Forleden spottede jeg det her geniale påfund via Facebook. En Tripp Trapp stol med opbevaring! Det er vel nok et hvert mor-eller-far-ordensmenneskes drøm.

Det er også SÅ simpelt, at det giver en lyst til at knibe en lille tåre.

DU SKAL BRUGE
- en Tripp Trapp stol
- skuffe TROFAST (vi har den her til 15,- kr.)
- et glas vin

SÅDAN GØR DU
1. Forbered Tripp Trapp-stolen på at den snart får en appendix
2. Gå i IKEA
3. Køb en TROFAST skuffe
4. Gå hjem
5. "Slide" skuffen ind i rillerne i Tripp Trapp'en
6. Fejr det vellykkede projekt med et glas vin

100% gluten og 100% fedt i et mix - så bliver det jo kun 50% af hver. Så kører vi!

Stegesoen her i huset, har efterhånden bagt en del brød og oftest de langtidshævede af slagsen. Jeg er slet ikke blevet for sund til at smide brødet overbords. Verdens nemmeste - og bedste - brød er altså bare perfekt! Men... Det tager laaaang tid at lave noget så godt. Helt præcist tager det 22 timer og 49 minutter. De 4 minutter af dem, har du reelt set dejen og brødet i hånden - resten er bare tålmodighed og tid.

Opskriften er denne: Jim Laheys perfekte brød - jeg ved ikke hvem Jim er, men tilgengæld ved jeg, at brødet er godt og ventetiden værd. Jeg har kopieret teksten herind. Hvis du ønsker at se billeder af selve dejen, kan du også se dem her.

INGREDIENSER
1 g tørgær eller en klump almindelig gær på størrelse med en ært
300 g vand
400 g hvedemel
8 g salt
En støbejernsgryde (eller stegeso/Rømertorpf) der kan gå i ovnen

SÅDAN GØR DU

Opløs gæren i vandet i en skål, og bland resten af ingredienserne i. Du skal ikke ælte, men bare vende melet med vand i 30 sekunder, indtil alt melet er vådt.

Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen stå på bordet i 12-18 timer – 18 timer er bedre end 12.

Hæld dejen ud på et meldækket bord. Den flyder lidt ud. Fold den et par gange med hænderne, først på den ene led, så på den anden.

Læg dejen op i en skål, der er smurt på indersiden, eller i et meldækket viskestykke, der foldes rundt om dejen. Lad den hæve i yderligere to timer.

I mellemtiden sætter du din gryde i en 250 grader varm ovn – helst en tyk emalje- eller støbejernsgryde (her valgte jeg at bruge min stegeso, som har stået i blød i vand forinden dette trin). Gryden/stegesoen skal stå i ovnen i mindst 30 minutter for at blive varm.

Tag den brandvarme gryde ud og hæld med det samme dejen op i – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.

Sæt gryden/stegesoen i ovnen med låg på, og bag i 30 minutter. Tag låget af, sænk temperaturen til 230 grader, og bag i yderligere 15 minutter. Tag brødet ud af ovnen, vip det ud af gryden og lad det afkøle på en rist i mindst to timer (det gjorde jeg ikke! 1 time fik det...).

Velbekomme!

... de smiler, griner, pjasker rundt i vandet med bar røv, kun iført solhat og selvfølgelig faktor 100, så de i hvert fald ikke bliver solskoldede. Vi spiser koldskål med kammerklunker (jep!) og feriebillederne emmer af 100% overskud, hygge og i hvert fald ingen mobiltelefoner eller iPads.

Det er nok dét billede jeg har i hovedet, inden ferien begynder. Og så alligevel ikke. Jeg kan mærke at mine børn holder af at sidde i deres egen lille verden, stirre ind i en skærm - alligevel ret så god skærm, kvaliteten på min GameBoy var i hvert fald ikke SÅ god - gerne i laaaang tid, hvis vi som forældre tillader det.

Men det gider jeg ikke. Jeg vil se dem, mine børn. Være sammen med dem: blive så ør i hovedet af is, grin, sol og lange dage, at jeg nærmest har brug for ferie, efter ferien. Hver dag er ikke altid lige god, det ved jeg. Hver dag er der ikke høj sol og overskud til en lang dag på stranden med mange andre mennesker omkring sig. De dage er iPad'en, computeren, mobilen eller andet måske meget god i et par timer i løbet af dagen.

Hvorfor skulle børn være anderledes end os voksne, når det er os de påvirkes af? Min telefon er jo nærmest limet til min hånd, hvis ikke jeg husker mig selv på at lægge den væk. Jeg vil meget gerne blive bedre til at koble helt fra. Jeg synes det er sejt med alle dem der lige for tiden holder offline-juli - men det kan jeg ikke. Jeg vil heller ikke, når alt kommer til alt. Det er så stor en del af mig og vores hverdag til at jeg kan lade det helt være. I hvert fald lige nu.

Jeg håber bare, at børnene også husker det vi lavede sammen og at det ikke er Motor-Mille der kun bliver fortalt om i børnehaven når vi alle er tilbage til hverdagen. Og aaaaaarh, hvilken glæde det er at tænke på, at i morgen igen er fyldt med solskinstimer - og forhåbentlig lidt færre iPadskinstimer :-)