Blomsterkage til fødsesldagsfesten / Mynthe 8 år



Ballonen formet som et 8-tal, kan du finde her

Det lange hyl herhjemme er blevet 8 år stor! Ved fødselsdage går jeg ofte lidt kageamok. Det må gerne være vildt, stort og smukt. En 8-års fødselsdag er ikke en undtagelse. Kagen er blevet vist på Instagram, men et par ekstra billeder skader aldrig.. - specielt ikke når det handler om kage ;-)

Kagen i sig selv er ikke ret køn. Der var chokoladebunde, hindbærcreme og hvid chokoladecreme. Smagte deeeeeejligt! Blomsterne er lavet ved hjælp af en genial udstikker fra Specialkøbmanden. Jeg er ikke så vild med fondant, så de er lavet i marcipan og drysset med guldglimmer. Der var ikke et øje tørt - og ingen maver tomme!

Den er super nem at bruge den udstikker. En lille blomsterform bruger du til at udstikke mængden af marcipan, ind i pressen, læg en anden farve som midte og pres til. Pil blomsten ud med en lille pensel, drys med glimmer og smid en gerne en tur i køleren så den bliver lidt hård. Ulempen ved marcipanen er dog at den godt kan svede hvis den pakkes ind i folie, når den er placeret på kagen med de våde ingredienser. Men spist skal den nu alligevel nok blive!

Under blomsterlaget lavede jeg en smule smørcreme, så de kunne hæfte ordentligt. Ikke et særligt tykt lag, kun så de blot kunne sidde fast.

1 kommentar

Instagram

Sirlig. Theme by STS.