16 december 2018
Den her idé... Den er bob-bob... Den er faktisk meget fin, men alligevel lidt sær. Og uanset hvordan jeg vender og drejer det, ikke særlig praktisk.
Jeg viste skylampen på Instagram for nogen tid siden og flere spurgte til en guide til hvordan den kunne laves og derfor sidder jeg nu her og skriver det ned.
En god lampe til mini's værelse er jeg stadig på jagt efter. Det ender nok med en klassisk rispapirslampe (som jeg jo egentlig allerede havde købt til det her projekt), det ved man hvad er, og den spreder lyset rigtig godt.
Det sværeste ved loftslamper som skal bruges som primær lampe: de er oftest åbne i bunden, på en måde så det giver et skarpt lys ned. Vi har ikke særlig højt til loftet, så vi kan heller ikke rigtig have de meget moderne pære der hænger helt frit, det skærer simpelthen også i mine øjne, med mindre de er meget svage i styrken. Og det skal en loftslampe jo ikke være.
Nå, men skyen blev til! Og den kommer nok ned igen. Jeg har jo galoperende støvallergi, så det går nok ikke i længden. Omend alle lamper bliver støvede, så har denne nok bare ret meget mere overflade at blive støvet på. Og i.
- Bamsefyld
- Limpistol
1. Mit bamsefyld var meget løst og havde derfor brug for at blive samlet lidt med snor viklet omkring. Jeg lavede en masse "bolde" i forskellige størrelser. Hvis dit fyld er godt fast, behøver du ikke snoren at vikle om det, men blot lime det direkte på.
3. Lim bamsefyldet på og spar ikke på limen.
4. Sørg for at hele lampen er dækket godt, også top og bund.
5. Hæng den op :-)
Så nemt er det. Så har du dig bogstaveligt talt en støvsky ;-)
05 oktober 2018
Indlægget er sponsoreret, men er ikke mindre oprigtigt af den grund. Læs mere om hvad det betyder, lige her |
![]() |
Skål, salatbestik og grafisk holder i fine farver |
![]() |
Små grøngrå skåle og en lille thekande |
![]() |
Der er mange bløde tæpper at finde i Søstrene Grene nu. Helt og aldeles klar til vinter, varm kakao og putteri. Kurven og den pæne blå vase, er også hapset med hjem på min spurt igår. |
![]() |
Vaser, en snert af det ovale spejl, skeer og stofservietter. Klar-parat til årets julebord |
27 september 2018
Dén her bombastiske kage blev serveret til fødselsdagsmiddagen for Pixie der blev 7 år forleden. Orv, den blev hun glad for! Og så svær var den slet ikke at lave. Jeg har tidligere kastet mig ud i store fondantkager, men jeg kan ikke så godt li' smagen af fondant og tanken om at stå og nulre diverse figurer og fagter, det huer mig ikke.
Denne kage er lavet med almindelige lagkagebunde – og dog, ikke helt almindelige, de ser lidt anderledes ud end vanligt. Citronmousse mellem lagene og kagen blev smurt op med smørcreme og herefter med lidt drys på bunden. Den dryppende overdådighed er hvid chokolade varmet op med en sjat fløde og farvet med lidt grøn pastafarve. Donuts' er købt i 7-eleven. Jeg gad godt have haft dem i hver sin farve, men der var ikke lige et mor-overskud der tillod mig at bage donuts...
Jeg har fundet opskrifterne online, selve kagebundene og mousse har jeg fundet lige her hos KageKonensKager. Smørcremen og hvordan du lader chokoladen dryppe ned af siderne på den måde har rare Liv fra Bagedysten hjulpet med.
Bogstaverne er af fondant, trykket ud med forme. De var blot til pynt.
Pixie blev virkelig glad for kagen, og endnu mere glad da den blev skåret for...
Den smagte dejligt, men det var noget massive stykker. Til en anden gang vil jeg måske lave bundende tyndere, så den ikke bliver så høj og vild, selvom det selvfølgelig også kan have noget pondus. Stykkerne blev skåret ultra smalt, men alligevel var der jo mad nok til en ægte bjørn på hver kagetallerken.
