25 november 2013

Søstrene Grene lir // DIY jul

For få kroner fik vi lavet lidt ekstra julepynt til hjemmet. Der er MANGE lækre julesager i Søstrene Grene i år!

Der er den vildeste konkurrence hos Søstrene Grene nu, og du kan vinde helt op til 10.000 kr. Jeg er en del af juryen i at bedømme det bedste julepynt, lavet af deltagerne. Det bliver helt sikkert svært, men også sjovt. Jeg gav et bud på ting man kan lave, udfra Søstrene Grenes udvalg i år (og det er et stort udvalg!). 

Jeg fandt en masse ting, og brugte strikkepinde til at lave en fin stjerne, neonfarvet PVC-snor til at holde den sammen og et par lækre farver i douche med papirsstrimler, blev til en fin ranke - som vist også kan bruges året rundt. Jeg er ikke så godt til rød/hvid jul, selvom der selvfølgelig sniger sig de farver ind. Papiret brugte jeg også til at lave en simpel sløjfe til dekoration på æsker, æskerne kan også findes i Søstrene Grene, det er altså lidt fint, at man også kan gemme "indpakningen".

Har du det sejeste eller mest fine julepynt som du selv har lavet, så vil jeg klart opfordre dig til, at smide dit bidrag i konkurrencen! 10.000 kr - dét gad man da godt lige hive hjem til jul!


Vær med på Facebook her



Pris fra 148,- 
Som en lille bonus bør du nok også skynde dig forbi en af butikkerne. Igår afslørede Anna & Clara (jeg er stadig overbevist om at der sidder 2 damer og skriver ALLE skilte, og klarer ALT for den butik, de findes altså!) at de har disse borde i butikkerne, til vildt gode priser. Hvis ikke du lyn-børge tager forbi en butik, så når du sikkert ikke at hapse et.

24 november 2013

"Kom nuuuuuuu, tøøøøj på, spis din mad, sko på - kom så!"

KANINLAMPE / DEKORERET KUFFERT FRA SØSTRENE GRENE / TAPET 

Jeg er træt af mig selv, især når jeg konstant skal høre mig selv sige "Kom så, Mynthe, nu er det nu! Spis din mad.. Sko på.. Jakke.. Hvor er dit penalhus?"

Det er ikke rart at blive hundset med, det ved vi alle. Men men men.. Som forældre, med skolebarn og et job der skal passes, så er der bare noget dyrebart ved tiden. Især om morgenen. Det var begyndt at gå i hårknude herhjemme, vi blev alle træt af den halv-dårlige stemning, når gentagelserne vælter frem.

Vi lavede en aftale med Mynthe - hun fik sit eget skema, så Mynthe selv kan følge med i, hvordan en hverdagsmorgen ser ud, så My selv kan få fixet det meste og selv har styr på, hvornår hvad sker.

I morgen mandag, skal den så bruges. Det bliver spændende!



18 november 2013

Let there be light

Endelig har jeg store tykke lækre lyskæder i webshoppen

10 november 2013

Væglampe i træ // DIY



Måske verdens mest besværlige ting at lave en guide til - men jeg håber at den vil fungere. Jeg synes egentlig lampen er simpel nok at lave - når man har alle dele og alt klar. Den er god fordi den er så let at gøre til sin helt egen. Du kan male træet og sætte en skærm på, hvis du har lyst.




MATERIALER
Pind (1,5 x 2 cm - 120 cm i længden) (20 kr. i Silvan)
Hegnsbeslag (55 kr. i Silvan)
2 møtrikskruer (8 mm tykke, ca. 4,5 cm lange)) (en hel pakke omkring 50 kr. i Silvan, det kan gøres billigere)
2 møtrikker - passende til skruen (De er med i selv samme pakke som ovenstående)
2 runde dutter (ca. 20 kr. for 10 stk. i Silvan)
Fatning + ledning + stik (den viste her, er købt i IKEA til 25 kr. og er af plast)
4 små skruer til at sætte beslag på lampe (ca. 15 kr. for 15 stk i Bauhaus)
4 skruer (og rawplugs) til at bore det andet beslag fast i væggen (dem havde vi liggende)
Ledningestik med ben (ca. 10 kr.)


VÆRKTØJ
Boremaskine
Evt. også en søjleboremaskine
Sav
Trælim
Lidt sandpapir
Skruetrækkere til montering af stik


SÅDAN GØR DU

Sav pinden ud i 4 dele - markér ved følgende mål, hvis du holder en tommestok op mod pinden:
8,5 cm
43,5 cm
78,5 cm

- sav herefter ved markeringerne, og du står med 4 dele.





Markér et lille mærke på pindene, som på tegninen, ca. 4 cm inde. Husk at den del hvor selve ledningen skal igennem, også skal have en markering, den skal være ca. 2 cm inde, på den anden led.

