DIY sprællemand, sprællemand - faktisk uden spræl




Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser de her sprællemænd igen. Sidste år lavede jeg dem med børnene og det der med at arme og ben går i helt forkerte retninger, det er altså sjovt. Modsat, var det lidt sært, at klippe sit barn i stykker. De lavede grimasser og lukkede øjnene imens. Haha

Det er en rigtig fin gave børnene kan lave (med hjælp fra en voksen) til bedsteforældrene, eller måske bare som julepynt til træet. Jeg synes nu ikke de er så julede og det er måske dét jeg godt kan li'.

Det tager ca. en times tid at lave et sprællebarn (uden spræl).



SÅDAN GØR DU

Tag et foto af barnet. Helst op af en hvid væg. Jeg har lige hurtigt lagt lidt hvidt på gulvet inden jeg knipsede løs, så det blev nemmere at klippe kroppen fri bagefter.

Du kan godt bruge et lille 10x15 cm foto, men det bliver MEGET småt. Min. A4 kan gøre det. De fleste printere kan sagtens printe ud på lidt tykkere papir eller karton. 


Klip kroppen ud. Jeg har klippet mere lige ved fx. blusen osv. 


Herefter skal du klippe ved skulder, albuer, "hofte", ben , samt under knæet. Se evt. fotoet så du ved hvad jeg mener.

Lav pæne afrundinger ved alle kanter - det giver lige lidt "afslutning" på de meget spidse kanter.

Så skal der nulres! Lav huller i krop og arme og ben og sæt dutterne i (shit, jeg har glemt ordet, hvad hedder de???) så det er muligt at sætte ben og arme på aaaaaalle mulige måder. 




Klip to stykker tyl (ca. 30x10 cm) og ri dem sammen. Du kan også sagtens bruge andet som skørt, eller helt undlade det. 





Sæt snor i toppen og NYD NYD NYD dit sprællebarn! Det er nemt at holde! Du skal hverken give det mad, drikke eller høre på det skændes med sin søster. Det larmer ikke og sprællebarnet smiler altid til dig.

TIP! Her har Pixie fået et tylskørt. Jeg tænker at en lille sprælledreng kunne få en fin filtbutterfly. Du kan også lade barnet have nissehue på inden du tager fotoet, SÅ bliver den i hvert fald julet, den endelige sprællemand.




6 kommentarer

  1. Hvor er det fint. Ved du hvordan kan købe clips henne?

    SvarSlet
  2. Hvor fint <3 hvor finder man dutterne til ledene henne?

    SvarSlet
  3. NEEEJ, hvor er det altså en skøn ide :) Det er jeg simpelthen nødt til at prøve.

    Mvh. Michelle-Marie

    SvarSlet

Instagram

Sirlig. Theme by STS.