Men NU sker det! En sund(ere) is, kun én ingrediens, nem at lave og så både smager det som og ligner is.
Det er lidt som om mit fokus er skredet lidt fra bolig til mad, men frygt ej, det er kun fordi jeg er ret meget et menneske som alle andre, at jeg også spiser ind i mellem. Jeg bliver ikke ret mæt af at dimse børneværelser eller male stue.
Jeg er faktisk slet ikke den store isspiser, jeg er meget mere til chokolade. Eller en stor rød bøf. Ikke på samme tallerken, men du forstår hvad jeg mener.
I sidste uge forsøgte jeg mig med den simple bananis. Den er nem at lave, du skal simpelthen bare skære bananerne ud, fryse dem let (et par timer), blende dem til en mos, fryse dem igen og så vente til de er gennemfrosset. Og det var faktisk ret godt, specielt med chokolade ovenpå (høhø).
Et lille ekstra tip må være, at de i Føtex er begyndt at sælge poser fyldt med bananer, til en flad 10'er. Bananerne har måske et par ekstra pletter og er mere modne end de andre, men de er perfekte til denne is! Jeg købte en sådan pose, 10 kroner for 10 bananer og det gav 1,5 liter is.
Velbekomme!
Den is smager nemlig helt sygt godt - bananis KUN med banan. Vi er også på den herhjemme. Af og til blender vi jordbær i (den krystalliserer noget nemmere med de våde bær i, naturligvis).
SvarSlet