28 december 2015

Den største julegave / børneværelse

I år var der lidt atypiske julegaver til børnene under træet. De lå faktisk slet ikke under træet – det kunne de ikke.

Når man har 2 børn, 2 piger, som er vildt heldige at have gode mennesker omkring sig, i form af bedsteforældre, tanter, onkler, mostre og alt det som også med et ord kaldes familie, så er det lidt svært at finde på nye julegaver år efter år.

Trods udfordringen neglede vi den totalt! Den største finke fik sig et keyboard, stativ, bord, stol OG prikken over i'et: HØRETELEFONER DERTIL! Yay! Sikke et smil der var og det er blevet brugt så flittigt. My har et ønske om at kunne spille klaver, så et keyboard måtte der til.

Det var straks være med mini – det var svært at finde på noget. Pixie er barn af en mor (host, den mor er mig og jeg er også mor til det ældste finke) der færdes riiimelig meget omkring en ret så lækker legetøjsbutik i indre by, så legetøj, dét kunne Pixie altså ikke få i gave.

Derfor blev der summet og skruet og banket, i dagene op mod jul. En hvid løgn om at "gulvet skal altså lige have noget smurt på, så det bliver pænt igen" blev fortalt Pi. Et aflåst værelse i 2 dage og bum så var der julegave: et styks stor seng og et "nyt" værelse, som Pixie længe har ønsket sig skulle være HELT mørkt (det blev reduceret ned til én væg) og med stjerner. Virkelig magisk!

Men hvordan skulle sådan en gave gives, uden at det var helt tamt? Der blev pakket et par heliumfyldte balloner ind, hvor nøglen til værelset var bundet fast. Da Pixie åbnede pakken juleaften (som jo faktisk lå under træet, men gaven var ikke rigtig deri), fløj ballonerne med nøglen op, og et kort derpå, hvor der stod at Pixie måtte tage nøglen og gå ned og åbne sit værelse – for julegaven i år, var så stor, at den ikke kunne være under træet.

Det gav et lille hvin og et grin, da Pixie åbnede døren til værelset. Så dejligt! Og trods der intet legetøj var fra far og mor, så synes hun altså det var en dejlig dejlig gave.








SENG fundet på dba.dk / LUFTBALLON fra karrusella.dk / VÆGFARVE søgrøn fra sadolin / SENGEBORD raspberry pink fra sadolin / STJERNER fra sirlig.dk / SKY fra mouche paris / OPBEVARING trofast fra ikea

17 december 2015

DIY sprællemand, sprællemand - faktisk uden spræl




Jeg kan ikke lade være med at smile når jeg ser de her sprællemænd igen. Sidste år lavede jeg dem med børnene og det der med at arme og ben går i helt forkerte retninger, det er altså sjovt. Modsat, var det lidt sært, at klippe sit barn i stykker. De lavede grimasser og lukkede øjnene imens. Haha

Det er en rigtig fin gave børnene kan lave (med hjælp fra en voksen) til bedsteforældrene, eller måske bare som julepynt til træet. Jeg synes nu ikke de er så julede og det er måske dét jeg godt kan li'.

Det tager ca. en times tid at lave et sprællebarn (uden spræl).



SÅDAN GØR DU

Tag et foto af barnet. Helst op af en hvid væg. Jeg har lige hurtigt lagt lidt hvidt på gulvet inden jeg knipsede løs, så det blev nemmere at klippe kroppen fri bagefter.

Du kan godt bruge et lille 10x15 cm foto, men det bliver MEGET småt. Min. A4 kan gøre det. De fleste printere kan sagtens printe ud på lidt tykkere papir eller karton. 


Klip kroppen ud. Jeg har klippet mere lige ved fx. blusen osv. 


Herefter skal du klippe ved skulder, albuer, "hofte", ben , samt under knæet. Se evt. fotoet så du ved hvad jeg mener.

Lav pæne afrundinger ved alle kanter - det giver lige lidt "afslutning" på de meget spidse kanter.

Så skal der nulres! Lav huller i krop og arme og ben og sæt dutterne i (shit, jeg har glemt ordet, hvad hedder de???) så det er muligt at sætte ben og arme på aaaaaalle mulige måder. 




Klip to stykker tyl (ca. 30x10 cm) og ri dem sammen. Du kan også sagtens bruge andet som skørt, eller helt undlade det. 





