Kan det paneres? / dag 2

Håbede seriøst det var en eller anden sej hval eller fisk der lige kiggede op af vandet. Det var bare en sten. Bummer.
At vågne op med hovedpine er sjældent for mig. Så sjældent at jeg blev lidt forvirret og ikke lige vidste hvad jeg skulle gøre i morges. I går var jeg ude. Sådan helt alene, igen med alle de andre. Faldt i snak med et par danskere (ja ja, vi er vel os selv nærmest) og også et par spanske gutter som heldigvis var søde og rare (og brune! Jeg vil også have kulør!!!). Dagen gik dog med at tage hele vejen til en god strand. La Cabane. Meget fint, mange mennesker i varmen, men efterhånden som aftenen faldt på, var det med at hapse et foto (jeg tænker altid instamoment når jeg ser sådan en farve på solen, jeg ved at der er andre derude som jeg! "Arj jeg skal liiiiige have et billede til Instagram!).

En lille restaurant ved strandpromenaden blev indtaget af mig. En flaske hvidvin (yes, en hel flaske! Para mi!) og en bestilling af (pescaditos) sardina fritos, som er små sardiner der er friturestegt og spises hele - jeg er en sucker for god friture (maven må lige vente med den sunde madplan fra Anne Bech til om 1 uge, undskyld mave) samt mini blæksprutter i samme gudeforklædning som sardinerne.

Der blev smalltalket med den spansk/skotske/cubanske ejer af restauranten. Der var en sådan fuldstændig klassisk lidt halv-fesen restaurant indretning, en rigtig "mama" der serverer og kører stedet sammen med hendes mand, som står i køkkenet. Det var skønt! Og lige det jeg havde brug for efter en dag på stranden.

Jeg blev kun lidt fuld og måtte se noget af byen. Der var så mange fine gader (af dem jeg kan huske) og musik, musik, musik! Min mor-hjerne slår dog lidt klik når jeg ser små børn rende rundt kl. 02 om natten, men jeg blev fortalt at det er ikke særlig unormalt her og slet ikke i påsken hvor der er ferie - det er bare et andet liv fra det en totalt regulær familie i Danmark lever.

Heldigvis er spaniere, både mænd og kvinde, meget åbne folk og at en som jeg står med halvrøde øjne og spørger ind til noget, skræmmer dem heldigvis ikke. Men jeg var ikke så fuld som dengang jeg var teenager og drak mig fuld i lambrusco og kiwivin. Det var ikke med den på! Bare sådan lidt tipsy og hyggelig.

Send en kommentar

Instagram

Sirlig. Theme by STS.