sponsoreret
05 oktober 2018
| Indlægget er sponsoreret, men er ikke mindre oprigtigt af den grund. Læs mere om hvad det betyder, lige her |
![]() |
| Skål, salatbestik og grafisk holder i fine farver |
Kan du huske da du var lille og opdagede, at du kunne deltage i en konkurrence om at tømme en butik? Følelsen af "Orv, så ville jeg nok tage lige dét der og dét der!". Tankerne om det, følelsen af bare at kunne nappe lige det du altid har tænkt på. Den følelse stod jeg med igår, hvor jeg var inviteret til lige netop et sådan event: Tøm en Søstrene Grene! Voksendrøm! Det var simpelthen en formidabel oplevelse! Spændt, nervøs, vild og sjov på én gang!
Anledning til den sjove oplevelse var, at den allerstørste Søstrene Grene skulle have en gedigen åbning. 600 kvadratmeter brunmalet himmerige, fyldt med alt det velkendte og oveni hatten alt det andet, der gør butikken til et mekka for enhver.
Det var simpelthen så sjovt, pulsen røg på max, efter 30 sekunder. I alt fik jeg 3 minutter og 38 sekunder - 1 minut mere end mine medløbere, simpelthen min tilstand taget i betragtning (graviditet er så absolut ikke en sygdom, men klart en fordel når du skal tømme en Søstrene Grene - yay!). Jeg er i uge 36, så maven fylder liiiidt efterhånden...
Det var så skægt og jeg har allerede vist en del i min story på Instagram. Følte mig lidt som en tosse. Alting var anderledes end den mini-plan jeg havde lagt i hovedet. Jeg havde i særdeles frygtet at stå bagefter med 3 grønne stearinlys, en pakke nudler og en åben pakke balloner. Det var heldigvis ikke det udbyttet lød på, jeg fik en masse rigtig fine interiørting og også chokolade til pigerne. Bagefter kom den der "Eeeeej, jeg skulle da også lige have husket dén der ting!".
Det var dog – vigtigst af alt – virkelig sjovt og butikken var stor, rummelig og flot! Den officielle åbning af butikken i Lyngby Storcenter er i dag fredag den 5. oktober 2018 og jeg har allerede lyst til at tage turen derud igen og købe de ting med, som jeg synes jeg glippede igår på min free shopping spree. Der er utroligt mange fine ting i butikken, så jeg fik en god sjat med hjem, som jeg glæder mig til at finde plads til.
![]() |
| Små grøngrå skåle og en lille thekande |
![]() |
| Der er mange bløde tæpper at finde i Søstrene Grene nu. Helt og aldeles klar til vinter, varm kakao og putteri. Kurven og den pæne blå vase, er også hapset med hjem på min spurt igår. |
![]() |
| Vaser, en snert af det ovale spejl, skeer og stofservietter. Klar-parat til årets julebord |
Mange fine sager, gid jeg havde haft flere arme igår! Haha :-) Der kom også et flot ovalt spejl med hjem, knager, hyldeknægte, skeer en masse, vaser og selvfølgelig også en oplevelse rigere i erindringen.
Det hele kommer meget belejligt, midt i vores flytte-værelser-rundt-kaos, så jeg er sikker på, at tingene nok skal få et sted at bo i de nye rum og jeg glæder mig sådan til at vise dem frem! Nu håber jeg bare at baby bliver i maven, indtil termin, så vi også når at få styr på boligprojektet og tid til at bore op, ordne og nusse rundt med alle de her nye fine interiørsager.
12 august 2018
En hurtig kort anmeldelse: her kommer vi igen!
Vi elsker at komme ud og smage noget nyt, opleve andet end at sidde rundt om spisebordet dag ud og dag ind. På den måde får vi også nye idéer til dagligdagens mad med hjem. Både Pix og Mynthe er gode til at spise ude, men vi vil allerhelst komme steder hvor børn også er velkomne. Dét var de lige her, i allerhøjeste grad.
På hyggelige Værnedamsvej ligger Hanzō i fine omgivelser. Rå, rødlige, rolige toner. Menukortet bugner af spænednde retter og giver dig lyst til at tage en af hver, men det er de heldigvis klar over: der er et valg, der hedder "en af hver".
BØRNEMENUEN
Børnene valgte en såkaldt bentobox, en fint opdelt boks - lige som børn elsker det - med 4 forskellige retter og ris som tilbehør. Fisk, kylling, ruller med laks, kimchi og avokado, samt gyoza. Noget velkendt, noget nyt og nye smage. Mynthe elskede rub og stub. Pixie på 6 år spiste også godt for sig, men var alligevel lidt tilbageholdende med gyozaerne da der var svampe i. Dem har hun ikke lært at mestre endnu. Det kommer, det kommer..