26 september 2018
Vi har i weekenden omrokeret fuldstændig herhjemme: med et 3. barn på vej var der brug for at værelserne blev byttet, fik nye funktioner og det kræver skabe til opbevaring i hvert rum. Vi har både (de næsten klassiske) PAX og så nogle store kolosser af nogle skabe med skydedøre fra ILVA i huset og vi har genbrugt alle. Penge sparet! Pyh. Førhen havde vi et helt rum kun med skabe, strygebræt osv. - det kaldes vel egentlig et walk-in-closet, men så fancy synes jeg slet ikke at det var.
De store (uhåndtérbare) skabe med skydedørslåger, var bare ikke særligt pæne udvendigt mere, indevendigt er de fuldstændig intakte og fine, med god opbevaring. Selve fronterne var bare 00'er trætte og de trængte til en opfrisker. Det er nemt med PAX, der drøner vi jo bare i IKEA, svinger dankortet og så er der nye låger til skabene på et splitsekund. Men skydedørslåger er en anden sag. De kan godt købes påny, men de er dyre, ikke særligt pæne og det er irriterende at bruge (for mange) penge på noget, man egentlig ikke er helt tilfreds med.
Derfor forsøgte jeg mig med en idé jeg havde: lette trælister og en omgang grå sjat maling der stod i kælderen. Succes! Synes jeg.
Dog vil jeg egentlig ikke helt anbefale den metode jeg brugte og det kan nok virke sært at lave en guide udfra den fremgangsmåde, men jeg vil selvfølgelig i guiden forklare hvad man ellers kunne gøre, som jeg tror vil lette processen lidt. Ind i mellem må man modificere og indse, at ting kunne gøres anderledes og mere effektivt - det lærte jeg (og mine hænder) på den hårde måde. Av, der var mange hjørner at male i. Og det tog tid. Alt for lang tid.
- et laminatskab der trænger til kærlighed
- sandpapir (omkring korn 120)
- malertape
- skumrulle/anden meget korthåret rulle (giver det mest glatte resultat)
- Træ- og metalmaling i ønsket farve og glans
Sådan gjorde jeg...
3. Vask grundigt af, så der ikke er støv eller andet på den nu ru flade.
16. Eventuelle mellemrum kan lappes med lidt lim/polyfilla.
19. Så til det mest krævende: male, male, male.. Det kan gøres lidt omvendt, lidt nemmere. Den process beskriver jeg herunder.
20. Første lag maling klaret. Yay! Nu nummer 2.... Og SÅ er du færdig.
Sådan bør DU gøre
I stedet for at male alt samlet når listerne er limet på, skal du ved trin 9 stoppe op og i stedet male listerne for sig, skabet for sig og så BAGEFTER lime alle lister på, så det hele er malet - næsten - færdigt. Eventuel småmaling hist og her, det skal der måske til.
Gør du det den vej rundt, vil resultatet nok blive endnu bedre og med en endnu flottere finish. Små lister kan være svære at male for sig, jeg ved det, der er mange sider, men ovenstående var heller ej nemt: der var så mange kroge og hjørner, at jeg på et tidspunkt synes en tåre pressede sig på i min øjenkrog.. Det tog forbandet lang tid! Flot er det blevet og jeg er meget tilfreds – og jeg håber at andre kan bruge det som inspiration til at opgradere i stedet for at smide ud eller nødvendigvis købe helt nyt hver gang moden skifter det mindste.
05 september 2018
Men... Se lige her.. Jeg har en idé om at huset skal tilbage til sine oprindelige mørke vinduesrammer. Selve taget var i sin tid et fladt tag, men efter utallige vandskader og besvær, fik det sig en overhaling og blev rejst og det har selvfølgelig taget et par skridt væk fra det originale, som vi nu ellers godt kan/kunne lide, måske endda bedre lide, end det valmtag huset har nu. Det kan ikke laves om og det må blive som det er. Vi er dog alligevel ret glade for, at vi ikke bøvler med vandskader mere.
Udover taget er en stor forandring, har vi også skiftet fuger og ladet fugesløret være, så huset er blevet lysnet en anelse. Vinduerne er lige nu med hvide rammer og tværgående pind på midten, udhæng malet hvidt, alle lamper er sorte og sålbænke i (grålig) skiffer. Låger og træværk hist og her omkring huset er gråt, men bliver snart malet sort.
