Sirlig

I år var der lidt atypiske julegaver til børnene under træet. De lå faktisk slet ikke under træet – det kunne de ikke.

Når man har 2 børn, 2 piger, som er vildt heldige at have gode mennesker omkring sig, i form af bedsteforældre, tanter, onkler, mostre og alt det som også med et ord kaldes familie, så er det lidt svært at finde på nye julegaver år efter år.

Trods udfordringen neglede vi den totalt! Den største finke fik sig et keyboard, stativ, bord, stol OG prikken over i'et: HØRETELEFONER DERTIL! Yay! Sikke et smil der var og det er blevet brugt så flittigt. My har et ønske om at kunne spille klaver, så et keyboard måtte der til.

Det var straks være med mini – det var svært at finde på noget. Pixie er barn af en mor (host, den mor er mig og jeg er også mor til det ældste finke) der færdes riiimelig meget omkring en ret så lækker legetøjsbutik i indre by, så legetøj, dét kunne Pixie altså ikke få i gave.

Derfor blev der summet og skruet og banket, i dagene op mod jul. En hvid løgn om at "gulvet skal altså lige have noget smurt på, så det bliver pænt igen" blev fortalt Pi. Et aflåst værelse i 2 dage og bum så var der julegave: et styks stor seng og et "nyt" værelse, som Pixie længe har ønsket sig skulle være HELT mørkt (det blev reduceret ned til én væg) og med stjerner. Virkelig magisk!
Men hvordan skulle sådan en gave gives, uden at det var helt tamt? Der blev pakket et par heliumfyldte balloner ind, hvor nøglen til værelset var bundet fast. Da Pixie åbnede pakken juleaften (som jo faktisk lå under træet, men gaven var ikke rigtig deri), fløj ballonerne med nøglen op, og et kort derpå, hvor der stod at Pixie måtte tage nøglen og gå ned og åbne sit værelse – for julegaven i år, var så stor, at den ikke kunne være under træet.

Det gav et lille hvin og et grin, da Pixie åbnede døren til værelset. Så dejligt! Og trods der intet legetøj var fra far og mor, så synes hun altså det var en dejlig dejlig gave.

Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser de her sprællemænd igen. Sidste år lavede jeg dem med børnene og det der med at arme og ben går i helt forkerte retninger, det er altså sjovt. Modsat, var det lidt sært, at klippe sit barn i stykker. De lavede grimasser og lukkede øjnene imens. Haha

Det er en rigtig fin gave børnene kan lave (med hjælp fra en voksen) til bedsteforældrene, eller måske bare som julepynt til træet. Jeg synes nu ikke de er så julede og det er måske dét jeg godt kan li'.

Det tager ca. en times tid at lave et sprællebarn (uden spræl).











Sæt snor i toppen og NYD NYD NYD dit sprællebarn! Det er nemt at holde! Du skal hverken give det mad, drikke eller høre på det skændes med sin søster. Det larmer ikke og sprællebarnet smiler altid til dig.

TIP! Her har Pixie fået et tylskørt. Jeg tænker at en lille sprælledreng kunne få en fin filtbutterfly. Du kan også lade barnet have nissehue på inden du tager fotoet, SÅ bliver den i hvert fald julet, den endelige sprællemand.

Den store beholder med tud, er også fra A table story - de fine "syltetøjsglas" fulgte med og Mynthe synes den er så sej, at hun mener vi ikke skal levere den tilbage. Jeg lavede hyldeblomstsaft og kom en masse mynte (krydderiet, ikke barnet!) derned. Smager virkelig godt!

I et hjem hvor en 4-årig pige bor, kan det umuligt lade sig gøre, ikke at høre, se eller læse om alle de fine figurer fra filmen Frost. Især Elsa.

Herhjemme er det heller ikke anderledes og nu når Pixie skulle holde fødselsdag, kom vi ikke udenom det: det ville blive en temafødselsdag og den ville blive kølig.

