ikke gad kæmpe for at få fat i sorte sesamfrø, mirin og de småting som faktisk giver prikken over i'et.

Til os 4 herhjemme, bruger vi følgende:


500 gram hakket kyllingekød
1 æg
1 mellemstort finthakket zittauerløg

1 spiseskefuld sesamfrø (brug gerne sorte sesamfrø, hvis du har dem)
Lidt olie

4 spiseskefulde soyasauce

Til vand:

1 tsk fond eller 1 boullinterning med høns

Sauce:
Købe-teriyakisauce - Blue dragoon synes jeg laver en fin en.

Hvis du har mirin, eller orker at finde det (arh, det fåes vist i de fleste større dagligvarerkæde efterhånden) så kom også gerne et par teskefulde af det i. Hvis du er endnu mere overskudsagtig, så damper du også kødbollerne i en 

Sådan gør du:

1. Sørg for at blande alle ingredienserne rigtig rigtig godt, så farsen bliver ret lind.

2. Varm en gryde med rigeligt vand op, tilsæt fond/bullion og form derefter kødboller af farsen. De skal være omkring 3-4 cm i diameter - eller hvordan du nu har lyst til at have dem.

3. Når de alle er kogt, og taget op af vandet, start da en pande og rist kødbollerne i olie (smagsneutral, altså IKKE olivenolie), så de bliver let gyldne.

4. Efter de alle er blevet lækre at se på, hæld saucen på og lad det simre og varme godt igennem. Drys evt. med ristede sesamfrø over og lidt citronbåde.

Vi plejer at spise dem med brune ris, grøntsagstænger og goma dressing ved siden af. Mmm! Jeg bliver helt sulten igen :-)

 

11 april 2013

plastik, trædyr og lidt for meget mint


Arj.. Jeg kan ikke mere. Hele livet handler selvfølgelig ikke om boligen, men det betyder en del - for mig! Lige nu er jeg bare træt af hele huset - og specielt at det hele ligner det samme som alle de andre har derhjemme! Jeg er færdig med mint, trædyr og plastikstole! Eller nej. Eller jo! Eller måske.

Tænker I andre slet ikke sådan? Jeg drømmer om at turde sælge hele baduljen og så bare male alle vægge og gulve koboltblå og have brune møbler. Udelukkende (ah okay, det er måske at overdreive!). Og at føle det er fedt.

Hvis ikke vi skulle bo, som vi gør nu, så kunne det her være et par gode bud på noget helt andet, som jeg altså også synes er vildt flot... Men måske ikke liiiiiige på vestegnen i Danmark?



http://style-files.com/

http://style-files.com/
http://style-files.com/
lovewarriors.se




... men ville jeg overhovedet kunne undvære mine træfigurer, plastikting og alt det der mintfarvede? 

Naaaaaah!




05 april 2013

Guirlande af filt // DIY




Jeg har fået skåret en hel del filtfigurer ud - eller retter - jeg har fået en maskine til det. Nu har jeg så søsat en masse projekter med de små filtfigurer. Indtil videre er det blevet til en guirlande/ranke og næste projekt må være en sort/hvid uro til en lille nyfødt baby (som jo ikke kan se andet end kontraster). Er der andre idéer?

Filtfigurerne kan købe stykvis på Sirlig.dk men har du mod på det, kan man sikkert også godt skære dem selv - de bliver måske bare ikke helt så lige.

03 april 2013

arj, hvor jeg glæder mig // Sirlig.dk




Se lige, jeg har fået prøver hjem, på de pudebetræk jeg har forsøgt mig med, længe nu. De kræver et par småjusteringer, men så burde de også være så fine, at jeg vil kunne få dem hjem og sælge dem - orv, jeg glæder mig til at have en mindre kollektion af boligtilbehør!

Jeg holder mig til sort/hvid i starten - det er ikke ligefrem billigt sådan at få lavet ting og sager, når de skal være på ens egen måde, dét har jeg da erfaret mig. Men det er spændende, sjovt og helt bestemt lærerigt!