11 juni 2015

Om det der med slankekure...


Det er sådan lidt med min krop, at den slet ikke har en "yo-yo"-vægt som mange beklager sig over. Den er mest bare yo. Y for "Ystyrligt-trang-til-kage" og o'et for "Oh-fuck,-jeg-tager-altså-endnu-et-stykke-kage". Kageformen har jeg. Ikke pære-, æble-, eller anden frugtform. Bare god gedigen kageform og jeg var (og er) træt af det. 

Det sidste års tid har jeg forsøgt at skære bare en smule ned på de dårlige vaner, fordi jeg godt selv kunne se, at str. 42 i bukser måske var noget stort, når jeg kun stikker 169 cm op i luften. Jeg kunne også godt mærke lårene svinge let, når jeg gik. Og når jeg ikke gik. 



Men der er bare det der ved mig, at jeg slet ikke kan undvære den hurtige mad, det vidunderlige bland-selv-slik (heksehyl!), chips med dip, kage, en kold coca-cola og aaaaalt det, jeg ved er hamrende usundt og skidt. Jeg er sådan en person, der siger til mig selv: "Jamen, Denise, du ryger ikke og du drikker kun ind i mellem alkohol, så du kan godt lige nappe sådan et Hvidovresæt,bestående af en dürüm med dåsecola og ekstra chili, det kan du da! Du skal da ha'!". 

Alligevel har jeg formået, ved bare at justere enkelte ting liiiidt ned, at opnå noget der er godt på vej til at blive en pæn ommodulering af kroppen. Ved begge graviditeter har jeg sneget mig op på 90(!) kg og det kan i den grad føles, mærkes og ses på, ikke kun mave, men også resten af kroppen nu. Jeg ville frygteligt gerne af med "dejen" midt på maven, strækmærker og alt det jeg fik foræret sammen med plukkeveer, hormoner, pigmentfejl og ej at forglemme et par solstrålebørn. Men det er en del af pakken og det har jeg accepteret. Den er der, dejen, den bliver der og det bliver den ved med - jeg må bare gøre lidt for, at den måske bliver lidt mindre slasket. Ah, alle de lækre ord! Slasket, dej og dip. 

Anne Bechs bøger (FIT på 100 dage og Tab dig hvor du vilhar jeg haft glæde af. Der er gode opskrifter og øvelser der kan laves hjemme. Intentionerne om at følge bøgerne til punkt og prikke, er der altid i de første par uger. Så sker der noget i mit liv. Jeg bliver glad, skal fejre noget og det sker typisk med mad. Eller måske stik modsat: jeg bliver ked af det og derfor skal jeg trøste mig selv - med mad. Som så mange andre påvirker mit humør ofte mine valg omkring mad. Er jeg ekstra stresset bør jeg spise sundt og det ved jeg selvfølgelig godt, men jeg ender altid med at vælge noget hurtigt "bare fordi jeg skal jo ha' noget". Alligevel tyr jeg til bøgerne når jeg skal inspireres, træne hjemme eller få et af Annes gode ord med på vejen. Det hjælper at kunne hive dem frem, når jeg føler jeg er røget lidt af sporet. Og så er der altså et par vildt gode dessertopskrifter! De sider er lidt krøllede efterhånden. Mm!


Jeg er ikke fanatisk eller tilhænger af en bestemt måde at spise på, en bestemt bane (LCHF, 5/2, tælle kalorier, osv.). Jeg er vild med brød, jeg spiser brød. Jeg er ikke så vild med youghurt, så det spiser jeg ikke. Selvom jeg slet ikke er systematiseret, har app'en LifeSum alligevel været en hjælp. Den kan guide dig lidt ift. hvor du er henne i dagens madprogram, om hvor meget "YIKES" der egentlig er i 1 donut, eller om pastasaucen er nødvendig. Justeringer gør meget i hverdagen og har du overhovedet brug for ketchup eller andet snask på din mad? Nah.


Oveni alt tænkeriet når det kommer til valg af mad, har jeg anskaffet mig en slow juicer! Den er vild! Den er god! Og det er mega sejt at du kan ondulere (igen et sejt ord) 1 kg spinat på ca. 1 minut. Og så LIGE ned i løgneren, maven og kroppen, som bliver så glad, så glad! Opskrifter finder jeg på nettet (Og Anne Bech har også et par). Jeg vil anbefale dokumentaren "Fat, sick and nearly deadpå Netflix. Skræmmende, men spændende dokumentar om Joe Cross der ændrer sit liv fuldstændig med en juicer. Jeg vil ikke råde nogen til at gå dén vej, men at se hvad der gør ved kroppen, det med at leve af grøntsager, det er vildt! Ind i mellem har vi brug for en "woaw"-oplevelse for at skubbe os selv videre - eller jeg har. 

