18 oktober 2015

Gigantisk bObles Donut – og godt med sving! / 10 år med favoritten





Det der med at være gift med en mand, som forbander legetøj i stuen laaaangt væk, det er en udfordring. Der er dog én ting, som Jonas godt kan holde ud at have i stuen: bObles.

Selvom samlingen har været i live i 10 år nu (og det samme har bObles) så er han stadig helt okay med det – for han forstår det, det er skide lækkert og brugbart. For en månedstid siden kom der er gigantisk nyhed (bogstaveligt talt). Donutfamilien blev udviddet med en kæmpe storebror. Donut XL – hvor selv en farnumse kan sidde! Lige knap 60 cm i diameter er den. Donut'en. Ikke fars numse.


    Sammen med lanceringen af den store XL Donut, kom der også et sejt tilbehør til alle størrelser Donuts: et gyngeophæng!

Mega fedt, nem at sætte på en hvilken som helst størrelse Donut. Der er dog et men: hvis du vejer over 80 kg, så prøv at styr din lyst til at svinge dig en tur i gyngen. Her måtte Jonas sande, at han er ægte voksen, med en "rigtig" mandevægt. Der gik vel en 3-4 "sving" og så sad Jonas på Donut'en, på gulvet – uden en snor til at holde dem gyngende. På én og samme tid, var det vildt sjovt og flovt. Men mest sjovt ... Haha :-)

Det er helt vildt, så begejstrede børnene er for bObles og jeg kan kun blive glad af det! Prisen er selvfølgelig i den høje ende af hvad legetøj koster. Men det er jo ikke bare legetøj. Den første bObles Mynthe fik, er nu 10 år gammel, og den holder endnu. De sidste 10 år (arh 8 år for vores vedkommende) er den blevet brugt til at lege "jorden er giftig", som stol, hulebyggeri og det er ikke meget legetøj (og teknik for den sags skyld), der kan klare 10 års leg.



Den lyserøde trekantede sag (nu bliver det frækt!) er Giraffen, som er en af de første bObles der kom til. Grisen i sort/hvid er også fra den spæde start. Det er sjovt at have dem, helt fra begyndelsen. Jeg kan huske da jeg købte dem, i en butik i Fields som nu er lukket. Motorisk havde Giraffen ingen fidus, og den blev derfor fjernet fra sortimentet. Grisen er senere ændret til en fisk (i 3 eller 6 lag). De var mærkelige synes jeg dengang, sådan et par kæmpe svømmehalsklodser med striber. Men satsede på dem og tog dem med hjem som fødselsdagsgave til My. 

Nu er de med os, i vores 4. hjem siden dengang. Og de bliver her. Sammen med Donut mini, mellem og XL, rullebrættet, skildpadden, elefanten, krokodillen og kyllingen. 

17 oktober 2015

Som parcelhusejere vi dele ... / storskraldsfund



Jeg har en dyster fremtid som fattig studerende, en for-sjov-skralder (det varede én nat, vi havde det sjovt og fik 35 pakker ingefær, 4 planter og en pakke peberfrugt med hjem) og som nærigrøv, når det gælder enkelte ting.

Den fortid slipper ikke helt og den gippede i mig, da jeg for en månedstid siden cyklede med Mynthe forbi et hus, hvor der var sat ting ud til storskrald. En rattanstol stod midt i det hele. Grålig, med pæne bøjninger, en lille bitte mikro smule ødelagt flet, men skidt pyt, det kunne fixes! Og det blev den.



Selve overfladen var ikke køn og selvom jeg godt kan li' farven på de naturlige rattanmøbler, så måtte denne males. Et par dage forinden havde jeg kastet min kærlighed på farven Midnatsblå fra Sadolin og selvom jeg ikke vidste hvad jeg ville bruge den til, tog jeg malingen med hjem.