![]() |
| Testen til forældre. Og glæden hos børn - japanske soda'er |
Sodavanden der hørte til menuen var nærmest en gave i sig selv: når tjeneneren sætter den på bordet og fortæller at nu kommer det an på hvor stærke forældrene er, om man får sin sodavand eller ej, så er det som om børn bliver endnu mere interessede. Den krævede en kvindes råstyrke (jeg vidste bare at det gav mange muskler at se Beverly der tilbage i 90'erne), så jeg fik poppet begge sodavand åbne. Svup! Sagde det, hvorefter en lille glaskugle lagde sig i toppen. Der skal også hældes på en bestemt måde, for at sodavanden overhovedet kan komme ud. Det er en kaliber for sig og jeg kan ikke helt forklare det magiske omkring den sodavand. Begge piger synes at den var sej - og lige så tilpas syntetisk i smagen som børn synes den slags skal være.
TIL DE VOKSNE... OG DE SPECIELLE VOKSNE
Min mand blev for et års tid siden vegetar og det forsøger jeg ind i mellem at tage hensyn til (jeg skal altså ha' en sandwich med det hele i ny og næ, baby needs it). På Hanzō tager de hensyn til de ikke-kødædende mennesker hver dag, for der var ingen problemer i at gøre Jonas meget mæt og tilfreds, trods menukortet ved første øjekast kun bød på en enkelt vegetarret. Der blev valgt 3 retter og prisen er altså heller ikke helt hen i vejret, 225 kroner lyder det på, dog kan enkelte kødretter giver et tillæg, men det var ikke et problem lige med dén her mand.
Så var der baby og jeg - vi fik os alt godt fra havet: friterede blæksprutter med yarn tomat og lotusrod, lakseruller og kulmule med sake og rød miso til hovedret. Jeg savler bare ved tanken om det hele igen. Klokken er 8 om morgenen og jeg kunne snildt lige negle sådan en omgang igen. Det var virkelig lækkert det hele.
DESSERTEN
Dessert hørte der også til børnenes bentobox, så det var et alt-i-ét valg. Mangosorbet med marengs blev sat foran børnene og som de begge udbrød: "Den får 10 ud af 10 point". Well.. Jeg ved hvor de har deres dessert begejstring fra... Den smagte også umådeligt godt. Sådan en intens mango smag med bløde søde knuste marengs. Det var den bedste afrunding på en velsmagende aften.
![]() |
| DESSERT! YAY! |
Vi skal tilbage igen, det er helt sikkert. Det er skønt at komme ud! Og det synes børnene også.. Også dine. Så tag dem nu med ud... Lad dem prøve noget nyt, lad dem lære at smage, prøve sig frem og også at sige "nej tak". Det er dejligt at få oplevelser, tage ved lære og prøve et nyt køkken.
![]() |
| Inden vi vente dytten mod Whiteover, skulle der lige hoppes og danses lidt - dét er altså dejligt med den spontanitet. Det burde vi voksne også praktisere |
Kræsenhed kan tit spores tilbage til hvad forældre orker. Ikke altid. Men tit. Børn opvokset i Indien spiser gerne stærke retter. I Kina kan man vist heller ikke ligefrem tro på, at der kun serveres spaghetti med kødsauce, pizza og burger. Nej, vel?
Tag dem med ud. Gerne på Hanzō. Og nyd det – også den der rynken på næsen når noget helt nyt sættes foran dem og nyd især når barnet opdager, at det jo egentlig smager rigtig godt.
Velbekomme.
21 april 2017


Hver dag, er kagedag. En kage om dagen, holder doktoren af vejen. Kær kage har mange navne. Du skal ikke kaste med romkugler, når du selv bor i kagehus!
I kender godt dem alle, ikke? De kloge, gode ordsprog som de fleste af os ynder at gøre brug af i dagligdagen.. Host :-)
Den her kage, den var god! Den er også fuldstændig og aldeles væk nu, men heldigvis var den nem at lave, så nem at børnene også kunne være med, uden at jeg var et nervevrag.
SÅDAN GØR DU
Den består af lag med vaniljekage og chokoladecreme fra Odense Marcipan. Toppen er selvfølgelig flødeskum med hindbær i og til sidst de friske fine bær.
Følg opskrift, køl kagen ned, lav creme, smæk sammen og NYD den allerede 1 times efter du gik igang.
Neeeeeeemt :-)
Vaniljekagen har den fineste smag. Jeg har dog kun bagt den 30 min. i varmluftsovn, fordi jeg godt kan li' at kager stadig har lidt fugt i sig og ikke smuldrer for meget i bunden. Chokoladecremen passer så fint til den milde vanlijesmag og med friskheden far bærrene (hindbær er de vigtigste bær her, jordbær er faktisk ikke såååå gode lige på den her årstid). Hvis kagen skulle have haft et ekstra skud, ville det have været top lækkert med chokoladestykker i cremen - en god mellemmørk chokolade på omkring 56%.
Abonner på:
Opslag (Atom)













Social Media
Search