DIY / mal gulvet hvidt (vejledning)


Vi bor i et skønt parcelhus - vi kan li' det hele, gulvene burde dog virkelig skiftes ud i løbet af nogle år. Der er bare projekter der står i kø, så vi har forsøgt at forlænge gulvenes levetid, på en forholdsvis nem og økonomisk måde. Gulvmaling er faktisk slet ikke så svært (specielt ikke hvis du lokker din kærestemand til at klare det!).

Her er en lille guide og vejledning. De første gulve blev malet for et par år siden, de er stadig pæne, man må dog forvente at træet giver sig, der vil komme små hakker og skavanker - vi holder dog stadig af dem!

Jeg er ikke maler, jeg er ikke faglært, jeg har blot gjort som jeg her beskriver - og haft succes med. 

Jeg håber at andre tør give sig i kast med samme projekt, rummet bliver et helt andet, med så lyse gulve. Forskellen er enorm stor i vores hus, det løfter det hele.

For at male gulvene, kræver det selvfølgelig lidt udstyr. Vi har købt gulvmalingen gennem flere år hos Køgevejens Farvehandel i Hvidovre, med god hjælp og vejledning.

Malingen til gulvet vi har brugt hedder Teknos, den forhandles desværre ikke mere, men erstattes af en anden ved navn Hempel, de også fører hos Køgevejens Farvehandel. Den kan tones i alle lyse farver - og kan købes i forskellige grader af både mat/blank. Så hvis du går og drømmer om lysegrå, lysmint eller lyserøde gulve, så kan dét også lade sig gøre :-) 

Prisen for en bøtte er lige under de 1000 kr. og vi har haft nok til 4 rum, med 3 lag maling i hver, ud af 2 bøtter. Så det må siges at være godt dækkende.


DET SKAL DU BRUGE- Maling
- Sandpapir/slibeklods
- Malertape (hvis du skal dække af ved paneler/væg)
- Pensel (ved brug af oliemaling, husk at anvende korrekt pensel!)
- Korthåret/skum malerrulle, evt. teleskopstang
- Tålmodighed :-)

Og så liiiiige en støvsuger og en gulvmoppe, hvis det ikke allerede står i skabet...



1. 
Gulvet skal selvfølgelig ryddes helt



2. 
Hele gulvet skal slibes let. Det kræver mere, hvis jeres gulv er slidt og med mange lag lak. Oftest er en letslibning dog nok, det er kun så malingen kan hæfte.




3. 
Støvsugning, for at fjerne slibestøvet. Støvsug GODT og grundigt, alt der ligger på gulvet, er muligt at se, når malingen først sidder der. Stil ikke støvsugeren for langt væk, den
skal bruges igen snart.




4. 
Vask gulvet bagefter. Der skal helst ikke for meget rengøringsmiddel i.
Vask hellere med rent vand et par gange, end for meget Ajax i vandet.



5. 
Så er det frem med den igen - støvsug når gulvet er tørt.




6. 
Malingen tager du fat i, mal alle kanter, mal med pensel (der kan tåle oliemaling, hvis du har købt sådan en). Skal paneler ikke males, dæk da af med tape. Vi malede i samme omgang paneler med den hvide gulvmaling. 





7. 
Mal, mal, mal.... 



8. 
Vi brugte en rulle, uden "hår", så overfladen bliver helt glat. 
Den er sat på teleskopstang, så min ryg ikke lider under vores fixe gulvidéer. 

Oliemalingen løber flot sammen, men en ordentlig malerrulle, er også en klar fordel - den kan 
dog ikke bruges igen efter malingen af gulvet, så den skal heller ikke 
koste alt for meget.




9. 
Vi har givet gulvet 3 lag i alt, med ca. 8-10 timers tørretid i mellem. Det kan selvfølgelig skifte efter mærke, den info finder du på malingen du vælger at bruge. 




__

Opdatering maj 2015
Dette gulv er malet for ca. 2 år siden. Man begynder at ane trægulvet under, da det står og giver sig. Vi synes det er smadder fint - det er bare lige med at gøre opmærksom på det, hvis nu der forventes at gulvet vil stå snorlige forevigt - dét gør det ikke. Det arbejder, præcis som alle andre levende materialer.

__

Opdatering januar 2017
Gulvet har nu været malet i 4 år. Det er stadig pænt, men der er ved at være lidt for meget "patina". Inden for det næste år skal det males igen - men så har det også holdt sig fint og hvidt i hele 5 år. 

28 kommentarer

  1. Sigrid L. Nordvik8. august 2013 kl. 10.53

    Tak for guide! Vi malet vores gulv for et år siden, men tror malingsmanden har givet os en for dårlig maling, for den skaller af, selv om vi pudset og vasket og støvsuget grundigt før vi malede. Tror heller ikke det var oliemaling - så næste gang skal jeg helt klart gå for det. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Æv, Sigrid! Det er ærgerligt, når nu det kan blive så fint. I må se om i kan få slebet det vandbaserede maling af og efterfølgende male med oliebaseret.