Huset som det ser ud nu:
Og så var det jo... At jeg synes... Altså.. At... Årh, får helt ondt i armen af tænke på alt det malerarbejde som jeg nu selv tænker på at sætte i værk i levende live. Men se lige her.. Jeg har brugt et par hurtige strøg i Photoshop og "malet" sort på en del af træværket.
Huset, som det kan komme til at se ud:
Min erfaring ud i sort maling er ikke stor. Er det svært at holde? Falmer det? Vil vi fortryde? Vil du fortryde hvis vi IKKE gør det?
Jeg er pludselig hooked, men er med på at det kræver sit at få malet sådan en kridt hvid over med sort. Og det skal helst gøres rigtig, rigtig pænt. Ingen malesjusk herhjemme, det holder jeg ikke ud.
OPDATERING 2021: Vores hus har nu fået de mørke rammer tilbage og fået malet træværket sort og det blev lige præcis så godt som forventet. Se mere på instagram.
27 august 2018
Den er super fin i detaljerne, med sin ramme og snoninger rundt, den lille afsætningsplads i den ene ende og muligheden for at lave daybeden længere og til gæsteseng når der er brug for det, er genial.
Vi har egetræ på gulvet, daybed'en er i valnød, vi har et skab i lyst fyrretræ og derfor er her et stort samsurie af træsorter. Men det er egentlig rart, med forskellige varme brune toner, mod alle de grå flader og farverige tekstiler.
Det er faktisk kun bagvæggen og daybed'en der er tilføjet på ny til stuen, men jeg synes den har et helt andet udtryk og stemning, end tidligere. Det skarpe sorte er også fantastisk og kan noget, men det her, det fungerer så fint for mig for nu og med den kommende koldere tid der byder sig på. Orv hvor jeg glæder mig til varm kakao, nybagte lune boller med smør og dejlige samtaler, lige hér, i den "nye" stue.
12 august 2018
En hurtig kort anmeldelse: her kommer vi igen!
Vi elsker at komme ud og smage noget nyt, opleve andet end at sidde rundt om spisebordet dag ud og dag ind. På den måde får vi også nye idéer til dagligdagens mad med hjem. Både Pix og Mynthe er gode til at spise ude, men vi vil allerhelst komme steder hvor børn også er velkomne. Dét var de lige her, i allerhøjeste grad.
På hyggelige Værnedamsvej ligger Hanzō i fine omgivelser. Rå, rødlige, rolige toner. Menukortet bugner af spænednde retter og giver dig lyst til at tage en af hver, men det er de heldigvis klar over: der er et valg, der hedder "en af hver".
BØRNEMENUEN
Børnene valgte en såkaldt bentobox, en fint opdelt boks - lige som børn elsker det - med 4 forskellige retter og ris som tilbehør. Fisk, kylling, ruller med laks, kimchi og avokado, samt gyoza. Noget velkendt, noget nyt og nye smage. Mynthe elskede rub og stub. Pixie på 6 år spiste også godt for sig, men var alligevel lidt tilbageholdende med gyozaerne da der var svampe i. Dem har hun ikke lært at mestre endnu. Det kommer, det kommer..
![]() |
Testen til forældre. Og glæden hos børn - japanske soda'er |
Sodavanden der hørte til menuen var nærmest en gave i sig selv: når tjeneneren sætter den på bordet og fortæller at nu kommer det an på hvor stærke forældrene er, om man får sin sodavand eller ej, så er det som om børn bliver endnu mere interessede. Den krævede en kvindes råstyrke (jeg vidste bare at det gav mange muskler at se Beverly der tilbage i 90'erne), så jeg fik poppet begge sodavand åbne. Svup! Sagde det, hvorefter en lille glaskugle lagde sig i toppen. Der skal også hældes på en bestemt måde, for at sodavanden overhovedet kan komme ud. Det er en kaliber for sig og jeg kan ikke helt forklare det magiske omkring den sodavand. Begge piger synes at den var sej - og lige så tilpas syntetisk i smagen som børn synes den slags skal være.
