21 maj 2013

Kort tekst version: Vi har haft en dejlig tur til Århus!




DEN LANGE - DEN GODE
Opkast, sæbebobler, elendig "italiano style", afføring og emsige gamle mænd - sådan kunne opskriften på denne titel også have set ud, mest for at fange din opmærksomhed!

Vores lille tur til Århus, har været rigtig hyggeligt. Det har den! Men der har liiige været et par gange hvor det moderlige "suk" kom frem.

Afsted ved 6-tiden, virkelig før vi OVERHOVEDET plejer at stå op - børnene i sådan njaeeeh, tvivlsomt humør, men afsted kom vi. Jeg selvfølgelig med både maling i håret og havregryn på tøjet. Så er alt vist som det plejer.

Efter lige præcis 21 minutter begyndte Mynthe på "Mor... Hvornår er vi der?". Så føles Danmark pludselig meget stort, og Århus meget langt væk fra Storkøbenhavn. Meget. Den store taske var ladet med rosiner, figen, kiks og vand. Nok til i hver fald de 3-4 timer vi satsede på turen tog - vi skulle faktisk forbi Viborg med faderen først. 

En Brobizz der ikke virkede, et par millioner "hvornår er vi der?" senere, og vi var i Viborg. Lidt brok fra Mynthe igen, over at hun altså havde det dårligt, hun skulle kaste op. Som de virkelig gode forældre vi er, prøvede vi at få hende til at slappe af med et "Ja ja, vi er der snart, så får du lidt at drikke" - alt i mens jeg havde skulle tisse den sidste 1,5 time og nu sad og hoppede diskret rundt på det 70 cm brede sæde. Jonas kunne se det var kritisk. Ikke nok med det, så viste GPS'en os til et helt forkert sted - så vi var kørt 15 minutter i den gale retning. Vend om. Tilbage. Fandt vejen. Blind vej. Krise i den franske bil. KRISE! Moderen var tæt på at tisse. Så tæt at hvis der havde været et Tena-bind havde jeg sat mig på det. 

Vupti - der var vejen, af med far, ind foran rattet og Mynthe fra bagsædet igen sigende, at kvalmen var slem. Hen mod nærmeste tank, og moderens prioriter først (en veltisset bil, er bare ikke sagen!), ind med mig på tanken, mindste og største barn låst inde i bilen med ordene om at jeg kom om 30 sekunder, så ville Mynthe få noget koldt vand og luft. 

Lettelsen ved at få tisset, den er ubeskrivelig. Aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaah. Nå, ud til bilen, hvor jeg hurtigt spotter en Pixie med store øjne, og en Mynthe med knap så store, men tilgengæld tårevædede øjne. Opkast. Overalt på hende. Hun var dårlig. Et par trøstende ord, ca. 2 pakker vådservietter og skiftetøj senere gik vi i Netto, købte kanelkiks og et lad af frisk kold vand. Mynthe havde det godt igen! 

Afsted mod nærmeste posthus i Viborg, for den selvstændige erhvervsdrivende holder jo aldrig fri - pakkerne var kommet med i bilen, mest pga. tidsnød - ind med dem. Hen mod bilen - glade børn! Yay! Næste stop: Århus.



Og vi nåede det - kun med 1000000 "muar" fra Pixie og ét "Hvornår er vi der?", hvor den ikke-tisse-trængende mor ærligt kunne svare: om 4 minutter, det siger GPS'en (og den har jo ALTID ret). 10 minutter senere nåede vi hotellet - Villa Provence. Virkelig skønt, god service og betænksomhed. De viste vi kom med børn, og værelset var klar kl. 12 fremfor vores check-in kl. 14.00 - pheeeew... Op med børn, tasker og så kastede jeg mig på sengen som om jeg havde fuldført mission impossible. Maven rumlede og vi skulle da lige ned at gå lidt for at se byen, jeg har aldrig været i Århus før, og det ved jeg at børnene heller ikke har. Så vi fik pakket barnevogn ud, og kommet afsted. Vi fik kigget, hygget os, spist og strukket benene HELT ud. I Søstrene Grene blev der indkøbt bolcher og sæbebobler. Tilbage til hotellet for at slappe af, og et ønske om at Pixie tog sig sin daglige middagslur i barnevogne. HA HA HA HA! Somom. 



Vi hyggede os, i den ultra fine lille gård hotellet har. Sæbebobler, fotos og grin. Lige indtil 4 minutter senere. Plask. Sæbebobler heeeeeeeele vejen ned af Mynthe. Dér kom et af sukkene. SUK. Af med nederdel og lad resten lufttørre.



