27 november 2014

Julegaver til lille Pi

Det går amok. Jeg ved det. Min mand er uforstående. Jeg er vild. Gaverne hober sig op og jeg kan slet slet ikke styre mig. Jeg siger "iiiiiiiih"-lyde når jeg finder noget fint. Det er irriterende og jeg vil gerne af med det!

Pixies gaver er i hus - det er bare nemmere til en 3-årig end en 7-årig! De skal vises, så andre forhåbentlig kan begejstres med mig.


Så fin lædertaske, den skal gives i en af de små gaver i løbet af december! Den passer perfekt på Jellycat kaninen.
Købt hos Butik Astas - astas.dk


Ottohund i sin helt egen meget lyserøde taske. Jeg VED at den vil blive taget godt imod hos Pixie, som allerede nu
er i ekstase over storesøsters "Lady" i taske. Købt hos Butik Astas - astas.dk



Udover det har jeg også fundet et par ting hos Karrusella - bobles tumlebrættet fik Pixie prøvet for ikke længe siden og hun var så glad for det, at hun knap nok lod andre prøve det. Lilla er hendes yndlingsfarve, så hvorend jeg gerne ville vise en underskøn collage i flotte pastelfarver, så er det altså ikke dét mit barn får: der er smæk på farverne, fordi det kan hun li'. Duplo fra Føtex (mega tilbud for en månedstid siden!), glimmerkugle og det helt klassiske geniale lag-på-lag puslespil er også en del af pakkepakken i julemåneden.



Jeg glæder mig til at se hvor glad hun bliver! Om jeg når at finde gode gaver til store My, det er jeg spændt på :-O

En 7-årig der elsker sin iPad mere end flødeboller, er svær at give gave. LEGO Friends har vi allerede købt lidt af - men et sæt Walkie-Talkie'r, et nyt løbehjul og et klaver (RETTER: Keyboard) er også på tale. Hvis der tilfældigvis er en af jer der læser med, der har et guldkorn hvad sådan en stor fidus ville blive enormt glad for, så smid endelig en kommentar!

24 november 2014

To (eller flere) sider af samme sag / turning tray


Den nærmer sig, gør den. Julen, gaverne, slikket, saucen, hyggen og kiloene! Skidt pyt. Vi klarer det nok. En ny klassiske har sneget sig ind på bordet herhjemme: Finn Juhl TurningTray fra Architechtmade. Lige nu bor der intet jul på den - men jeg har "testkørt" årets kalenderlys derpå og det er dér det skal bo, gennem hele december.

Lige nu står den med sort plade fremme - december blivet mint igen igen igen i år, som det kan ses :-)

Du kan faktisk selv få fat i den fine bakke, hvis du er en heldig kartoffel - følg med på Instagram under min profil @sirlig hvor der netop er sat gang i en konkurrence om den lækre TurningTray.


Kalenderlysholderen er temmelig rå - lidt grim - men hjemmelavet! Yay! Beton blandet med papirstrimler, sat i en plastikbøtte med den runde facon, en billig lysestage fra IKEA i midten og så tørre, tørre, tørre.

Selve lyset er fra Søstrene Grene og det samme er træet med kobberglimmer.








15 november 2014

En grå fornøjelse / bObles

Heeeeej Berta! Og bObles-dyr!

Det er ikke vejret der menes i overskriften, det er det rene skum! Skum som kan leges med, nydes, tumles i og bruges i mange år. Ja, det er dyrt, dét der bObles, men når alt kommer til alt, så er det alle pengene værd, hvis ikke mere.

Vi har haft bObles i huset, lige siden Mynthe var 1 år. Vi lagde hårdt ud med en giraf og en gris. Begge udgåede nu, og jeg har hørt en fugl synge om, at de er eftertragtede til samlingen. Måske er det dér min pension ligger?

En invitation til tumletid i dag lørdag tog Pixie og jeg imod, så vi susede ind til det store København og fik os et par timer med andre børn til Tumleleg med bObles. Der er kommet nye farver - eller mangel på samme - alle de klassiske tumlemøbler er kommet i en grå udgave, med kobber logo. Udover det er der kommet mini-donuts, som er smadder fine og passede perfekt på Pixies 3-årige mås!

Når vi nu går den søde juletid i møde, skal Katrine fra Lille Nørd også være med til at skabe lidt hyggelighed i hjemmet: et styks julekalender med en opgave eller ting til hver dag i julemåneden har bObles også formået at sende på gaden. At få Pixie til at forstå - eller nærmere acceptere - at julekalenderen ikke må åbnes endnu, men først den 1. december, dét er dér mine evner som mor bliver sat på prøve. Alle de grin der var tidligere på dagen, blev skiftet ud med kæmpe store sjaskende tårer: "HVORFOR MOR? Hvorfor må jeg ikke få Kaaaaatriiiiiiinnnnnøøøø NUUUU?".

