Det 3. barn // husprojekt, renovering

At have hus er som at have et barn: Man elsker det virkelig virkelig højt, glæder sig til at komme hjem til det, men alligevel - så trækker det lidt tænder ud og det skal hele tiden passes og plejes og have nyt tøj og nye sko og... Okay, det minder næsten om et barn!

Det er efterhånden mange år siden vi flyttede ind og det er også mange år siden at vi opdagede hvilket stort (og egentlig fedt) projekt det er.

Vi faldt over et fantastisk slut 60'er parcelhus, som vi ville gøre til "vores". En del er allerede gjort, en del mangler også. Denne sommer har vi en masse projekter der skal ordnes og for at gøre det endnu sværere for mig selv, vil jeg remse de vigtigste gøremål op her og forvente at der komme spydige mails med "hvaaaa' har du fået lavet det?!" fra jer, så jeg virkelig får dårlig samvittighed....

Indtil videre skal vi have lavet følgende og helst i år (jeg ved at min mand læser med herinde.. Kys!):

- Skiftet fuger i huset
- Lagt fliseterrasse (stenene er pillet op, nye fliser købt, nu venter de bare spændt på at få deres plads)
- Lavet ny indkørsel, med sten fra den gamle terrasse
- Fældet træer
- Fjernet træstubbe (indtil videre er der vist "kun" 23 der skal fræses væk)
- Fræset baghave op, så det ikke ligner et bakkelandskab mere
- Male hegn, blomsterkummer, legehus og gyngestativ
- Male "rem" under tag (ja, her afslørede jeg lige mit utrolige håndværkersprog)
- Isoleret og skiftet facadebeklædning foran

... og resten!

Vi er begyndt på at skifte fuger (jeg napper lidt credits, jeg så efter børnene imens!) og det bliver skide hamrende godt! Det er et svært emne, jeg ville enormt gerne have huset pudset op eller bare filtset, hvorimod min evigt kløgtige mand nægtede - det betyder arbejde konstant, når pudsen falder af, huset skal males og dét var skilsmissegrund! Et komprimis opstod og vi er begge SÅ tilfredse!

Fugerne blev skiftet og fugesløret blev ikke fjernet - det efterlader huset i en lysere gul end før. Som årene går forventer vi dog at det bliver "gult" igen visse steder - men den tid den sorg.




Det skal lige fixes på 2 sider, så er hele huset som nyt - og det ændrer helt karakter. Om et par uger er det forhåbentlig terrassen der står for tur - som det kan ses herover, er det bare grus lige dér i vinklen. Børnene elsker den store "sandkasse", meeeeen... Det bliver nu også rart med en terrasse igen :-)




11 kommentarer

  1. Svar
    1. Tak for det! Det skal stadig lige tørre helt op, så bliver det blændende! :-)

      Slet
  2. Din blog er en af mine yndlings, så jeg glæder mig altid til nye indlæg.

    Det lyder spændende med Jeres projekter, og I er da allerede godt på vej med huset. Det er godt tænkt, at I lader fugesløret sidde som en start.
    Selv har min mand og jeg et nyindkøbt kolonihavehus inkl. have at sætte i stand, og med en for tiden begrænset indkomst, bliver det i små og overkommelige etaper (især også fordi vi skal på plads i lejligheden, hvor der også er diverse projekter). Det er både rigtig dejligt at komme videre, men kan også være frustrerende ikke at kunne sætte folk til det og betale sig fra det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Woaw, sikke en skøn skøn kommentar. Det gør mig faktisk ret glad, at læse du godt kan li' at "besøge" mig her :-) Fedt!

      Vi fjernede fugesløret på den første side - men blev enige om, at det faktisk var ret lækkert, med de lidt lysere mursten, og lod det derfor sidde på de efterfølgende vægge der blev lavet.

      Her er økonomi også et issue - det KOSTER det hele! Enten mange penge, eller meget tid - eller en elendig kombination. Et kolonihavehus lyder himmelsk, det gad jeg også godt have. Håber at I får gjort det smadder hyggeligt og fint, så må det blive i etaper ja, sådan er det vist for de fleste af os "normale" med en gennemsnitlig indkomst.

      Tak for din skønne kommentar :-)

      Slet
  3. Åh gud kom til at grine da jeg læste din "to do-liste" :-) Jeg kan finde på at skrive én og så lade den ligge på køkkenbordet så manden ser den- og gerne lige op til en weekend :-) Jeres hus er da blevet virkelig fint, sikke en forandring udefra!

    SvarSlet
    Svar
    1. VIRKELIG godt trick! Én ting af gangen, men så placér den så han ser den - måske på toilettet?! :-P

      Tak, når nu terrassen er lavet, flasher jeg lidt mere :-)

      Slet
  4. I kan afsyre med en saltsyreopløsning så fjernes den fugemørtel som er kommet på murstenene... Og så bliver de gule igen. Vi har gang i samme projekt hos os :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina,

      Ja, det er dog netop det vi ikke vil - vi vil gerne have huset en tak lysere :-) Men PYH et projekt. Det er krævende og tager ret meget tid - og er hamrende langtrukkent :-O

      Men skidt - det bliver jo godt når alt kommer til alt! :-)

      Slet
  5. Det er da helt enormt, hvad det gør ved husets farve. Smukt ser det ud! God arbejds lyst til dig (og din mand) ;-)

    SvarSlet
  6. Hej. Vi overvejer at få gjort ligesom jer - at skifte fugerne i huset og lade fugesløret sidde, da vi gerne vil have huset en tak lysere og mere moderne look. Kunne du fortælle om det fortsat ser pænt ud og har været en god beslutning for jer, og var der evt mulighed for at du kunne sende nogle flere billeder af jeres hus til os?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Allan!

      Du kan faktisk se endnu flere billeder af hele huset i det her indlæg:

      http://blog.sirlig.dk/2016/04/som-at-fa-en-helt-ny-jakke-hus-diy.html

      - der er gået flere år siden vi begyndte og det holder stadig. Vi havde dog et lille uheld med en udendørs vandhane der en hel dag (!) havde stået og pumpet vand op af muren og dér var farven mere gul end andre steder, så der har vi givet det en smule slør påny.

      Vi formoder at vi med års mellemrum skal give huset lidt "slør" igen, men det er jo slet ikke lige så omfattende som at pudse et hus op eller dets lige.

      Vi er rigtig glade for valget, det er et helt andet hus og samtidig stadig så fint med de originale synlige mursten.

      Slet

Instagram

Sirlig. Theme by STS.