Resten af fortællingen inkluderer elendig "italiensk" mad vi ikke betalte for, en skøn tur på Aros med en lettere irriterende museumbetjent, en dejlig tur i regnbuen og efterfølgende et vildt hyggeligt besøg i Den Gamle By.

Turen hjem, den vil jeg slet slet ikke begynde at fortælle om...









Dét her stykke kanelkiks Pixie holder i hånden, det skabte ravage på Aros - ak ja! 




08 maj 2013


Hvedemel. Bare ordet. Frygteligt! Syndfuldt! Men jeg elsker det! Og det gør I andre også.

Forleden på instagram, flashede jeg et foto af en æblekage og et focacciabrød - bagt på hvedemel. Opskrifterne følger her!

Her er der både focaccia, almindeligt brød, samt stenalderbrød - alt sammen vildt lækkert!
FOCACCIA
Det har faktisk været her før, så jeg linker til mit tidligere blogindlæg. Opskriften kommer fra River Cottage-serien af lækkert landbrug og brød. Se helst youtube-videoen for at få idéen med æltningen med.

Det er faktisk rigtig nem en opskrift, som kan bruges til så meget. Vi har altid tørgær i køleskabet, klar til at blive smidt i noget (hvede)mel, med salt og vand. Og BUM, så er der brød! 
Indlægget med det gode brød kan du se her.


ÆBLEKAGE

En craving efter kage, gjorde at jeg temmelig hurtigt fandt en opskrift hos min bedste ven Google. Det ledte mig ind hos Lone Landmand som er guru til det der bageri - æblekagen blev det til! Og her følger opskriften:250 g smør250 g sukker
4 æg 
250 g mel
1 tsk. bagepulver
4 tsk. vanillesukker
7-8 æbler - gerne forskellige 
3 tsk. kanel blandet med 5 spiseskefulde sukker

Lone bruger rørsukker - jeg havde intet, og brugte derfor hvidt sukker (igen, temmelig fy!), men den blev super god alligevel. Næste gang, der må jeg prøve med rørsukker!

Ovnen sætter du på 180 grader og så finder du en springform frem, der er ca. 28 cm i diameter, og beklæd den med bagepapir. Eller det skal jeg da selvfølgelig ikke bestemme - du kan også tage en anden form, men den er ellers pæn i rund, den kage!

Æblerne skal skrælles, kernehuset fjernes, og de skal skæres i skiver - Lone skriver 5-6 skriver pr. æblebåd.

Pisk smør og sukker sammen. Tilsæt æggene i massen, et af gangen, og piiiiisk!

Bland mel med bagepulver og vanillesukker – rør forsigtigt blandingen ned i skålen med smør-sukker-æg-dejen.
Læg halvdelen af æbleskiverne i bunden af din form. Drys med halvdelen af kanelsukkeret.
Hæld dejen over, fordel resten af æblestykkerne ovenpå dejen og drys igen med resten af kanelsukkeret.

I ovnen med kalorius! I 1 time og 15 minutter - og derefter: Nyd den! Enten med en klat creme fraiche, eller anden slags creme. Jeg nød den "rå", og det var altså himmelsk!

02 maj 2013







Absolut et fejt trick, at smide SÅ nem en "DIY" herind - men den har bare reddet vores hverdag, flere gange! Vi er lidt glade for Conversesko herhjemme, men de er virkelig ikke til at have med at gøre, for en (lettere utålmodig) 6-årig, som ikke har lært at binde snørebånd helt endnu - derfor denne viderebringlse af godt tip, som er set mange steder før, men som måske kan få andre til at tænke "aha".

DET SKAL DU BRUGE- Conversesko

- Smalt elastikbånd

Sæt elastikken i, i stedet for snørebånd! Husk at tage én sko ad gangen, så du kan se på hvilken måde snørebåndene sidder i - med mindre du vil have dem sat på en anden måde. Afslut med at binde de to ender sammen, sørg for at barnet selv kan tage dem på, elastikken kan give sig, men den må stadig ikke være for stram.

My klarer nu helt selv at tage dem på, og moderen her skal ikke springe til den lette løsning og udbryde "Så tag gummistøvlerne!". Én pakke elastik, har faktisk reddet os de sidste 3 år - og til hele 5 par sko.

Længe leve elastik!

Instagram

Sirlig. Theme by STS.