Kilden til nydelse er forandring

09 august 2018

Lædersofa og bare ben? Dårlig kombination i 30 graders varme, men Pi klarer den! Jeg? Jeg sidder hellere på gulvet..


Der skal ske noget. Snart. Jeg har lyst til at alt skal ændres. En forandring. Nye øjne. Sidstnævnte er nok svært at skifte ud, sådan nogle øjne er rimelig svære at få fat i og især at implementere – men at kigge på sit hjem på en ny måde, det er til at opnå.

Kan det kaldes en graviditets craving? Det ved jeg ikke. Redebyggeri? Nah.. Ikke endnu, vel?

Jeg elsker mit hjem, mit liv her og alt her. De skønneste naboer, bor lige ved børnenes skole og deres venner og alt er lækkert!

Der er bare liiiiige det med interiøret: jeg har brug for noget nyt. Kender du det? Man tænker "prhbrrr". Hvis det da er et ord. Og det er igen first world problems – jeg ved det.

Ikke alle møblerne bør komme videre, men der er brug for noget der gør dem der er, endnu bedre. Jeg pin'er en del for tiden og jeg kan se der er et gennemgående tema jeg bliver grebet af: tone i tone. Så måske er det dét jeg mangler: flere ens toner, og ikke så hårde kontraster som her med den hvide væg mod det mørke.

Selve tankerne og inspirationen er også skøn, så meget der er at se både online og i alle de fantastiske interiørbutikker vi har her i landet, tænk hvor forskelligt vi indretter os og de stemninger det giver!

Drømmer du også om en ny stue? Eller er det et andet rum der står for skud?

2 kommentarer

  1. Sjovt, jeg har det modsat. Er så klimaforskrækket for tiden efter hele den her hedebølge, at jeg er blevet total antiforbruger. Køber kun, hvad der ikke kan udskydes eller undværes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved hvad du tænker. Og de tanker flyver også rundt hos mig, men primært når det handler om tekstiler. Dét tror jeg globalt set, er langt værre, end at tilføje en ny lampe, udskifte sofaen eller give hjemmet en klat maling. Oftest bliver interiør genbrugt af andre, om det så er ved salg til fremmede eller som en videregivelse til familie.

      Men tekstiler... Yikes.. Når vi køber nyt tøj, håndklæder, sengetøj, andet tekstil er det oftest meget på en gang - og vi ved godt, at det ikke er produceret på lige gode vilkår. Når det så er noget vi ikke kan passe, har vi selvfølgelig mulighed for at lade det ryge til genbrug, men det bliver oftere smidt ud, end møbler du har købt dyrere ind.

      Derfor tænker jeg en del mere over det når jeg hiver tekstiler med hjem, end brugsgenstande i form af møbler og tilbehør – det er dog lidt dobbeltmoralsk, og du har fået mig til at tænke over tingene – tak for det :-)

      Slet

Instagram

© Sirlig