Så hos A table story at man kan leje formidable tallerkner, bestik, fade, glas og alt der skal bruges til en ordentlig fest. Og en ordentlig Frostfest, det skulle Pixie ha'!

Farven blå, krystaller og hvide sager, blev hevet frem og hvor spærrede Pixie bare øjnene virkelig højt op, da hun til morgen så det utroligt fintdækkede bord! Det var en fryd at lave kagen på det kraftige fad, lækkert at alt passede sammen på bordet og gjorde at Frosttemaet skruet op på det niveau hvor det er selv Elsa værdigt. Udover det smagte maden jo bare endnu mere godt, når den serveres på ordentlige fade. Det hele hængte virkelig godt sammne.



Pixie har haft en vidunderlig dag, som hun selv havde pyntet sig op til med ballarinaskørt, én pompom og rottehaler. Dagen igennem er hun blevet begavet med viiiiirkelig mange pakker, der også indeholdt Frostting. Både klik-klak sko i plastik (og med lys!), tasker, spænder, bøger, puzzlespil, undertøj, halskæde, armbånd og malebøger - alt sammen med Elsa og Anna. Gisp. Men glad - dét blev Pixie!



Kagen var noget af et projekt. Jeg synes nu alligevel at den blev okay, når nu den er lavet af sådan en amatørbager som jeg, der aldrig har leget med smørcreme før. Smagen kan kort og godt beskrives som smagen af 100% sukker. Og det røg lige ned, og satte sig fluks på lårene. Mynthe synes i hvert fald også at den var sej, så sej at hun måtte have et billede af den, så vennerne kan se den. Yay! Mor kan lidt endnu.

Så nu har jeg igen igen skruet forventninger op... Men helt ærligt? Det er jo skide fedt at skabe en virkelig fin og smuk dag for sit barn, med hele pivtøjet! Vi andre elsker da også overraskelsen, selskabet og at dagen bliver lidt anderledes end til daglig, når vi har fødselsdag. Om det så er med Frosttema, en tur på grillen eller hvad det kan være der skaber rammerne for en dejlig dag, det er selvfølgelig helt individuelt. Men... Jeg kunne altså godt nappe et Frosttema til min fødsesldsg

"Skyr is! Så lækker at du glemmer at det slet ikke er is, smag den før din nabo!". Den holder ikke. Vi smager, vi forsøger at bilde os selv ind, at det er ret godt, men inderst inde græder den lille pige højlydt og vil meget hellere have en bamseis med tyggegumminæse!

Men NU sker det! En sund(ere) is, kun én ingrediens, nem at lave og så både smager det som og ligner is.

Det er lidt som om mit fokus er skredet lidt fra bolig til mad, men frygt ej, det er kun fordi jeg er ret meget et menneske som alle andre, at jeg også spiser ind i mellem. Jeg bliver ikke ret mæt af at dimse børneværelser eller male stue.

Jeg er faktisk slet ikke den store isspiser, jeg er meget mere til chokolade. Eller en stor rød bøf. Ikke på samme tallerken, men du forstår hvad jeg mener.

I sidste uge forsøgte jeg mig med den simple bananis. Den er nem at lave, du skal simpelthen bare skære bananerne ud, fryse dem let (et par timer), blende dem til en mos, fryse dem igen og så vente til de er gennemfrosset. Og det var faktisk ret godt, specielt med chokolade ovenpå (høhø).

Et lille ekstra tip må være, at de i Føtex er begyndt at sælge poser fyldt med bananer, til en flad 10'er. Bananerne har måske et par ekstra pletter og er mere modne end de andre, men de er perfekte til denne is! Jeg købte en sådan pose, 10 kroner for 10 bananer og det gav 1,5 liter is.

Velbekomme!