Bor alle hullerne igennem, her kan et søjlebor være en stor fordel, fordi det kan være svært at bore lige igennem træet.

Så burde du få 4 dele, der ser således ud:


På den længste pind, som bliver den rette pind på vores lampe, skal du montere beslaget der skal holde selve lampen. Husk at vende det rigtigt, alt efter om du har købt et højre eller venstre beslag.

Lim gerne lidt, inden du skruer skruerne i. Det samme gælder for den anden halvdel af beslaget og den lille stump træ der er tilbage - lim beslaget på (så det passer med den anden halvdel) det lille stykke træ som fungerer som afstandsstykke fra væggen.





Så skal resten af delene skrues sammen - fat skruer og møtrikker, skru skru skru!




Ledningen sættes i, ved at føre den igennem en eventuelt skærm først - denne skærm jeg har brugt her, kan du også selv lave, ved at følge en vejledning hos Christina med DecoVilla. Jeg har lavet skærmen i A3 størrelse og selv udviddet skabelonen.





Når beslagene er klar, sættes stikket på ledningen og derefter beslaget op på væggen, lige hvor du ønsker det. Du kan selvfølgelig justere lidt i hvordan lampen sidder - og hvor langt fra væggen den skal være. Vores beslag sidder ca. 80 cm fra gulvet (til underkanten af det lille beslag med træ på).

Jeg håber at guiden er nogenlunde udførlig og nem at forstå - det er altid svært at videregive det man kan, når det virker "nemt" for en selv :-) Spørgsmål vil jeg se om jeg kan svare på, hvis du skriver til info@sirlig.dk

Få så plastret de vægge til med fine lamper! :-)

Jeg sælger også et sæt af selve holderen via webshoppen, til 269,-, og så kan du selv tilføje fatning og ledning - og måske skærm. Du kan derfor helt selv bestemme, hvilken farve ledning du vil have på.



05 november 2013

Når det hele er lidt for lækkert // by Lassen


Alle vores bud på Kristina workshop - alle talenterne fra billedkunst, kom frem i os alle.
De nye flotte opbevaringæsker og moduler er bygget med en trykknap - æskerne kan stables, de store hænges på væggen og du kan vælge at få låge på. Alt er i Mogens Lassens ånd og skabt ud fra originale skitser og tegninger. Bonusinfo er, at selve rammen om boksene er præcis samme tykkelse, som på Kubusstagen. Like!
Overflod af Kubus - det kan man slet slet ikke få nok af.

Billederne skriiiiiger vel egentlig helt af sig selv "SE MIG!" - for de skal ses, røres og haves! Den klassiske Kubus-stage har fået virkelig godt selskab af en ny serie produkter hos by Lassen. Flotte opbevaringsmoduler, tryk og ikke mindst vidunderligt grafisk tapet - alt sammen i samme dur som den populære stage.

Kristina Dam - det dygtige og heldige asen - har fortolket Mogens Lassens arkitektur, på sin helt egen måde. Og dét kan jeg li'!

Jeg var pokkers heldig at få en invitation til bloggerevent og få lov til at få et par historier om Lassen-familien, design, arkitektur og tanker. Det var lærerigt, hyggeligt, smukt og rart. Hvad der var knap så smukt, var den udfordring vi fik af Kristina Dam - et styks A4-papir med sirlige streger, og vi skulle lave vores egne udfoldelser. Nogle bedre end andre - jeg var fan af Gitte Christensens version (fra Object and Use). Min egen.... Den kommer nok i ramme, men nok mest som et minde. Haha :-) Heldigvis fik jeg også et flot kunstprint med hjem, af Mogens Lassens eget hus. Det gør sig nok liiiidt bedre :-)

Det var hyggeligt, uhøjtideligt på den gode måde, og rart at være i selskab af lækkert design, pæne damer og en ubeskriveligt god brownie!

Det flotte flotte tapet skal helt sikkert snart op i min stue - det må være et must, i et hvert dansk hjem.



03 november 2013

børneværelse en søndag // hurra for børn



Det begynder jo faktisk ret godt... Men det er ligesom om, at når kameraet drejes mod højre, så crasher det fine billede lidt. Det er søndag, det er dejligt!

Nyd dagen!

01 november 2013

Træ-lir // nyhed til shoppen, måske?


Jeg har allerede luftet et foto på Facebook og Instagram - men det må også på bloggen. Jeg overvejer et par alfabet-tavler i træ, hvor enkelte af bogstaverne (dem der ikke har hul) er skåret ud. Der er huller til at den kan skrues på væggen. Pixie synes at den var vældig sjov i hvert fald og jeg synes bare den er fin!

Prisen ville nok blive i den dyrere ende,  ca. 500 kr. for alfabetet i 42x60 cm - men så holder det også længe! Jeg glæder mig så meget til at få lokket ham min allerbedste 3/4 til at sætte det op. Måske endda i stuen, jeg nænner næsten ikke at give det til børnene........ ;-)