Nettet flyder over med nemme, lette, gode og de bedste koldhævede boller - jeg ved det! Der er sikkert mange rætti' gode boller, men de her passer godt til mig, vores smagsløg og ikke mindst mit temperament (og min hukommelse, det er en nem opskrift). Opskriften er også fundet på nettet, den er dog oprindeligt lavet uden nogen former for bump i bollerne, altså ingen kerner eller frø, men jeg forsøger virkelig at få en snert af sundhed ind i alt, så kerner, frø og nødder er der blevet plads til i min tilpassede version.
GAFFELBOLLER
Ca. 12 stk., med en str. på ø10 cm
DU SKAL BRUGE
- 7 gram økogær
- 8 dl lunkent vand
- 2 stk salt (gerne groft/læsø/himalaya)
- 2 spsk rørsukker
- 3 dl havregryn
- 1 dl frø/kerner/hakkede nødder
- 600 gram hvedemel
SÅDAN GØR DU
Dag 1/aften
Opløs gæren i vandet i en stor skål og tilsæt herefter salt, sukker, gryn, nødder/frø/kerner og hvedemel.
Rør det hele sammen, gerne med en gaffel, til alt er vådt. Dejen skal på ingen måde være som en normal bolledej, den skal være våd.
Kom film på skålen og sæt den på køl, 10-12 timer.
Dag 2/morgen
Varm ovnen op til 250 grader varmluft. Den skal virkelig have fuld gas, så lad den gerne have været helt oppe på de 250 grader i 10-15 min før du sætter bollerne ind.
Kom bagepapir på en bageplade. Brug 2 spiseskeer dyppet i vand til at sætte bolledejen på bagepapiret. De vokser godt, så sørg for lidt mellemrum i mellem.
Drys eventuelt kerner/havregryn eller andet på toppen af bollerne.
Bag bollerne i 12-15 minutter og lad dem efterfølgende køle af i 20 minutter på en rist.

Send en kommentar