Det var jo som KALDET da rattanstolen stod der og hviskede til mig. Mynthe synes det var meeeeeeega pinligt at jeg satte den store stol op bag på cyklen, mast ned mellem min ryg og cykelstolen. Hvad gør man ikke for at få en god stol med hjem? Alligevel kunne Mynthe ikke dy sig, da selvsamme hus, havde sat en kurv ud med gratis æbler. My's cykelkurv blev i hvert fald fyldt op. Og så fik vi os ellers en god samtale på vej hjem på cyklerne, om hvorfor man gerne må tage ting der står på gaden og hvad der skulle ske med stolen.

Da vi kom hjem, måtte jeg bede Mynthe om at aflede Jonas' opmærksomhed. Jeg vidste at han ikke ville finde storskraldsguldet lige så cool som jeg. Den gik også! Der gik en hel dag, før han opdagede den.

Først synes mini mig, at den der gamle stol, var meeeeeega grim. Men da My så forvandlingen, sneg spørgsmålet sig hurtigt frem:

– "Må jeg gerne få stolen, mor?"


Stolen fik ordnet det ødelagte flet, ved at blive limet og med strips til at holde det natten over. De skal fjernes igen – de er ikke ret kønne på sådan en stol :-)

Malede stolen en enkelt gang, malingen dækkede så fint!

Nu bor den hos My og hun er rigtig glad for den. Jeg er også glad for den, og håber jeg helt ubemærket kan lade den flytte ind i stuen ...




01 oktober 2015

Dessert? Den klarer børnene!








Alle fotos af: skovdal.dk / Stine Christiansen
Kageglade mødre, får kageglade børn. Sådan er der måske ikke heeeelt et gammelt ordsprog der lyder, men sådan er virkeligheden for os herhjemme.

Oftest ender det bare med, at jeg laver kagerne, pynter og regerer, samtidig med at jeg går helt vildt meget op i det og får gledet et lille "Ej, skal jeg ikke lige gøre det dér?" ind, når nu glasuren, chokolade eller andet skal fixes.

Men... I weekenden skete det! Børnene fik kagemagten. Og det var en sand fornøjelse! Glasur, glimmer, stjerner, frugt, drys og diverse var gjort klar, sammen med et hav af forskellige Karen Volf kager, da vi besøgte Børnemuseet i søndags. En invitation til kageevent, ville være tosset at sige nej tak til.

Børnene fik i et par timer lov til at gå kageAMOK! Det var en fest, fødselsdsagsfest! Og jeg? Jeg sad og sluprede i min citronvand, og kiggede pænt på.

Næste børnefødselsdag, skal stå på pynt af kager, jeg vil hjælpe med at gøre klar og hjælpe med at rydde op. Alt det mega sjove, det får børnene lov til, for de nød absolut, at mor ikke blandede sig - og de kunne jo sagtens styre det, uden at gulvet blev smut ind i gul glasur.

Favoritten hos mig var Karen Volfs Mariekiks med chokoladeganache i mellem - med et bambusspyd, blev det til den lækreste kæmpe kikseslikkepind. Det er lige præcis dem der kan ses, på fotoet herover med Mynthe.

Selv Pixie på 4 år (ja, hun har jo haft fødselsdag, det kan INGEN være gået glip af? Haha), koncentrede sig virkelig meget, altså lige efter hun var færdig med at være genert. Det er dog lidt ærgerligt at jeg ikke lige havde fået den her inspiration inden Pixies børnehavevenner kom til fødselsdag, det kunne have været sejt at lave sine egne små desserter: franske vafler med glasur og krymmel, minilagkager og så de førnævnte formidable "slikkepinde" med Mariekiks og chokoladefyld.  En god idé er i hvert fald givet videre :-)

Det var en fantastisk dag! Børnene havde hygget sig og blev inspireret af Nikoline med bagebloggenDet at pigerne fik lov til at lave et par spiselige mesterværker, helt på egen hånd, var mega fedt. På vejen hjem var de i hvert fald enige om, at det var næsten lige som at være med i Bagedysten - næsten! :-)