Sæt snor i toppen og NYD NYD NYD dit sprællebarn! Det er nemt at holde! Du skal hverken give det mad, drikke eller høre på det skændes med sin søster. Det larmer ikke og sprællebarnet smiler altid til dig.

TIP! Her har Pixie fået et tylskørt. Jeg tænker at en lille sprælledreng kunne få en fin filtbutterfly. Du kan også lade barnet have nissehue på inden du tager fotoet, SÅ bliver den i hvert fald julet, den endelige sprællemand.




03 december 2015

Gulerodskage / helt vildt nem lækker saftig god fantasisk den bedste opskrift



... med sådan en overskrift, er der noget at leve op til!

Den her kage er altså god. Og ret nem. Og stensikkert et hit! Hvis altså man er til gulerodskage. Den er hverken gluten-, sukker-, eller fedtfri. Men den er god!

- GULERODSKAGE -

2 dl smagsneutral olie (jeg har brugt en billig solsikkeolie, shame on me)
300 gram brun farin
3-4 æg (alt efter størrelse)
275 gram hvedemel
1 1/2 teske bagepulver
1 teske natron
3 tsk stødt kanel
350-400 gram revne gulerødder
Lidt salt

Olie og brun faring blandes, æggene piskes i blandingen ét af gangen. Hæld herefter alle de andre ingredienser i den våde blanding. Husk en lille smule salt. Tilsidst tilføjes de revne gulerødder

Kagen skal have ca. 45 min. på 185 grader (almindelig ovn, ej varmluft).

Denne er bagt i en lille bradepande på ca 30x25 cm.

Tit og ofte kræver en gulerodskage noget formidabel topping - det synes jeg ikke at denne nødvendigvis gør, men hvis du nu alligevel liiiige vil lave den lidt fin, så kan du finde utallige opskrifter på topping på nettet.

Velbekomme!


11 november 2015

Tegninger, lerklatter, hyggelige timer og minder

Min barndom fra SpecialDay - så fin, gennemført og hyggelig!
I weekenden havde jeg heldigvis både overskud og tid til, bare at være sammen med mine piger. Der blev langet papir, tuscher, farver, ler og levende lys på bordet. Vejret indbød totalt til en hel weekend ved spisebordet og med hovederne begravet i noget kreativt.

Det er længe siden vi har haft tid til den slags, selvom jeg nyder det og pigerne ligeså. Vi fik prøvet et par nye ting: soft clay, som har en konsistens som skumfidus og som de mindste sagtens kan modullere. Det tørrer op og bliver "hårdt" på en blød måde – ja, det kan det altså godt. Det er nemt at sætte delene sammen. Den lilla fantasikanin var et sæt med soft clay nok til at lave den, medfølgende øjne og dut på halen.

Fantasikanin i Soft Clay og en hemmelig hule i selvtørrende ler ...
Skålene blev lavet i selvtørrende ler, direkte i melaminskåle og da leret var tørt, var lerskålen lige til at tage ud og male
Almindeligt selvtørrende ler havde jeg også købt, det har vi heller ikke har prøvet før. Det har tidligere kun været Fimo (som vi også fik lavet én enkelt blomst ud af) vi har lavet ting ud af. Det selvtørrende ler var godt for både Pixie og Mynthe, men svært at bruge når ting skal sættes sammen, det skal skraveres og gøres vådt for at få det til at fungere, lidt som almindeligt ler du legede med til billedkunst i folkeskolen (aaaah, de BEDSTE timer der fandtes!). Det tog en nats tid, før vores ler var tørt.





Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at lave noget også. Hvad det er, det ved jeg simpelthen ikke – og dimsen ender sikkert også i skabet med alle de andre ting, jeg bare bliver nødt til at lave, men ikke aner hvad jeg skal bruge til.

Der er en lomme for hvert afsnit, hvor jeg vil lægge invitationer fra børnenes fødselsdage, billetter til udstillinger i og her er det opgaverne fra Mynthes 8 års fødselsdag, som jeg har skrevet om i dette indlæg.

