Ud at spise, med baby på armen / madklubben frederiksberg

08 april 2019




Sponsoreret indhold / Inviteret på frokost hos Madklubben Frederiksberg - må et "mmmmm" lige tilføjes her? 

Det er ikke en hemmelighed, at det her med endnu et barn, kom lidt bag på os. Vi ved hvordan hele møllen er, men det er alligevel noget af en omvæltning, når man i forvejen har så store selvhjulpne børn som My og Pix jo er blevet i en alder af 12 og 7 år.

Hannibal er den fineste, mest glade og dejligste "ligetil" baby. Det er han. Slet ikke besværlig. Der er intet ved at have ham i vores liv, der hæmmer os i at komme ud og opleve alt det dejlige vores omgivelser byder på, især på madfronten, selv med ham mini med på armen. Men ind i mellem er det bare mere mageligt at være hjemme. Der er det hele lige ved hånden – ikke?

Det er bare sådan, at vi alle har brug for at komme ud og se andet, andre ansigter og få en oplevelse. bare i ny og næ – og altså også brug for at smage noget andet end den nu ellers ganske okay rugbrødsmad de fleste af os danskere spiser ved frokosttid.

Vi tog springet ud i restaurantbesøg med baby Hannibal (på hele 5 måneder!), Jonas og jeg, efter at vi blev inviteret ud til en frokost hos Madklubben Frederiksberg. Vi har besøgt madklubbens restauranter før, men Frederiksberg er ny for os. Den ligger lige bag centret, så hvis du er i bil kan du med fordel parkere i selve centrets parkeringsanlæg. Det allenemmeste er nu nok at tage metroen dertil.

Så' der mad!

... og det gik jo så fint. Det var faktisk mest min mand der var lidt besværlig. Selvom jeg nu ikke tror at det var med vilje, at han som det allerførste, da vi blev vist hen til vores bord, svinger med pusletasken, så den får fat i en fyrfadsstage på et bord, så det flyver afsted og spreder stearin ud over A L T: barnevognskassen (som vi gerne måtte tage med ind, mega fedt!), stole, bord, mandens egne bukser og lædersæder i restaurantens hyggeligstee hjørne. Well... Nu mest stearinfyldte hjørne. Man kan da ikke heller ikke tage den mand med nogen steder...

De var søde, de ansatte, og forstående overfor, at mænd kan være ret svære at tæmme og vi fik alligevel lov til at blive. Hannibal? Han sagde ingenting. Han smilede bare.

Næste udfordring: hvad skal vi spise? Menukortet er tæt på et klassisk frokostkort, med lidt fornyelse.

Det blev til en salat til hver. Min mand er vegetar, så en gang gedeost til ham og jeg nappede laksen. Vi tog et par sides til, for hvem kan modstå fristelsen når man læser "sprøde fritter"? Vi kan IKKE. Med i puljen røg der også knuste kartofler med mascarpone, citronskal og løvstikke (hey, det er positivt dét der med det "knuste", de smagte super lækkert) og Padrons, som er små peberfrugter med peber lidt hvidløg og vesterhavsost. Åh, åh. Dét var så lækkert, at sidde der og snacke dejlig mad, grine og nyde måltidet. Det var godt. Det hele. Jeg kan anbefale at tage en lemonade med hyldeblomst, hvis du er til den lidt syrlige læskedrik og gerne vil prøve noget andet.

Mad til barnet, drik til moren
Brød med smør? Nej nej... Smør med brød! Præcis som det skal være. Smøren let saltet, brødet med let sejhed. JEG SKAL HA' DET!



Det var så rart. Hannibal var glad, på skødet, på gulvet, i sin lift. Og han var velkommen, hvilket kunne mærkes. Små børn er ingen hindring hos Madklubben. Personalet var simpelthen så fint, stemningen var god og i det pæne, men uhøjtidelige lokale, sad der i modsatte ende af os, en mødregruppe og havde deres stund. De kunne give deres børn mad, på den måde de nu gav mad, nemlig ved amning, og vi kunne give Hannibal en flaske, som ses herover – for den hjalp personalet meget gerne med at lune.

Alle var velkomne, barnevogne udenfor, rollatorer – ja, for i mellem os og mødregruppen, var en lidt ældre gruppe mennesker, der kunne få deres frokost,  i selv samme bygning.

En fin, fin frokost, og os med et par glade maver som godt kunne snige en omgang dessert i sig. Vi er ikke sådan at løbe om hjørner med, når der er gateau marcel på menukortet, så den tog vi. Den var dejlig, lige som den skulle være.


Dét var læææææææækkert! Og Hanni-bob var vild med malerierne. Til sidst måtte han altså ned og ligge i VOKSI'en, så jeg kunne få min kaffe og kage... 


Alt i alt, et meget meget velafbalanceret måltid, endda med kaffe on the side til desserten og det blev 500,- lige ud. For hele molevitten. Det må kaldes at være prisvenligt, med så god kvalitet af service, stemning og mad. Det hele skal hænge sammen, og dét gjorde det.

Efter maden fik jeg talt kort med et par stykker fra føromtalte mødregruppe der sad i restauranten samtidig med os. De var for det første virkelig søde, sådan nogle man godt selv gad at være i gruppe med, men de var enige med mig i, at det virkede som en dejlig restaurant, med virkelig lækker prisvenlig mad og hvor der var plads til "alle slags mennesker": om man er ung, mor, mand (høhø), forretningsfrokost, pensionist, familie på tur.

Det der med at vi var hele 5 måneder om at tage bebseladen med ud at spise var jo noget værre pjat. Det kunne vi jo have gjort før! Men... Et sværere emne at tage med udendørs er vel svigermødre og vi tør nu tage svigermødrene med ud og spise, for vi har fundet et sted der kan klare deres besøg .... De er jo trods alt værre at lufte, end både mænd og baby'er til sammen..... Høhø

Send en kommentar

Instagram

© Sirlig