Så for nu.. Så ser resultatet sådan ud. Det er noget af et dilemma om man skal vise kropsbillede eller ej. Men hey, jeg går ind i mellem på stranden, så risikoen for at se min krop i fuldt vigør er der jo alligevel! Godt nok er jeg ikke i sort/hvid så'n i virkeligheden, men du forstår nok hvad jeg mener.

Der er stadig meget at arbejde på, men det går da den rigtige vej! Jeg har intet mål, andet end at blive glad, for den krop jeg nu har.



01 juni 2015

It's my party / fødselsdaghåb

Det sker hvert år, samme tid - vi bliver ældre. Jeg er ingen undtagelse. Jeg er (også) en af dem, der oftest er lidt ligeglad med at jeg nærmer mig de 30 år, de 40 år og hvad der kommer derefter. Men en ting er jeg ikke ligeglad med: selskabet, maden og gaverne. Det betyder virkelig noget for mig og for børnene ikke mindst (mega meget en undskyldning for at lave en VILD kage!) - for fødselsdag er en fest! Uanset alder.

Ønsker har jeg selvfølgelig og her er et par få. Jeg ønsker mig også fjerning af hår på underbenene, en ny indkørsel, måske et par trækasser til at dække kapilærkasserne på terrassen med, men det er sgu ikke særlig pænt at smide i en collage! Så her er de pæne, blog-agtige ønsker - endda utroligt matchende i tonen.

Javist!

Hvor mange år jeg bliver? Ældre end jeg er nu....



1 / Radiohus pendlerne er fantastiske. Ganske klassiske, men lige mig! Pernille med bloggen Pescno har lidt til salg, og jeg gad gerne hapse et par stykker. Helst i mat! :-)

2 / Stropp fra byLassen er et helt spritnyt produkt, så desværre ikke til at finde med hverken rabat eller på tilbud. Så smart at den kan bruge på 2 måder: brug stroppen til at lægge enten magasin, trøje, tæppe. Brug knoppen som en ganske normalt knage. Jeg ser den i vores gæstebadeværelse, i stedet for de kedelige knopper i børstet stål.

3 / Utroligt simpel, utroligt fin! Pernille Corydon crossed ring har jeg luret på et stykke tid, men desværre ikke fundet den i min størrelse. Efter kiloerne ryger af min krop, følger fedtet på fingrene åbenbart med. Jeg håber at min mor, som jeg har vist den til og talt med om den (flere gange tror jeg?) kan finde den, for dén vil være så fin lige dér på fingeren.

4 / Meget misvisende med ét par sko. Jeg ønsker mig A L L E  sko fra Naked. A L L E ! Størrelse 39 eller 40, alt efter modellen. Punktum.

5 / Mine øjne smiler. SE DEN LIGE DEN STOL! Rosa OG messing. I ét. Jeg kigger på mit spisebord og føler at den der klassiker mangler. Og så lige i de farver. Den er kun mulig at købe her i 2015 så jeg skal virkelig oppe mig her de næste 4 dage og være ekstremt sød, hvis jeg skal have den, for prisen er heftig.

6 / Dansk parfume, var der en der bildte mig ind. Den ene havde ret. Dansk parfume og skide lækker! Den må gerne stå i skabet, ved siden af den helt vildt flot L'oreal øjenmake-upfjerner, vatpinde og hårelastikker med hårrester. Jeg tror at den vil passe ind i selskabet!

7 / Det er et must! Ingen liste fra en blogger/Instagrammer UDEN Royal Copenhagen. Men hit med det rå, matte og riflede sorte. Det er vildt lækkert og sådan en gang "mors overraskelsesgryde" kan kun blive pænere på sådan én.

8 / Det største dilemma herhjemme. Jeg får tics når jeg tænker på en lædersofa. Jeg får tics ved tanken om mine bare ben, balder og krop generelt, på en lædersofa. Jeg får tics ved tanken om at mit hjem skal have en lædersofa. Tilgengæld får jeg tårer i øjnene, røde knopper og også lidt sved på overlæben af at tænke på, hvor tit jeg støvsuger, vasker og ordner stofsofaen. SUK! En labrador holder dig igang. For life. Bolia har i øjeblikket 50% på Scandinavia-sofaen som jeg allerede sidder i. Den er rigtig god, passer til alt og måtte bare gerne lige være i læder.