Notér rejser på kortet og indsæt fotos fra ferien
Jeg glæder mig allerede til, at den er helt færdig og udfyldt og spækket med fine sager og noter fra pigernes liv
Hen under lørdag aften blev kreativiten alligevel for træt og jeg tog mindebøgerne frem. Det er så hyggeligt! Og endnu mere hyggeligt bliver det, om et par år, når vi sammen kan læse og kigge i bøgerne, og huske tilbage på de ting og udtalelser, man får noteret i bogen. Den går helt fra graviditeten og op til pigerne når 15 år(!), så der er rigeligt tid til at få fyldt gode billeder, minder og citater i bøgerne. Det er sjovt at spørge sin 4-årige hvad yndlingssangen i øjeblikket er og svaret prompte er: "Søndagsbarn! Laaaaa' maaa væææær' dit søndagsbaaarn, dom domio kaldeeeer, spør' ik' om dine baller". Efterfulgt af et højt grin. Gisp. Vi taler ikke om hvem der synger den og hvad den handler om. Haha :-)  Ind i bogen med noten om yndlingssangen og videre til My som fik spørgsmålet "Hvad har du prøvet for første gang i år?". "Spist donuts! Mm". Donuts it is. I en alder af 8 år, har My for første gang fået den guddommelige hullede spise. Ren tortur fra moderens side, at det ikke er sket før!

Mit (stakkels) barn er også begyndt til Crossfit. Det var altså ikke fedt at gå til dans mere, der skulle lidt sejere remedier til – og Mynthe synes Crossfit er sjovt, så jeg kan som mor godt pakke sammen ...
Min barndom er en vældig fin bog – og en genial fødselsdag- eller julegave. Det er også svært at komme udenom, at de små tegninger gør den enormt hyggelig – og så pæn at den godt kan ligge fremme og være klar til at blive skrevet i, på hylden i stuen. Det er i hvert fald mit mål, at jeg i ny og næ skal tage mig tid til at få fyldt siderne ud, stille de sjove spørgsmål og få de geniale børnesvar, og skrible dem ned i mindebogen, for hver af pigerne, så de senere kan læse den, smile og mindes. Og forhåbentlig gemme den, til de bliver voksne og får brug for at huske alle minderne igen.



Sådanne weekender her, dem skal der bare være mange flere af! Ingen planer, intet arbejde, bare lave lige dét der giver en ro, mere overskud og tid til at bage al den kage, vi også spiste i løbet af weekenden (den her gulerodskage er altså ret så god!).

18 oktober 2015

Gigantisk bObles Donut – og godt med sving! / 10 år med favoritten





Det der med at være gift med en mand, som forbander legetøj i stuen laaaangt væk, det er en udfordring. Der er dog én ting, som Jonas godt kan holde ud at have i stuen: bObles.

Selvom samlingen har været i live i 10 år nu (og det samme har bObles) så er han stadig helt okay med det – for han forstår det, det er skide lækkert og brugbart. For en månedstid siden kom der er gigantisk nyhed (bogstaveligt talt). Donutfamilien blev udviddet med en kæmpe storebror. Donut XL – hvor selv en farnumse kan sidde! Lige knap 60 cm i diameter er den. Donut'en. Ikke fars numse.


    Sammen med lanceringen af den store XL Donut, kom der også et sejt tilbehør til alle størrelser Donuts: et gyngeophæng!

Mega fedt, nem at sætte på en hvilken som helst størrelse Donut. Der er dog et men: hvis du vejer over 80 kg, så prøv at styr din lyst til at svinge dig en tur i gyngen. Her måtte Jonas sande, at han er ægte voksen, med en "rigtig" mandevægt. Der gik vel en 3-4 "sving" og så sad Jonas på Donut'en, på gulvet – uden en snor til at holde dem gyngende. På én og samme tid, var det vildt sjovt og flovt. Men mest sjovt ... Haha :-)

Det er helt vildt, så begejstrede børnene er for bObles og jeg kan kun blive glad af det! Prisen er selvfølgelig i den høje ende af hvad legetøj koster. Men det er jo ikke bare legetøj. Den første bObles Mynthe fik, er nu 10 år gammel, og den holder endnu. De sidste 10 år (arh 8 år for vores vedkommende) er den blevet brugt til at lege "jorden er giftig", som stol, hulebyggeri og det er ikke meget legetøj (og teknik for den sags skyld), der kan klare 10 års leg.