 



Det er slet ikke en hemmelighed at jeg er vild med (god) mad. Og især italiensk, det gør mig vældig glad og godt tilpas, det er oftest de helt simple gode ting, der giver den bedste ret. Lidt ligesom det VIRKELIG gode, men laaaaaaangsomme brød, som er helt ekstremt godt (og faktisk fungerer det også med den her tomatsauce).

Folk tænker "åh nej" når der bliver fortalt at der serveres spaghetti med kødsauce, men herhjemme er det sådan så vi klapper i hænderne, når dét står på menuen. Saucen koger nemlig med rødvin og får minimum 2 timer over blusset, og dét giver sammen med de få simple ingredienser (løg, bladselleri, gulerod, kød) et perfekt måltid, sammen med helt almindelig spaghetti.

Nå, nok om kød og sauce, nu skal det handle om en helt anden sauce. Den er nem, den er simpel, billig og virkelig virkelig god. Jeg bruger den altid til kødboller, på pizza, og som sauce til left overs der skal pimpes op med lidt lækkerhed.

Forleden spottede jeg det her geniale påfund via Facebook. En Tripp Trapp stol med opbevaring! Det er vel nok et hvert mor-eller-far-ordensmenneskes drøm.

Det er også SÅ simpelt, at det giver en lyst til at knibe en lille tåre.

DU SKAL BRUGE
- en Tripp Trapp stol
- skuffen TROFAST fra IKEA
- et glas vin (kan undlades)

SÅDAN GØR DU
1. Forbered Tripp Trapp-stolen på at den snart får en appendix
2. Gå i IKEA
3. Køb en TROFAST skuffe
4. Gå hjem
5. "Slide" skuffen ind i rillerne i Tripp Trapp'en
6. Fejr det vellykkede projekt med et glas vin (hvis du vil)

OBS: har du en støbejernsgryde du vil bruge til at bage brødet, kan du sagtens gøre det. Den kræver selvfølgelig ikke iblødsætning eller samme forarbejde som stegesoen gør.

7.

Tag den brandvarme stegeso ud af ovnen (vær forsigtig, hilsen mor) og hæld med det samme dejen op i – det kan være nødvendigt at skrabe dejen ud med en dejskraber.

8.
Sæt gryden/stegesoen i ovnen igen indeholdende dejen OG med låg på, og bag brødet i 30 minutter. 

9.
Efter 30 minutter tager du stegesoen ud, fjerner låget og sænker temperaturen til 230 grader (hvis du kun har sat den på 230 grader fra start, lad blot graderne forblive på 230 grader), og bag i yderligere 15 minutter. 

10.
Tag herefter brødet ud af ovnen, vip det ud af stegesoen og lad det gerne afkøle på en rist i et par timer - hvem prøver jeg at narre? Et nybagt brød kan absolut ikke være i fred i 2 timer. Spis det, når du tænker at det er kølet nok af til at du kan skære i det. Velbekomme!

En af udfordringerne som forældre, er klart det der med at holde børnefødselsdag. Dengang mor var dreng, stod den på boller med smør, lagkage og så lige en tur ud i haven. Og det var skønt! Den plan holdte vi os - næsten - til i år.

Men 8 år gammel. Hvad skal man finde på, som ikke bliver for meget, for voldsomt, for dyrt og for besværligt? Jeg googlede mig frem til en hamrende god opgaveleg. Opgaver som alle kunne være med til og som kunne være sjovt for især dén alder at gå igennem.

I bund og grund er det et antal opgaver, der svarer til hvilken alder fødselsdagsbarnet bliver. I vores tilfælde var det 8 år, altså 8 opgaver. Opgaverne skal hver især referere til, hvad børnene sådan cirka har lært eller kunne i alderen fra 1-8 år.

Det var en kæmpe succes! Flere sagde at de var spændte på at se hvad vi skulle lave når My fyldte 9 år. Dét er da alligevel et kompliment fra sådan en flok klistrede lagkagebefængte 8-årige finker - for ja, den sidste opgave svinede lidt...

