28 august 2014

Der var engang... / MENU




Da jeg var sådan en, der boede derhjemme, med både mine søskende, mor, kæledyr og alt der hører sig til, var MENU skide populært - mest af alt med deres vildt fancy glaslysestager (som kom i sæt!), du selv kunne style med hvad-man-nu-lige-havde inde i glasset! Oftest blev det kaffebønner, dekorative perler (?!) eller hvis du var top chic, så folde du lige et billede af ungerne og satte ind i............





Heldigvis har de lige fået roteret det hele på hovedet indenfor det sidste år! Jeg tog mig selv i at tænke "Woaw, gid jeg var en der stod bag MENU!", da jeg igår spottede MENUs instagramkonto og alt for vilde fotos. DET ER CRAZY! ALT ER FEDT!



Amger halshug, dette er hverken sponseret, opfordret eller skrevet, imens en savlende dame ansat hos dem, truer mig med at spise det sidste stykke chokolade, hvis ikke jeg skriver noget godt. Se alt i det flotte flotte katalog lige her.

Men hey, MENU, hvis I læser med og har én til overs - af hver ting - så giv lige et ring! 

27 august 2014

Dunsten af madpakke

.. den findes, den hænger ved og den hører til!

Min store datter er begyndt i skole igen og der skulle gang i den sløve smørkniv, alt for tidligt om morgenen igen. Suk. Dagligt forsøger vi (okay, er det her jeg skal afsløre at det faktisk er min mand der oftest sørger for madpakke?) at finde på noget så den er bare lidt mere spændende, end rugbrød med spegehøker, kyllingepålæg og et par stave agurk ved siden af.

Meget fascineret, næsten bæløjet, hajtænderdræbende udtryk, da fiskehapsen blev introduceret for Pi! Haha
Sådan meget belejligt blev jeg spurgt om vi ville prøve fiskepålæg, eller faktisk en lille fiskehaps. Vi har fået mange (fiske)net med Fiskehapsere! Og heldigvis, så kan børnene li' dem. Favoritten er dog den med laks - den anden indeholder torsk og gulerod. Den behøver ikke at ligge på køl, det er fisk og den er nem at spise - også for børnene! Der står mere om indholdet her.

Min utroligt madglade mand fandt ikke Fiskehaps så inspirerende (faktisk udtalte han, at det er da ærgerligt at vi ikke har en kat....) - om han er en del af målgruppen, tror jeg ikke. Både Pi på (snart) 3 år og My på hele 7 år, kan li' dem og fanger dem selv i køleskabet, når de er hentet hjem fra skole og vuggestue, og lige har brug for lidt spiseligt.

Jeg har forsøgt at samle lidt inspiration til nemme (meget vigtigt!) og anderledes madpakker, end den klassiske rugbrødssag vi danskere har skrabet til os. Forleden fik My omelet med i skole, hvilket var en succes. En lille delle fra aftensmaden, var heller ikke skidt.. Men der mangler ligesom noget helt "nyt". Måske en Kählervase?! Den ville være ny, i madkassen....

Arh...

Som os voksne, så har børnene også brug for noget ekstra godt ind i mellem - og helst på en kedelig onsdag med matematik!

Efter skolereformen er trådt i kraft, har der endda været ekstra mad i madkassen - men det er ikke blevet spist, der er ikke tid, siger det stakkels barn. Hvis jeg kender hende ret, så er det nok mest My selv, der ikke tager sig tid, til at spise sin mad... Der sker jo så meget spændende.



Louisa Lorang har udgivet en madpakkebog som jeg nu har kigget på flere gange. Den lokker ret meget, også fordi jeg selv vil kunne spise alt det jeg har snuset til i bogen. En anden alt for sig kvinde madguru med et MEGA sejt efternavn, er Sif Orellana, med sin bog Kram i madkassen - jeg har kun set den online og læst lidt, men ikke "pillet" ved den.

Så der skal spædes op med lidt inspiration herhjemme, Fiskehapserne er et godt alternativ til ostehaps, figenstænger og de evige grøntsagsstænger (som vi selvfølgelig ikke vil af med).

Sidder du inde med et par gyldne råd omkring madpakkepakkeriet og hvor der kan samles (mere) inspiration, så råb op! Også hvis du allerede har bogen og har et par ord at sige om den :-)

08 august 2014

DIY // dekoration med ansigt


En ferie hos farmor og farfar, har vores ældste datter været så heldig at få - imens kunne jeg ikke dy mig for at lave en smule på hendes værelse. Jeg har for længe længe siden, set den skønneste "platte", med et fint ansigt, men hvor og hvordan jeg kunne få fingrene i den (eller det, eller hvad det var?), husker jeg ikke. Derfor blev der lavet en nemt og bekvemt på et stykke tykt pap.

Billederne taler absolut for sig selv - at nævne er dog, at jeg har sat det op med sticky tack, elefantsnot eller lærertyggegummi, kald det hvad du vil: men en lille masse, som kan klæbe uden at ødelægge.

Ansigtet minder en smule om de lækre Donna Wilson tallerkner, som jeg er ellevild med!

Her er den meget billedligt talte DIY på et fint ansigt, med rødt hår og et skørt udtryk som kan betyde hvad end du ønsker.



01 august 2014

Fødselsdagsønsker / 3 års fødselsdag


Det er hektisk, det er propfyldt, det stakkels værelse, og alligevel skal de da liiiige have et par ting, de små, når fødselsdagen er nået! Den lille laks fylder snart 3 år og her vil jeg forsøge at få stykket lidt ønsker sammen. Måske endda nogle gode anderledes nogen, end al det der plejer at blive ønsket.

3 år er svært. Herhjemme hungres der efter at lege med storesøsters Barbie'r - og så synes jeg alligevel at Lille Pi er for lille til at lege med Barbie - endnu. Så dét får hun ikke af os.

Tilgengæld er der så meget andet godt, så her kommer de ting  (som jo egentlig vist nok er mig, der ønsker sig, at Pixie får det).

1. Rystekugle med glimmer OG lys (dét vil blive en succes!).

2. Teater og hånddukker, i massevis! Jeg kan kun forestille mig mange timers leg - også med de voksne som forvrænger stemmer og ter sig tosset :-)

3. Slangen fra Ferm Living (Mr. Snake - meget opfindsomt navn), kunne godt bruges i kanten af sengen - også selvom putten fylder hele 3 år.


4. Det fineste bagesæt og bagemaskine jeg har set!

5. Puslespil er altid godt, og det her med årstiderne fra Djeco, må gerne være en del af samlingen.


6. Radio Flyer løbehjul - storesøster har et Razor løbehjul og misundelsen basker ud af øjnene på hende den mindste. Det 3-hjulede løbehjul her, ville nok kunne hjælpe lidt til, når der bliver kørt "ræs" op og ned af vejen. Med hjelm (de her Egg er vildt seje, det kunne også være et ønske).

7. Vi overvejer meget stærkt, at give et kamera til Pi. Spørgsmålet er så bare HVILKET. Vi er så vilde med det seje Instax kamera, hvor der kommer ÆGTE fotos ud af - men vi kan også forestille os, at det bliver meget dyrt i længden, når nu Pixie går amok i at tage billeder af Baby Borns numse - eller andet vi nok ikke vil falde i svimer over.

Det lækre Hell(o) Kitty er måske noget bedre, da det er digitalt og muligheden for at slette fotos findes! Prismæssigt er det også ganske i orden.

Har du et par gode idéer så kom ENDELIG med dem i kommentarerne :-)