Den lyserøde trekantede sag (nu bliver det frækt!) er Giraffen, som er en af de første bObles der kom til. Grisen i sort/hvid er også fra den spæde start. Det er sjovt at have dem, helt fra begyndelsen. Jeg kan huske da jeg købte dem, i en butik i Fields som nu er lukket. Motorisk havde Giraffen ingen fidus, og den blev derfor fjernet fra sortimentet. Grisen er senere ændret til en fisk (i 3 eller 6 lag). De var mærkelige synes jeg dengang, sådan et par kæmpe svømmehalsklodser med striber. Men satsede på dem og tog dem med hjem som fødselsdagsgave til My. 

Nu er de med os, i vores 4. hjem siden dengang. Og de bliver her. Sammen med Donut mini, mellem og XL, rullebrættet, skildpadden, elefanten, krokodillen og kyllingen. 

17 oktober 2015

Som parcelhusejere vi dele ... / storskraldsfund



Jeg har en dyster fremtid som fattig studerende, en for-sjov-skralder (det varede én nat, vi havde det sjovt og fik 35 pakker ingefær, 4 planter og en pakke peberfrugt med hjem) og som nærigrøv, når det gælder enkelte ting.

Den fortid slipper ikke helt og den gippede i mig, da jeg for en månedstid siden cyklede med Mynthe forbi et hus, hvor der var sat ting ud til storskrald. En rattanstol stod midt i det hele. Grålig, med pæne bøjninger, en lille bitte mikro smule ødelagt flet, men skidt pyt, det kunne fixes! Og det blev den.



Selve overfladen var ikke køn og selvom jeg godt kan li' farven på de naturlige rattanmøbler, så måtte denne males. Et par dage forinden havde jeg kastet min kærlighed på farven Midnatsblå fra Sadolin og selvom jeg ikke vidste hvad jeg ville bruge den til, tog jeg malingen med hjem.

Det var jo som KALDET da rattanstolen stod der og hviskede til mig. Mynthe synes det var meeeeeeega pinligt at jeg satte den store stol op bag på cyklen, mast ned mellem min ryg og cykelstolen. Hvad gør man ikke for at få en god stol med hjem? Alligevel kunne Mynthe ikke dy sig, da selvsamme hus, havde sat en kurv ud med gratis æbler. My's cykelkurv blev i hvert fald fyldt op. Og så fik vi os ellers en god samtale på vej hjem på cyklerne, om hvorfor man gerne må tage ting der står på gaden og hvad der skulle ske med stolen.

Da vi kom hjem, måtte jeg bede Mynthe om at aflede Jonas' opmærksomhed. Jeg vidste at han ikke ville finde storskraldsguldet lige så cool som jeg. Den gik også! Der gik en hel dag, før han opdagede den.

Først synes mini mig, at den der gamle stol, var meeeeeega grim. Men da My så forvandlingen, sneg spørgsmålet sig hurtigt frem:

– "Må jeg gerne få stolen, mor?"


Stolen fik ordnet det ødelagte flet, ved at blive limet og med strips til at holde det natten over. De skal fjernes igen – de er ikke ret kønne på sådan en stol :-)

Malede stolen en enkelt gang, malingen dækkede så fint!

Nu bor den hos My og hun er rigtig glad for den. Jeg er også glad for den, og håber jeg helt ubemærket kan lade den flytte ind i stuen ...




01 oktober 2015

Dessert? Den klarer børnene!








Alle fotos af: skovdal.dk / Stine Christiansen
Kageglade mødre, får kageglade børn. Sådan er der måske ikke heeeelt et gammelt ordsprog der lyder, men sådan er virkeligheden for os herhjemme.

Oftest ender det bare med, at jeg laver kagerne, pynter og regerer, samtidig med at jeg går helt vildt meget op i det og får gledet et lille "Ej, skal jeg ikke lige gøre det dér?" ind, når nu glasuren, chokolade eller andet skal fixes.

Men... I weekenden skete det! Børnene fik kagemagten. Og det var en sand fornøjelse! Glasur, glimmer, stjerner, frugt, drys og diverse var gjort klar, sammen med et hav af forskellige Karen Volf kager, da vi besøgte Børnemuseet i søndags. En invitation til kageevent, ville være tosset at sige nej tak til.

Børnene fik i et par timer lov til at gå kageAMOK! Det var en fest, fødselsdsagsfest! Og jeg? Jeg sad og sluprede i min citronvand, og kiggede pænt på.

Næste børnefødselsdag, skal stå på pynt af kager, jeg vil hjælpe med at gøre klar og hjælpe med at rydde op. Alt det mega sjove, det får børnene lov til, for de nød absolut, at mor ikke blandede sig - og de kunne jo sagtens styre det, uden at gulvet blev smut ind i gul glasur.