Opgaverne var sjove, også for os voksne, de par timer vi havde sat af blev godt brugt og vi nåede at blive færdige med lagkagerne 15 minutter før de skulle hjem. Og lige dér var jeg også helt færdig og drømte mest af alt om et Hvidovresæt bestående af sharwarma, cola og fritter + en elendig chick flick at sumpe til. Men det var virkelig virkelig fint med sådanne opgaver og det bliver nok noget i den dur næste års fødselsdag kommer til at gå med.

Og nå ja - børnene fik også lidt rigtig mad at spise (sagde moren der lige har skrevet ordet "sharwarma" i en guide til en god fødselsdag) inden alt det søde kom ned.

1. POST Først blev I 1 år. Der skulle I lære at gå. Børnene får (en ad gangen) et par store sko på - vi brugte mande-Sorelstøvler - og derefter skal de gå over snore  eller elastiksnor sat op på væggene med tape/maskingtape, der er spændt ud ca. 20-30 cm over gulvet. Det er blot vigtigt at snoren kan falde ned forholdsvis nemt, så de ikke snubler og slår sig. Vi gjorde det i vores lange gang i huset.  2. POST Så blev I 2 år og skulle lære at spise pænt med bestik og ikke med fingrene. Børnene får her hver især en tallerken med en flødebolle og dertil en kniv og en gaffel - nu skal flødebollen spises pænt, uden at svine sig selv og bordet til. Dét er sjovt og lidt svært :-) 3. POST Da I blev 3 år blev I pludselig helt modsat! Når mor og far sagde ja så sagde I nej. Nu skal I svare modsat, dvs. forkert på mine spørgsmål. Stil gerne et spørgsmål til det enkelte barn hver især, så alle får svaret. Fx. "Har jeg blåt hår?" svar: JA!, "Kan man godt hoppe på tungen?" SVAR JA, "Det er ikke særlig dejligt at spise kage, vel? Svar NEJ". Mens denne post er i gang, kan den anden forældre passende forberede næste post på spisebordet/gulvet. 4. POST Da I var 4 år gik I i børnehave og kom sikkert tit hjem med meget flotte tegninger. Nu skal I tegne et billede af jer selv, men uden at bruge hænderne. Børnene maler med vandfarve med munden. Jeg fandt billigere pensler i Søstrene Grene til formålet. Papiret tapede jeg fast i hvert hjørne med maskintape, så det ikke skred rundt. Det kan anbefales at have en voksdug eller lignende UNDER tegningerne :-) 5. POST Da I var 5 år var der sikkert mange af jer der kunne binde snørebånd. En klassiker! Lakrids/jordbærbåndene skal spises, så hurtigt som muligt. En anden idé der også stod i beskrivelsen hvor jeg fandt denne idé på sjovforborn.dk, er at lade det være en reb-leg, hvor børnene skal deles i to, og hvert "hold" skal holde i hver sin ende af rebet og slå en knude på rebet, uden at give slip på rebet. 6. POSTSå blev I 6 år! I begyndte i skole og I skulle selv huske aaaaaalle jeres ting. Også en klassisk leg. Kimsleg. På et bord ligger du skoleting/andre ting, fx. penalhus, blyant, blyantsspidser, saks, madkasse, bøger osv. Børnene får lov til at kigge på alle sagerne i 30 sekunder og skal huske så mange som muligt. Når de 30 sekunder er gået lægger du et klæde over og spørger til hvad de kan huske. 7. POST (OBS! FLERE VALG) Piger: Så blev i 7 år og begyndte at pynte jer rigtig fint. Lav hver især en sløjfe af filt (lille rektangulært stykke, snoet sammen på midten med tråd) og før en hårnål igennem snoren på den ene side. Så har pigerne deres egen sløjfe. Det kan tilrådes at klippe filtstykkerne før fødselsdagen går igang.  Drenge og piger: Så blev i 7 år og fik jeres egen cykelnøgle at passe på. Lav nøgleringe, evt. forskellige kits fra Søstrene Grene /Panduro - søg gerne på Pinterest (kræver profil/login) efter fine idéer. 8. POSTNu er I otte år og gamle nok til at lave jeres egen lækre mad. Børnene fik 3 kagebunde hver (små - der bliver 3 stk. ud af én stor lagkagebund "skåret" ud med en skål der passer så der kan laves 3) og så var der ellers flødeskum, glasur, krymmel, flag, jordbærmarmelade, bananer og lys så hver især kunne pynte sin kage.   Rigtig god fornøjelse med fødselsdagen! Kom endelig med tips, idéer eller andet til indlægget :-)

