Du kan sgu da ikke rejse alene! / dag 1

Indlægget er ikke sponsoreret, jeg har selv betalt alt og får ikke en dadel ud af det, udover at det er fantastisk at være på solferie!

Jep. Her har jeg ligget i 4 timer! Og i morgen gør jeg det igen. Hotel Reserva del Higuerón hedder det og jeg kan li' det!

Jo, jeg kan sgu så.

Røven er velplaceret på det iskolde flisegulv, med mac'en her på et lavt bord foran mig. Et håndklæde er viklet om min krop, men ikke for stramt, for selvfølgelig er jeg allerede blevet rød på ryggen. Jeg sidder på et hotel i Fuengirola og jeg smiler - også selvom jeg er her helt alene, sammen med alle de andre.

Mandag tog jeg afsted for første gang helt alene. Ned til sol, varme, strand og til hotellivet i en uge. Det er alene, uden børn, mand, hund, webshop og alle dem jeg godt kan li' at have hos mig. Mit hoved tiggede om ro, fred og egotid. Og det skal det få.

Sølvpaletten er selvfølgelig med! Og så kan jeg blogge, se Netflix (troede jeg, det fungerer selvfølgelig ikke i Malaga!), få en lille tone på den hvide krop og se et par bakker eller to. Indrømmet, jeg har allerede talt/set mine børn 3 gange nu. Tak digitale verden!

Hotellet jeg bor på er ADULTS ONLY, som det så lød på bestillingen. Jeg tror ikke jeg er helt voksen, for jeg savner måske lidt nogen at springe rundt i poolen med. Det virkede bare så underligt at råbe "wiiiiiiiiiiiii" og lave en bombe i vandet, sådan helt alene! Det er nok lettere og mere accepteret (i hvert fald før nogen stopper en), når man har en "undskyldning" med sig og kan skylde skylden på sin ven.

Her er nu alligevel dejligt! 4 stjerner. Den sidste har de mistet, eftersom de ikke har formået at købe hårtørrer med en fast knap til værelserne! Hvor irriterende er det lige at man skal bore sin tommelfinger helt i bund på en on-knap, for at blæse sit hår igennem? Det er dér stjernen blev væk. Og min tommelfinger er lammet.

Første dag gik med at rejse herned og sidde i badekaret og som det første sende et foto rundt til alle jeg kender, med beskrivelsen af varmen, graderne og at de burde være fucking misundelige! Og det virkede! Min mor er så sød at sende mig SMS'er sådan cirka hele tiden, så jeg ikke føler mig så alene. Dét er nu også rart.

Jeg har allerede været i det lokale supermarked og trods mine spanske gener og de 5 timers spanskundervisning jeg har fået, så er jeg temmelig genert i det spanske og der er åbenbart et kæmpe skilt med pil ned på mig, hvor der står "turist". Well. Det er jeg. Og jeg kan godt li' det, her på dag 2.

Lugten - eller duften - af solcreme, klor og halvbrændt hud er nu meget rart, sådan lige her i marts. Nu står den på restaurantjagt, hvor jeg selvfølgelig håber at finde selveste nerven af byen her, guldet, hvor jeg får et fantastisk måltid, helst til samme pris som en hotter.