Favoritten hos mig var Karen Volfs Mariekiks med chokoladeganache i mellem - med et bambusspyd, blev det til den lækreste kæmpe kikseslikkepind. Det er lige præcis dem der kan ses, på fotoet herover med Mynthe.

Selv Pixie på 4 år (ja, hun har jo haft fødselsdag, det kan INGEN være gået glip af? Haha), koncentrede sig virkelig meget, altså lige efter hun var færdig med at være genert. Det er dog lidt ærgerligt at jeg ikke lige havde fået den her inspiration inden Pixies børnehavevenner kom til fødselsdag, det kunne have været sejt at lave sine egne små desserter: franske vafler med glasur og krymmel, minilagkager og så de førnævnte formidable "slikkepinde" med Mariekiks og chokoladefyld.  En god idé er i hvert fald givet videre :-)

Det var en fantastisk dag! Børnene havde hygget sig og blev inspireret af Nikoline med bagebloggenDet at pigerne fik lov til at lave et par spiselige mesterværker, helt på egen hånd, var mega fedt. På vejen hjem var de i hvert fald enige om, at det var næsten lige som at være med i Bagedysten - næsten! :-) 

26 september 2015

Den flotteste Frosne fødselsdag / Pixie, Elsa, Anna, Olaf, Kristoffer, Sven, Hans og ...



Den store beholder med tud, er også fra A table story - de fine "syltetøjsglas" fulgte med og Mynthe synes den er så sej, at
hun mener vi ikke skal levere den tilbage. Jeg lavede hyldeblomstsaft og kom en masse mynte (krydderiet, ikke barnet!)
derned. Smager virkelig godt!

I et hjem hvor en 4-årig pige bor, kan det umuligt lade sig gøre, ikke at høre, se eller læse om alle de fine figurer fra filmen Frost. Især Elsa.

Herhjemme er det heller ikke anderledes og nu når Pixie skulle holde fødselsdag, kom vi ikke udenom det: det ville blive en temafødselsdag og den ville blive kølig.

Så hos A table story at man kan leje formidable tallerkner, bestik, fade, glas og alt der skal bruges til en ordentlig fest. Og en ordentlig Frostfest, det skulle Pixie ha'!

Farven blå, krystaller og hvide sager, blev hevet frem og hvor spærrede Pixie bare øjnene virkelig højt op, da hun til morgen så det utroligt fintdækkede bord! Det var en fryd at lave kagen på det kraftige fad, lækkert at alt passede sammen på bordet og gjorde at Frosttemaet skruet op på det niveau hvor det er selv Elsa værdigt. Udover det smagte maden jo bare endnu mere godt, når den serveres på ordentlige fade. Det hele hængte virkelig godt sammne.



Pixie har haft en vidunderlig dag, som hun selv havde pyntet sig op til med ballarinaskørt, én pompom og rottehaler. Dagen igennem er hun blevet begavet med viiiiirkelig mange pakker, der også indeholdt Frostting. Både klik-klak sko i plastik (og med lys!), tasker, spænder, bøger, puzzlespil, undertøj, halskæde, armbånd og malebøger - alt sammen med Elsa og Anna. Gisp. Men glad - dét blev Pixie!






Kagen var noget af et projekt. Jeg synes nu alligevel at den blev okay, når nu den er lavet af sådan en amatørbager som jeg, der aldrig har leget med smørcreme før. Smagen kan kort og godt beskrives som smagen af 100% sukker. Og det røg lige ned, og satte sig fluks på lårene. Mynthe synes i hvert fald også at den var sej, så sej at hun måtte have et billede af den, så vennerne kan se den. Yay! Mor kan lidt endnu.

Så nu har jeg igen igen skruet forventninger op... Men helt ærligt? Det er jo skide fedt at skabe en virkelig fin og smuk dag for sit barn, med hele pivtøjet! Vi andre elsker da også overraskelsen, selskabet og at dagen bliver lidt anderledes end til daglig, når vi har fødselsdag. Om det så er med Frosttema, en tur på grillen eller hvad det kan være der skaber rammerne for en dejlig dag, det er selvfølgelig helt individuelt. Men... Jeg kunne altså godt nappe et Frosttema til min fødsesldsg