27 september 2018
Fødselsdagskagen
Dén her bombastiske kage blev serveret til fødselsdagsmiddagen for Pixie der blev 7 år forleden. Orv, den blev hun glad for! Og så svær var den slet ikke at lave. Jeg har tidligere kastet mig ud i store fondantkager, men jeg kan ikke så godt li' smagen af fondant og tanken om at stå og nulre diverse figurer og fagter, det huer mig ikke.
Denne kage er lavet med almindelige lagkagebunde – og dog, ikke helt almindelige, de ser lidt anderledes ud end vanligt. Citronmousse mellem lagene og kagen blev smurt op med smørcreme og herefter med lidt drys på bunden. Den dryppende overdådighed er hvid chokolade varmet op med en sjat fløde og farvet med lidt grøn pastafarve. Donuts' er købt i 7-eleven. Jeg gad godt have haft dem i hver sin farve, men der var ikke lige et mor-overskud der tillod mig at bage donuts...
Jeg har fundet opskrifterne online, selve kagebundene og mousse har jeg fundet lige her hos KageKonensKager. Smørcremen og hvordan du lader chokoladen dryppe ned af siderne på den måde har rare Liv fra Bagedysten hjulpet med.
Bogstaverne er af fondant, trykket ud med forme. De var blot til pynt.
Pixie blev virkelig glad for kagen, og endnu mere glad da den blev skåret for...
Den smagte dejligt, men det var noget massive stykker. Til en anden gang vil jeg måske lave bundende tyndere, så den ikke bliver så høj og vild, selvom det selvfølgelig også kan have noget pondus. Stykkerne blev skåret ultra smalt, men alligevel var der jo mad nok til en ægte bjørn på hver kagetallerken.
Similar Posts
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Send en kommentar