Livet er hårdt. Og lidt gråt i dag - på den gode måde :-)








14 november 2014

Throw kindness / DIY / print

Yes! Det skal vi. Og vi skal blive ved! Så hvis du har lyst, så print gerne denne PDF ud, med det fine citat. Hæng det op, hæng det ud, giv det til en ven - eller gem det på din computer til senere. Bare del, del, del - lige så tosset du vil!

God weekend - og kram hinanden!


05 november 2014

Gid de var

.. og dem længere nede, de er absolut ikke Prada. De kan vist kaldes duffel bags.. Uden indhold #morlivet

02 november 2014

IKEA hack / Sigurd bænk / DIY


IKEA HACK / DIY / SIGURD BÆNK

Vi har heldigvis en entré, hvor der er plads til en bænk - for jeg er sådan en, der skal sidde ned og tage sko på, ellers vælter jeg. Bum.

SIGURD-bænken fra IKEA fandt jeg for måske 1-2 år siden i rodebutikken til en 50'er. Den har ABSOLUT set bedre dage, trods jeg har malet toppladen et hav af gange! Jeg havde faktisk kastet min kærlighed på en flot træbænk, men til godt 3000,- kr. Æv. Den må blive i drømmene. Derfor måtte den nuværende Sigurd have sig en make-over.

Det er ganske simpelt, jeg brugte lige under 1 time på det.

Du skal bruge:

- skummadras i Sigurds mål (38 cm x 110,5 cm)
- stof (og gerne ca. 20 cm ekstra i til både sider og ender)
- nåle, en symaskine og måske et par gjordbånd, hvis du har lyst.


1. Stoffet her er uldstof med mønster, fundet i Stof & Stil. Gjordbånd fra samme sted. Madrassen fandt jeg i JYSK til 125,- kr. og har skåret den til.


2. Fold stoffet - med vrangen yderst - omkring madrassen. Fæstn med nåle, så du kan folde skarpe hjørner.
3. Ri herefter med let hånd hjørnerne, så du kan se hvor du skal sy, når du når maskinen (vær opmærksom på, at du ikke syer stoffet fast i madrassen :-)


4. Fjern nåle og alt fra madras og stof, og sy oveni de riede linjer. Gerne "stramt".


5. Vend stoffet om og sørg for at sikre dig, at hjørnerne er skarpe og pæne.
6. Fjern toppladen fra bænken
6.1 hej til Berta, der så gerne ville være med!

7. Klip "hjørnestoffet" væk, så det ikke fylder unødigt når du folder stoffet omkring bænken.
8. Læg stoffet på madrassen og lad det også flugte med toppladen.

9. Dette er det sværeste og kræver at du holder tungen lige i munden: vend nu madrassen om og læg stellet over. Sørg for at du kan skrue stoffet fast, når skruerne skal på plads. Gennemgå alle sider hele tiden, så det hele er plant og lige. Skru skruerne fast hele vejen rundt.



Tilføj evt. gjordbånd, et par tynde læderstropper eller bælter, hvis du har lyst.


01 november 2014

Vi vil alle ha' pæne rammer / konkurrencetip

Efterhånden står der lidt byLassen hos os alle - og når jeg siger alle, går jeg også selv ind under den kategori. Jeg er så glad for de helt vildt simple, men alligevel så gennemtænkte design(s) fra byLassen. Det begyndte med en lysestage og udviklede sig til så meget mere!

Der kører en konkurrence hos byLassen nu, hvor du kan vinde for 15.000 kr.(!) Frame. Frame er opbevaring, en skulptur, et stykke med tandsmør i ét. Utroligt veludførte moduler til væg, til bord og til gulv.

Jeg har prøvet deres app, som du også skal bruge for at deltage, jeg ved ikke om jeg er teknisk udfordret på den front, men den var lidt svær - og trods det sjov! Du kan nemlig printe et print ud, hænge det op, og se din Frame opsætning (eller andet) direkte i din egen bolig.

For at deltage i konkurrencen - og det skal jeg helt sikkert også - skal du hente App'en "byLassen" og her kan du så sammensætte dit design. Upload det på Facebook eller Instagram og husk at tilføje #myFramebyLassen til dit foto - så er du med i konkurrencen! Den løber til 13. november 2014.

Herunder er det jeg har lavet - og også mit noget skæve forsøg på at få Frames i eget hjem. Jeg håber at jeg vinder, så jeg måske kan overlade opsætningen på den rigtige væg til min mand.. For jo... Det er han altså bedst til.