Fersken-rosa-bruntonet-fin væg / børneværelse


Kan vi kalde farven dét? Flot er den i hvert fald.

Pixie har fået nyt værelse, ny vægfarve, stjernerne de samme som før vist her – der var bare brug for en omrokering, når nu vi har det med at formere os herhjemme og derfor var et nyt værelse på programmet.

Den flotte grønne væg fra før, genbruges. Det værelse får baby nemlig. 12 dage til termin og huset er på den anden ende! Mynthe rykker nemlig i samme omgang ned i husets mindste rum og det kræver virkelig sit, at få det optimeret fuldstændig: vi snakker køkkenskabeudnyttelse, dybde, væghængte skabe og seng bygget op på skuffer for at få det fulde ud af det lille hyggelige værelse. Det skal der nok komme fotos af.

Nu gælder det Pixies værelse, som har fået den her fine fersken-rosa-brune væg. Malingen har jeg købt hos den lokale malerforretning på Gammel Køge Landevej, han har så tålmodigt et væsen, når jeg står der og glaner i 20 minutter over 2 forskellige nuancer jeg ikke kan vælge i mellem. Han blander sågar gerne special maling til mig, hvis jeg lige synes farvetonen er en anelse forkert – det skal altså roses! Jeg ville ikke gide mig. Haha

Følgende står på malingen fra Beck & Jørgensen, farvekode:
B&J 2024 N139
BASE: A
FT 57 RT 93 VT 249

Værelset er selvfølgelig ikke helt færdigt, der mangler greb på skabe, ophæng af lamper og alt det der skaber det personlige børneværelse. Men dét kommer.. Alt er under udvikling herhjemme. Som altid.

Fra på tirsdag står den på ægte barsel for mit vedkommende, så er der 10 dage til termin og jeg trænger i den grad til at lægge på langs. Inden barsel har jeg sat gang i barselsudsalg på min mini webshop, hvor sengetøjet der ses herover blandt andet er nedsat med 50% – så skal du lige nå at have noget med, så er det nu.

Ellers så kan den baby bare godt vælge fødselsdag! Jeg er SÅ spændt på, om det er en pige eller dreng. Det giver helt kriller i maven, bare af at tænke på det. Og også navnet.... Håber vi finder det helt rigtige navn til den lille ny, og ikke noget a la fersken-rosa-bruntonet – det er alligevel et hak for specielt, også for os :-)

5 kommentarer

  1. Svar
    1. De er fra IKEA :-) Det er billed/gallerihylder jeg har malet og vendt om.

      Slet
  2. Kære Denise, får stjerner i shoppen igen? Bebe ����

    Bedste hilsner
    Lone

    SvarSlet
  3. Hej,

    Hvor er lampen fra?

    Kh. Derya

    SvarSlet
    Svar
    1. Denise/blog.sirlig.dk4. september 2024 kl. 12.45

      Lampen formet som en måne, har jeg lavet, der ligger en guide til hvordan du kan lave den herinde :-)

      Slet

Instagram

Sirlig. Theme by STS.