TIL DE VOKSNE... OG DE SPECIELLE VOKSNE
Min mand blev for et års tid siden vegetar og det forsøger jeg ind i mellem at tage hensyn til (jeg skal altså ha' en sandwich med det hele i ny og næ, baby needs it). På Hanzō tager de hensyn til de ikke-kødædende mennesker hver dag, for der var ingen problemer i at gøre Jonas meget mæt og tilfreds, trods menukortet ved første øjekast kun bød på en enkelt vegetarret. Der blev valgt 3 retter og prisen er altså heller ikke helt hen i vejret, 225 kroner lyder det på, dog kan enkelte kødretter giver et tillæg, men det var ikke et problem lige med dén her mand.
Så var der baby og jeg - vi fik os alt godt fra havet: friterede blæksprutter med yarn tomat og lotusrod, lakseruller og kulmule med sake og rød miso til hovedret. Jeg savler bare ved tanken om det hele igen. Klokken er 8 om morgenen og jeg kunne snildt lige negle sådan en omgang igen. Det var virkelig lækkert det hele.
DESSERTEN
Dessert hørte der også til børnenes bentobox, så det var et alt-i-ét valg. Mangosorbet med marengs blev sat foran børnene og som de begge udbrød: "Den får 10 ud af 10 point". Well.. Jeg ved hvor de har deres dessert begejstring fra... Den smagte også umådeligt godt. Sådan en intens mango smag med bløde søde knuste marengs. Det var den bedste afrunding på en velsmagende aften.
![]() |
DESSERT! YAY! |
Vi skal tilbage igen, det er helt sikkert. Det er skønt at komme ud! Og det synes børnene også.. Også dine. Så tag dem nu med ud... Lad dem prøve noget nyt, lad dem lære at smage, prøve sig frem og også at sige "nej tak". Det er dejligt at få oplevelser, tage ved lære og prøve et nyt køkken.
![]() |
Inden vi vente dytten mod Whiteover, skulle der lige hoppes og danses lidt - dét er altså dejligt med den spontanitet. Det burde vi voksne også praktisere |
Kræsenhed kan tit spores tilbage til hvad forældre orker. Ikke altid. Men tit. Børn opvokset i Indien spiser gerne stærke retter. I Kina kan man vist heller ikke ligefrem tro på, at der kun serveres spaghetti med kødsauce, pizza og burger. Nej, vel?
Tag dem med ud. Gerne på Hanzō. Og nyd det – også den der rynken på næsen når noget helt nyt sættes foran dem og nyd især når barnet opdager, at det jo egentlig smager rigtig godt.
Velbekomme.
25 juli 2018
Tjekkiet? Prag? Kan man det med børn? Jamen... Skal de ikke kunne bade i pool eller på strand hver dag i ferien?
Vi var også noget betænksomme ved at holde storbyferie i år, med den hede der ligger som en dyne over Europa. Chancen blev taget og det er vi glade for! Vi har haft en virkelig god, oplevelsesrig ferie til en pris der er helt overkommelig.
Tidligere på året lød tankerne på en kør-selv-ferie med stop i Berlin, Prag og Italien og/eller Kroatien over 3 uger. Det blev lavet om, efterhånden som brændstofpriserne steg, motorvejsarbejdet i Tyskland og heden lagde sig over strækningen.
I en snæver vending fik vi for et par uger siden bestilt flybilletter og hotel i Prag. For dér havde vi altså ikke været før og det ville vi rigtig gerne, før baby melder sin ankomst (nå ja, vi napper lige et til barn om et par måneder). Storbyferie og baby går bare ikke, men de 2 store finker på 6 og 11 år, de er seje! Og med gode ben og godt humør, så har vi alt i alt haft en forblændende god ferie i Prag. 7 hele dage!
7 dage med fantastiske bygninger, fine samtaler, oplevelser, noget godt for smagsløgene (også for vegetaren) og hvor vi bare var os 4 (plus maven), uden bekymringer om visne blomster, arbejde, vasketøj og alt det der i dagligdagen fyldes med, især hos os voksne. Det var så fint, så fint. Og jeg bliver en af flokken der kan sige "Prag er fantastisk!"
Vi har oplevet så meget og det skal deles! Så det er blevet til et udpluk af både seværdigheder og anbefalinger af caféer og restauranter vi har besøgt.
Hotellet vi boede på lå så centralt, at det næsten ikke kan anbefales. Det var virkelig lige midt i orkanens øje, med fest hele natten. Jeg undrede mig også over ørepropperne der lå klar til os alle 4 var af så god kvalitet – det var der en grund til.
