02 maj 2017

Badeværelse vol. 2 / DIY

description

description

Det er faktisk 11(!) år siden huset her blev til vores. Til at begynde med fik det hele en overhaling indvendigt, filt på væggene, nye lofter, gulvene blev slebet og alt det "normale" der skal laves, når du flytter ind i et ældre hus. Dengang fik badeværelserne også en smule kærlighed: vægfliserne revet ned, nye toiletter og en ordentlig omgang modehvid overalt. Gulvene, dem skal der ikke røres ved, mosaikkerne er værdsat og skal ikke ændres.

description
På billedet til højre fornemmer man tydeligt hvor de runde spejle sad - og at jeg ind i mellem yndede at have et stearinlys tændt under dem.. Det giver mærker!

description

10 år senere trængte badeværelserne igen til at blive malet og lige få et godt stort kærlighedskram – 10 år er altså også lang tid uden at blive nusset om. Først tænkte vi, at maling og et nyt spejl var nok. Men alligevel var den slidte radiator heller ikke rigtig så god mere... Og yset derude var også lidt... Malplaceret... Der manglede noget andet! Med et lille budget på et par tusinde, fik vi alligevel gjort det ret så overskueligt (ikke fordi det var besværligt før) og pænere. Når man bor i hus er der altid noget at lave, og penge at bruge, så det er med at prioritere konstant.

Det meste af budgettet gik til at købe en ordentlig og flot håndklædetørrer og det er vi temmelig glade for at vi gjorde! Jeg har aldrig haft sådan en før, tidligere har vores håndklæder bare hængt på en knage og været våde alt, alt for (unødvendigt) længe. Vi valgte en håndklædetørrer fra Purmo (model "Leros"), som laver et væld af fine af slagsen. Da vores badeværelse ikke er frygteligt prangende og vi har behov for et stort skab derude til alt vores grej, blev håndklædetørrer valgt i hvid så den ikke blev for voldsom, selvom jeg synes den sorte i samme model er formidabel fin.

description

Nu ville det være ret så belejligt at vise et før-billede, men alle tingene blev simpelthen fjernet så hurtigt fra badeværelset, at jeg ikke nåede at tage fotos af det. Hvor dumt er det lige? Nå men, føromtalte knage hang der hvor håndklæderadiatoren er nu - bag døren - og samme sted var den gamle radiatorer sat op.

description

Før havde vi to runde spejle ved vasken, det blev skiftet ud med ét stort spejl, så det forhåbentlig giver en illusion af et større rum. Det er fra IKEA og var slet ikke så pricey som frygtet.

description

Loftslampen blev hevet op fra "mit lager" i vores kælder. Der har jeg lidt af hvert belysning, så mangler der noget et sted, så er der altid lidt at tage frem, ligesom String-reolen som også lå og ventede på at få sig en plads. Den blev købt for et års tiden siden til noget udsalg, men den er jo født til at bo lige dér og kunne sørge for at toiletpapiret er lige ved hånden.. Høhø.

description

description

I hjørnet er der så prikken over i'et: MUSIK! Dét er dejligt! Især når jeg ER hoppet i bad, og børn og mand fyrer op for Birthe Kjær og "Den knaldrøde gummibåd" og jeg på ingen måde har en chance for at skifte musik! ;-) De morer sig og jeg synes nu ikke at Birthe er det værste at høre, når der skrubbes løs på mit slidte kadaver under det 39 grader varme vand.

Det værste ved at få så rart og lyst et badeværelse igen, er at jeg får lyst til at finde nye håndklæder, planter og alt det ekstra lir der gør det mega lækkert... Og dét er desværre ikke helt en del af budgettet ...

3 Comments so far

  1. Hvor ser det bare godt ud. Glæder mig så meget til vi engang får hus, så skal der rigtig indrettes og sættes i stand :)

    SvarSlet
  2. Det er blevet rigtig flot. Forstår godt, at I gerne vil beholde gulvet i dets oprindelige udgave.

    SvarSlet
  3. Det ser super lækkert ud 👌🏻

    SvarSlet