15 april 2013

Skønhedsklinik kan vi godt li' at lege herhjemme - om man ser smart ud, det må være øjet der ser, der bedst
kan bedømme det ;-)

Gisp, vræl, ak og ve! Jeg har snart et styks lille My der skal i skole. Og det kræver selvfølgelig en skoletaske, der sidder godt og er bare en smule pæn. Den lille lilla Fjällräven som efterhånden er 5 år gammel, går slet slet ikke. Både for lille, men også for dårlig til bøger og andre tunge sager.

Hvad dælen kigger I andre efter - og ikke mindst hvor? Jeg har en plan om at se efter hvilke jeg tror er bedst for hende, og derefter lade Mynthe give lidt input omkring, hvilken hun synes bedst om, selvfølgelig. Det er trods alt hendes ryg den skal sidde på og også Mynthe selv, der skal trækkes med den taske, i hvert fald et par år :-)


Men æv - jeg synes udvalget er lidt tamt (og lidt pebret synes jeg?). Jeg har dog fundet et par gode bud, og det er overvejende fra Ticket to Heaven. Vi har haft glæde af deres overtøj, men endnu ikke prøvet deres tasker.

De fleste helt klassiske, én farve med små hvide prikker - det kan jeg forholde mig til, og de skulle (eftersigende) sidde fint. 649,- koster de. Sidder der flere derude med erfaringer, så kom endelig med dem!

Jeva-tasken er også meget fin - men tjaeh, den koster mere end TTH-taskerne (699,-) og er egentlig lidt "kedelig" at se på.


Har du fundet fine og brugbare skoletasker, som jeg endnu ikke er stødt på?

12 april 2013



Mynthes absolut favoritret! Og hele æren skylder sticks'n'sushi og deres lækre kødboller på spyd. Vi har lavet dem en smule anderledes - mest fordi jeg er en doven mor, der ikke gad kæmpe for at få fat i sorte sesamfrø, mirin og de småting som faktisk giver prikken over i'et.



DU SKAL BRUGE (til 4 personer)
500 gram hakket kyllingekød
1 æg
1 mellemstort finthakket zittauerløg

1 spiseskefuld sesamfrø (brug gerne sorte sesamfrø, hvis du har dem)
Lidt olie

4 spiseskefulde soyasauce
Kogevandet: 
1 tsk fond eller 1 boullinterning med høns i en gryde

SAUCE

Købe-teriyakisauce. Blue Dragon synes jeg laver en fin en.

Hvis du har mirin, eller orker at finde det (arh, det fåes vist i de fleste større dagligvarerkæde efterhånden) så kom også gerne et par teskefulde af det i. 

SÅDAN GØR DU

Sørg for at blande alle ingredienserne rigtig rigtig godt, så farsen bliver ret lind.

Varm en gryde med rigeligt vand op, tilsæt fond/bullion og form derefter kødboller af farsen. De skal være omkring 3-4 cm i diameter - eller hvordan du nu har lyst til at have dem.

Når de alle er kogt, og taget op af vandet, start da en pande og rist kødbollerne i olie (smagsneutral, altså IKKE olivenolie), så de bliver let gyldne.

Efter de alle er blevet lækre at se på, hæld saucen på og lad det simre og varme godt igennem. Drys evt. med ristede sesamfrø over og lidt citronbåde.

Vi plejer at spise dem med brune ris, grøntsagstænger og goma dressing ved siden af. Mmm! Jeg bliver helt sulten igen :-)

Instagram

Sirlig. Theme by STS.