27 august 2014

Dunsten af madpakke

.. den findes, den hænger ved og den hører til!

Min store datter er begyndt i skole igen og der skulle gang i den sløve smørkniv, alt for tidligt om morgenen igen. Suk. Dagligt forsøger vi (okay, er det her jeg skal afsløre at det faktisk er min mand der oftest sørger for madpakke?) at finde på noget så den er bare lidt mere spændende, end rugbrød med spegehøker, kyllingepålæg og et par stave agurk ved siden af.

Meget fascineret, næsten bæløjet, hajtænderdræbende udtryk, da fiskehapsen blev introduceret for Pi! Haha
Sådan meget belejligt blev jeg spurgt om vi ville prøve fiskepålæg, eller faktisk en lille fiskehaps. Vi har fået mange (fiske)net med Fiskehapsere! Og heldigvis, så kan børnene li' dem. Favoritten er dog den med laks - den anden indeholder torsk og gulerod. Den behøver ikke at ligge på køl, det er fisk og den er nem at spise - også for børnene! Der står mere om indholdet her.

Min utroligt madglade mand fandt ikke Fiskehaps så inspirerende (faktisk udtalte han, at det er da ærgerligt at vi ikke har en kat....) - om han er en del af målgruppen, tror jeg ikke. Både Pi på (snart) 3 år og My på hele 7 år, kan li' dem og fanger dem selv i køleskabet, når de er hentet hjem fra skole og vuggestue, og lige har brug for lidt spiseligt.

Jeg har forsøgt at samle lidt inspiration til nemme (meget vigtigt!) og anderledes madpakker, end den klassiske rugbrødssag vi danskere har skrabet til os. Forleden fik My omelet med i skole, hvilket var en succes. En lille delle fra aftensmaden, var heller ikke skidt.. Men der mangler ligesom noget helt "nyt". Måske en Kählervase?! Den ville være ny, i madkassen....

Arh...

Som os voksne, så har børnene også brug for noget ekstra godt ind i mellem - og helst på en kedelig onsdag med matematik!

Efter skolereformen er trådt i kraft, har der endda været ekstra mad i madkassen - men det er ikke blevet spist, der er ikke tid, siger det stakkels barn. Hvis jeg kender hende ret, så er det nok mest My selv, der ikke tager sig tid, til at spise sin mad... Der sker jo så meget spændende.



Louisa Lorang har udgivet en madpakkebog som jeg nu har kigget på flere gange. Den lokker ret meget, også fordi jeg selv vil kunne spise alt det jeg har snuset til i bogen. En anden alt for sig kvinde madguru med et MEGA sejt efternavn, er Sif Orellana, med sin bog Kram i madkassen - jeg har kun set den online og læst lidt, men ikke "pillet" ved den.

Så der skal spædes op med lidt inspiration herhjemme, Fiskehapserne er et godt alternativ til ostehaps, figenstænger og de evige grøntsagsstænger (som vi selvfølgelig ikke vil af med).

Sidder du inde med et par gyldne råd omkring madpakkepakkeriet og hvor der kan samles (mere) inspiration, så råb op! Også hvis du allerede har bogen og har et par ord at sige om den :-)

1 Comment so far

  1. Se der fiskehapsere må prøves til bette manden, men hvor kan de købes? :-)

    SvarSlet