Det lå PERFEKT, vi kunne gå til ALT. Men... Det støjede hele natten. De gamle fine vinduer var ikke meget værd i forhold til at skærme for gadens larm. Egentlig var det nok mest mig der havde problemer med støjen, de andre sov glimrende, trods de godt kunne høre livekoncerterne til kl. 04.30 om morgenen.
Turen var stadig støjen værd. Så absolut! Og her kommer en (lang) mini-guide med det vi har set og smagt, så der er noget at gå ud fra, hvis I tager turen til den smukke storby.
OPLEVELSER
PRAG SLOT/BORG
Stort stort stort sted, med mange flotte bygninger, haver, kirker og tårne, miniature huse og jeg skal gi' dig. Der kan bruges lang tid her. Vi var der i 32 graders varme og turen op af bakken dertil slog os lidt ud. Det gik vist mest ud over mig, jeg følte mig i hvert fald nødsaget til at følge et par asiaters eksempel med en powernap på bænken. Genialt koncept!
Slottet er helt vildt. Ha' god tid her. Vi boede ca. 1,5 km derfra og gik hele vejen. Sporvogn kører derop og hop on/off busser ligeså.
Det er gratis at besøge slottet, men enkelte ting skal der betales for at besøge (fx klokketårnet, kirke, små huse omkring det og lignende). Det er dog billigt i forhold til hvad vi er vant til at give her i Danmark, når vi besøger museer og dets lige. Den eneste irriterende ting er, at de ikke tager VISA-kort, så husk kontanter, også til mad/drikkevarer.
![]() |
Hej hej! Paparazzimand gik amok med kameraet.. |
KARLSBROEN
Virkelig flot, men der er så uhumsk mange mennesker, at jeg næsten synes det var for meget. Tag gerne en af de andre broer og se over TIL Karlsbroen, for den er så flot, hvis du får lidt klaustrofobi af for mange mennesker. Det koster dog ikke noget, det er bare at gå over. Men hold på hat, briller og kontanter – der er mange mennesker og helt sikkert også dem, der bare gerne vil negle lidt værdigenstande fra dig.
Der er mange karikaturtegnere på broen, så hvis man er til dét, så er det her stedet at trisse forbi, ligesom der er souvenirs i alle afskygninger.
PETRINEHØJEN
Der er mange seværdigheder i højden i Prag og Petrinehøjen er ikke en undtagelse. Du ser hurtigt hvor den ligger, når du er i Prag 1, for den danner hele horisonten og med observationstårnet som spot.
![]() |
Halvvejs oppe og et lille hvil blev taget |
Vi gik også heeeeeeeele vejen op af bakken og det var en sej omgang – vi ville ellers have taget kabelbanen, men der var så lang en kø, at den var estimeret til at vare en time. Det tog os ca. 30 min. at gå op (også for lille Pi og hendes ben), så det var helt okay. Vi holdte et par hvil og blev helt overraskede over at der ikke var højere op end som så.
Der er fine grønne arealer, med skygge og helt oppe på toppen også en rosenhave, en lille botanisk have og café. Tårnet skulle vi op i, det er en miniature af Eiffeltårnet, da Prags rejseklub i 30'erne blev så fascineret af Eiffeltårnet, at de mente de måtte have deres eget midt i Prag. Taaaadaaa! Det lavede de så.
De tager kun kontanter, der er dog en hæveautomat, hvis man har glemt at hæve på forhånd. Det er ikke dyrt at komme op i tårnet – generelt er intet dyrt i Prag. Vi betalte 650 CZK for en familiebillet med adgang til tårn og spejllabyrint (det svarer til ca. 180 DKK). En normal billet til tårnet alene kostede 550 CZK.
Det var en fin udsigt ud over hele byen, men jeg indrømmer gerne at jeg blev lidt dårlig ved at tårnet bevægede sig en smule i vinden. Jeg er ikke højdeskræk, meeeeen at det svajede gjorde mig lidt til en bangebuks.

SPEJLLABYRINT (PETRINEHØJEN)
Efter vores tur i tårnet tog vi os en is i caféen og efterfølgende ind i spejllabyrinten. Dét var 10 minutters morskab! Og det er ikke engang skrevet i en sarkastisk vending. Det var faktisk sjovt. De 20-25 kroner ekstra var det værd. Og så var der dejlig koldt – også noget der i det store hele betyder noget i den varme vi oplevede.
