14 september 2015

Jagtsæsonen er skudt igang! / årets vintertøj




1. Zara, duffelcoat / 2. Ellos, grå ribstrik / 3. H&M, mint tubehalstørklæde / 4. Angulus, støvler med spænde / 5. Little Pieces, "Pippi" strikvanter / 6. MarMar, benvarmere / 7. MP uldhue / 8. Wheat, vinterjakke Elinor, grå / 9. Zara, dynejakke, beige / 10. Rugged gear, basketstøvle / 11. Mini Rodini, hue med ører / 12. Zara, tubehalstørklæde / 13. Pompdelux, vanter (gode til at lave snebolde med!) / 14. Zara, tørklæde / 15. Soft gallery, strikhue / 16. MarMar vinterjakke, mørkeblå / 17. Green Comfort, sølvstøvle

Det er den tid på året..

Den store jagt på vinterudstyret er gået ind! Jeg ved godt at de (fleste) fædre synes det er noget pjat, og vi kan da bare lige smutte ned i et supermarked og finde vinterjakke, støvler, vanter, hue og varme sokker, på en kedelige tirsdag, sammen med mælk, riskiks og Derma Family shampoo.

Men som mor, der synes det klæder mine børn med pænt tøj, så er det her en jagtsæson! Du skal nå at finde frem til hvad du skal bruge, finde det i den rigtige størrelse og helst til den bedste pris.

Det er svært. Især svært når barnet når en vis alder. Den visse alder, er i år 8 år. Og for mit vedkommende er kønnet en pige. Hun er slet ikke en lille bitte pige der kan nappe alt det gode til en fornuftig pris. Næh. Det er svært at finde overtøj som er tilpas til en tween. Enten er det for “baby’ed” (mener My selv) eller også synes jeg som mor, at det er for voksent.

Vinterstøvler er en helt anden liga! Jeg fik igår begge piger til at stille sig op på et stykke papir, så jeg kunne tegne deres fødder af og få målt dem. My’s fod måler 22 cm. 1,5 cm i voksetillæg giver så at hun skal have en str. 36(!). Det er på grænsen til at være for stort i mange af de vinterstøvler My tidligere har været glade for, men alligevel giver det andre muligheder, da det faktisk også er en voksenstørrelse. Men udtrykket, dét er igen svært! Enten for “baby’ed” eller også for voksent. Det skal nemlig samtidig være nemt at tage af og på, sidde godt og helst ikke være i noget materiale der irriterer Mynthe (lige her træder hendes sensitive væsen i karakter).

I min iver efter et godt sæt vinterudstyr har jeg fundet lidt af hvert jeg synes er fint og som virker solidt og ordentligt. 


Budgetmæssigt synes jeg at det eksploderer! Jeg ville enormt gerne kunne klæde mit barn i danske lækre mærker, fra top til tå, men det er jo nærmest min årsløn lige dér ved den ene shopping (overdrivelse fremmer forståelsen liiidt, men næsten!).

Et lille mix og match følger her - budgetmæssigt er der dog forskel. Jeg fik brugt en del tid på at finde frem til noget godt - som alt er godkendt af en halvkræsen 8-årig - så jeg tænkte at jeg ville dele alt det jeg fandt frem.

1 Comment so far