21 juli 2017

Fra arbejdsrum til gæsterum


Hvordan kan det lige være at jeg gik fra at stornyde mit soveværelse og seng, til at MEGA-elske mit gæsteværelse og den seng der er deri? Jo, ser du. Jeg lod en Eve-madras flytte hjem til mig. Vi har et rart og godt parcelhus, med en fin fin kælder, der er både tør, lugtfri og stor. Tidligere har jeg haft arbejdsværelse dernede, men NU skulle der altså være det der gæsterum. Det er så rart at have, specielt når man rimelig ofte har gæster på besøg. Som gæst er der også ret lækkert at have sit helt eget rum, i stedet for en (selvfølgelig kærlig og velmenende) opredning på sofaen.



FÅ DET TIL AT VIRKE "IKKE-KÆLDER"-AGTIGT

Gulvet er mørke store fliser, så det første der skulle gøres var at få det blødt lidt op, finde et lysere tæppe der kunne gøre det en smule mere hyggeligt, uden at det bliver for lyst. Det er ret nemt når man har IKEA i baghaven. Sengestellet kommer også derfra og da eve-madrassen er blød og lækker, købte jeg også lameller til sengestellet så madrassen kunne bruges deri. Størrelsen blev en 140x200 cm, da jeg ikke mente rummet kunne klare en hel dobbeltseng - eller det der er større, madrassen laves helt op til 200x220 cm.

Resten havde jeg stående. Og mere skal komme til. Herhjemme er ingen rum endeligt færdige, næh de er konstant i udvikling. På væggen må der noget fint op og på højre væg skal et skab eller kommode bo og reolen ud, så de gæster der bliver i længere tid, kan få lov til at flytte lidt ind med sin garderobe. Det er så hyggeligt, jeg elsker det! Jeg burde virkelig have et bed and breakfast, bare fordi det er så rart med besøg..

Hvis du kan abstrahere fra min manke der åbenbart er ret flyvsk, så bemærk lige kassen dén store madras blev leveret i?!

Nu må vi dog alligevel se om gæsteværelset overhovedet bliver ledigt indenfor nærmeste fremtid, jeg har det med at teste hvordan man nu også sover i den seng... Den er bare så god, bliver hurtigt kølig når man er en grillkylling som jeg der vender og drejer sig som om det var en konkurrence, så når vores madras i soveværelset skal udskiftes, ved jeg nu hvilken en der skal være erstatningen!

Memoryskummen og de 3 lag skum under den, gør et eller andet, som jeg teknisk ikke kan forklare. Det stod der en masse om på sleepeve.dk og med en 100 dages prøveperiode og 10 års garanti måtte den hjem og bo hos os.

Eve-madrassen bestilles virkelig nemt og leveres lige til døren i en kasse. Altså... En ret stor en, men det er nemt og hurtigt at få madrassen ud i fuld størrelse - næsten som magi :-)

 

Jeg overdriver på ingen måde, når jeg siger at den madras føles som en sky med perfekt hårdhed/blødhed, men ligner en sol! Forleden nat sov jeg der med Pixie og vi bemærkede ikke rigtig at vi begge to har grillkyllinge-tendenser, for bevægelserne fra den du sover sammen med, er minimale og dét er et must hos os. Der er simpelthen ikke noget mere irriterende end når din sovemakker konstant bevæger sig, og det føles som om du er ude at sejle i stormvejr.


Et lagen skal der selvfølgelig til, men jeg synes alligevel at den karakteristiske gule farve skulle med på billederne, vi har simpelthen for lidt gult i hverdagen, ikke?


 _

Seng: madras | sengestel | store pudebetræk
Andet: gulvtæppe

 _

Vil du se flere forandringer? Se badeværelsets mini-make-over, stuen der gik fra hvid til mørkegrå væg eller måske forvandlingen af et træskab med ny farve og ben? 

1 Comment so far