tripp trapp

12 juli 2015






Forleden spottede jeg det her geniale påfund via Facebook. En Tripp Trapp stol med opbevaring! Det er vel nok et hvert mor-eller-far-ordensmenneskes drøm.

Det er også SÅ simpelt, at det giver en lyst til at knibe en lille tåre.

DU SKAL BRUGE
- en Tripp Trapp stol
- skuffen TROFAST fra IKEA
- et glas vin (kan undlades)

SÅDAN GØR DU
1. Forbered Tripp Trapp-stolen på at den snart får en appendix
2. Gå i IKEA
3. Køb en TROFAST skuffe
4. Gå hjem
5. "Slide" skuffen ind i rillerne i Tripp Trapp'en
6. Fejr det vellykkede projekt med et glas vin (hvis du vil)

Det ville have været uhyre lækkert, hvis jeg havde set det her da pigerne var helt små. Så kunne der være vådservietter, hagesmæk, sutten og hvad der nu ellers lige er brug for indenfor rækkevidde ved bordet, nede i den skuffe.

Jeg synes i hvert fald at det er en ret god idé og den skulle deles videre med det vuns!

OPDATERING JANUAR 2018
Flere har sagt, at låget til TROFAST kassen også fungerer fint ved brug på Tripp Trapp stolen. Så undgår du også (for meget) mad i skuffen. 

Tak for tip!

Instagram

Sirlig. Theme by STS.