      Slet
  2. Du indretter altså så fint. :)

    SvarSlet
  3. Vi har også malede gulve i køkken og gang herhjemme :) "Tør" dog ikke at male gulvet stuen - synes det er lidt for stort et rum hehe...

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan har jeg det faktisk også lidt. Selvom vores stuegulve også godt kunne se pænere ud, så er jeg ikke sikker på at jeg "tør" male dem. Det ER bare større!

      Slet
  4. Hvor er det bare flot og lyst - så er spørgsmålet om jeg kan lokke kærestemanden min med på ideen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ak ja, dét har jeg ikke en guide til! Haha :-) Held og lykke! :-)

      Slet
  5. Den DIY kommer jo som om den var bestilt. Vi skal igang i næste uge! Dejligt med nogle fif. Og så ser det jo super fantastisk ud!!
    Har lige et spr. hvilket slags gulv er det i har malet ovenpå?

    SvarSlet
    Svar
    1. Wuhu! Fedt! Jeg håber det bliver rigtig fint :-) Vi har parketgulv under.

      Slet
  6. det ser så fint ud !
    ved du om det også kan bruges på laminat gulve ?

    SvarSlet
  7. Virkelig flot :) Jeg er vild med hvide gulve :)

    SvarSlet
  8. Nej nej føler det er ren tortur, at du sådan lokker med dine fine hvide gulve...
    Tror jeg går ned i nattens mulm og mørke og maler hele hytten hvid.

    SvarSlet
  9. Hvor er det bare flot.. Både gulv og indretning :-)

    SvarSlet
  10. Tak for guiden vi overvejer at male gulvene ovenpå, men der er mange gulve så vi skal lige overveje lidt længere ;) rigtigt fint resultat ved jer :)

    SvarSlet
  11. Det er så flot, og bliver kun flottere med årene ud at dømme fra dine billeder - men desværre er det noget, som min kæreste aldrig ville gå med til :(

    SvarSlet
  12. Virkelig virkelig fin og udførlig beskrivelse, jeg har netop lavet indlæg om vores nymalede grå gulve, og jeg har linket ind til din fine beskrivelse af processen. Jeg håber det er ok :-)

    SvarSlet
  13. Det ser jo helt fantastisk ud :D

    Når vi en dag ikke bor i leje-lejlighed længere, skal jeg helt klart kigge på muligheden for at male gulvet :)

    SvarSlet
  14. hvor ser det skønt ud, jeg er så vild med malede gulve og drømmer om at få det gjort i mine stue og i gangen. Manden er med på ideen, men vi skal lige tage os sammen. Tak for guide, måske kan den hjælpe med at skubbe på.

    SvarSlet
  15. uh jeg elsker det gulv. Ville sådan ønske at jeg turde male vores ;-)

    SvarSlet
  16. Jeg synes malede gulve er så pæne, det gad jeg virkelig godt. Min mand derimod synes det er helt forfærdeligt, så det kommer nok aldrig til at ske - idet det uden tvivl skulle være hans projekt... Der ud over er vores gulve æld gamle, som i 100 år, og er ikke sikker på vi nogensinde kunne forsvare at slibe, fylde fuer ect. så resultatet ville blive lige så fint som jeres...

    SvarSlet
  17. Så fin blogg du har! Glad jeg fant den! :)

    Vi har nettopp malt gulvet i stuen vår. Vi har gått fra gulnet eikeparkett til lysegrått. Deilig! :)

    SvarSlet
  18. Hvor mange m2 har i malet? Står selv og skal male ca. 40m2 og er i tvivl om hvor mange bøtter af det "hempel" jeg skal købe :-)
    Rikke.

    SvarSlet
  19. Jeg vil lige tilføje at hvis man gr med overvejelser om og male gulvet, så er der et overset alternativ til almindelig gulvmaling.
    Man kan med fordel overveje og ligge et epoxygulv, som er langt mere slidstærkt end almindelige gulvmalinger og så fås det nu nogle helt fantastiske farver med bla. metallic effekter eller bare i almindelig RAL farver. Et epoxygulv kan ligges på stort set alle typer gulv.

    SvarSlet
  20. Godt arbejde ... unikt sted og interessant også ... holde det op ... ser frem til Gulvafslibning jeg virkelig var imponeret over din blog skal du holde på deling sådan blog.

    SvarSlet
  21. Hej, hvor længe lod i malingen tørre indtil i rykkede møblerne på plads igen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi lod det tørre en weekend, altså fra fredag til søndag sen eftermiddag.

      Slet
  22. Hvilken glas har du malet med? Jeg står overfor samme projekt, og kunne godt tænke mig det så lidt blankt ud ala dit :-) har dog hørt at akryl maling skulle være bedre fordi det ikke "gulner" som olie maling gør? 'Men måske det kun gælder gamle gulve, for dit ser stadig pænt ud:-)

    SvarSlet

Instagram

Sirlig. Theme by STS.