Yndlings! #mojitojunkie

Slider med and(!) - virkelig delikat. Tapasbaren "Picoteo" skal besøges igen ved mit næste besøg

Så skete det. Det der bidende savn til mine børn. Den der fornemmelse af, at jeg aldrig klarer de næste par dage uden dem. Følelsen af, at du har brug for dem hos dig, se dem, kramme dem, snuse dem i håret og så selvfølgelig kysse dem overalt. Kinderne, munden, nakken, håret og også på de fedtede børnefingre.

Dagen igår blev alene brugt ved poolen, på hotellet og på værelset. Sneg mig ind forbi dr.dk/nu og fik set lidt af det der er muligt at se når jeg nu er her i den her del af verden. En så rolig dag, at de eneste fotos jeg har fået taget, var på Snapchat så alle venner og veninder selvfølgelig stadigvæk kunne holdes lidt misundelige over at jeg sidder her i varmen - og at jeg savner børnene frygteligt samtidig, det kan heldigvis ikke ses på mine glitrende stænger.

Det er dejligt hernede, og lidt savn har jeg godt af at mærke. Det går sikkert hurtigt over når jeg kommer hjem og er smurt ind i leverpostej og rugbrødsmadder. Selvom jeg også savner dét lige nu.


Jeg overlevede! Både savn, fly og taxaturen hjem til Whiteover. Dejlig tur, dejlig mad, dejlig varme, dejlige oplevelser og omgivelser - dejligt at være hjemme igen.

Torsdag blev en tur spækket med udflugt. Jeg havde talt med et ældre par som anbefalede mig at tage forbi Mijas og se byen i bjergene, med de meget hvide huse. Og sikke en god idé! Det var så fint, så "rigtigt" spansk og hyggeligt at bruge nærmest hele dagen der. Selvom jeg ikke gerne indrømmer det, blæste det dog lidt, og den lange frakke kom på.


Der lugtede grufuldt af æselt et sted - det næste af chokolade, så tapas, derefter duften af glæde og ro. Lugten af turist kom også frem når man så priserne på alt det skrammel der hang rundt omkring. Jeg sprang selvfølgelig lige i og har fundet et par ting til de små dunser derhjemme i Danmark! De skal ha' lidt spansk plastiklir.

Det er (også) påske i Spanien, men her gør man det ikke ret meget i karse og chokoladeæg. En anden ting de går meget op i "procession".


De tager noget bestemt tøj på og capirotes, som er meget spidse hatte, med et klæde foran, så kun øjnene har udsyn. Jeg var skræmt. Jeg så det heldigvis kun om dagen og ikke mens aftenen var faldet på. Børn gør det. Voksne. Alle. Jeg fik fanget et par børn inden optoget og stemingen var god. Jeg tror de hygger sig med det og at det skaber det fællesskab de værdsætter.

Til trods for at jeg er halvt spansk, anede jeg intet om dette før igår. Wiki hjalp mig lidt med hvad det var for noget, men at opleve det var meget intenst. Grædende voksne mennesker, de overdrevede klæder og alligevel en feststemning.

Efter alle timerne i bjergene tog jeg til Fuengirola, ned til havnen, hvor solen heldigvis havde lidt at sige. Men min kulør må jeg skynde mig at arbejde på - den er mangelfuld!