![]() |
Yeeeeees, det VAR sjovt! |
APPLE MUSEUM
Jonas havde allerede inden turen til Prag, spottet at der lå et Apple Museum. Mest et Steve Jobs museum ville jeg sige, men nuvel, det hedder Apple Museum. Det var okay, men så heller ikke mere end det. Steve Jobs er sej, men museet levede ikke helt op til hvem han var. Pixie og jeg kedede os lidt...
Godt at der var gratis WIFI.
CYKELBÅD PÅ KANALEN
Yes! Aktiv ferie! Vi er nok ikke sådan en familie der tager til La Santa Sport og bare fyrer den af på tennisbanerne i 14 dage. Men dét her, det var hyggeligt – og varmt. Vi havde ikke lige satset på at besøge Prag midt i hedebølgen, men vejret kan vi dog (gudskelov) ikke kontrollere.
Vi cyklede 1 time for 500 CZK, det kunne gøres billigere, men Pixie insisterede på, at vi skulle cykle i en båd der lignede en bil. Nemlig: cykle i en båd, der lignede en bil. Det kan lyde kringlet, men kringle var der ikke noget af, bare en masse varme og ben der snurrede rundt. Det var skide godt!
![]() |
Tuttelu fra vandsiden! |
Der er mange parker, botaniske haver og steder med andet end bygninger. Her kan I snildt tage en omgang baguettes med og spise frokost. Vi landede pludselig i en botanisk have og fik et lille afbræk i gåtur og bygninger. De gør rigtig meget ud af deres haver og der er særdeles rent alle steder i Prag, haverne uden undtagelse.
Vi måtte ikke tage fotos af selve forestillingen og det respekterede vi selvfølgelig. En lille film inden forestillingen fik min blogger-mand da taget, så den skal selvfølgelig med her:
Det er en meget fin park, men vi skyndte os alt alt for meget rundt i zoo'en, for at se så meget som muligt. Det var ikke fedt. Der skal sættes en hel dag af til Zoo'en. Den ligger dog lidt langt ude. Bus 112 kører direkte dertil. Vi tog en taxa fra hotellet og derud, en køretur på ca. 20-25 min. til en pris der svarer til 160 DKK. Barnesæde kan taxa'erne også klare, du skal bare bestille det på forhånd når du bestiller taxa.
Zoo'en var meget naturligt bygget op, hvis man kan sige det om et sted med dyr i bur. Vi havde lånt en trækvogn, men hvis I kan lade jeres børn gå - eller køre de mindste i klapvogn - så gør det. Mange af de mere lukkede seværdigheder i Zoo'en kunne man ikke have trækvognen med ind, så en skulle stå og vente med den.
Det bugter sig, op og ned, så de gode ben skal også med denne dag. Maden i Zoo'en er IKKE som i København Zoo. Du kan faktisk få andet end fritter, pøls' og burger. Du finder al slags mad: indisk, kinesisk, tjekkiske specialiteter og selvfølgelig de nævnte friturelækkerier. Priserne er heller ikke høje her. Et eksempel er en omgang chicken tikka til 45 DKK.
![]() |
Altså... Der er rigeligt at ta' af! Glaskunst all over.. Jeg nøjedes dog kun med at kigge og blive forbløffet.. Gang på gang.. En vild glashest? Anyone? |
Den kan købes på mange gader, men sørg for at få en der er lidt lun, så er den bedst.
![]() |
Foto herfra - nåede simpelthen ikke at ta' et før jeg havde spist kagen! |
Gullasch serveret i brød (Restaurant U Tří zlatých lvů)
Det kan findes hos mange tjekkiske restauranter, hvis ikke I kan finde en anden, er den her ganske okay - men ikke mere end det.
Café Louvre – morgenmad, frokost og aftensmad
På hotellet var der ikke restaurant, så vi spiste alle måltider forskellige steder, hver dag. På den måd fik vi også prøvet mest muligt. Café Louvre var ganske fint, men de små caféer i de små gader, var endnu bedre...
George Prime Burger
Én ting var dog lidt sært: du fik kun en gaffel at spise med. Jeg kan forestille mig, at de har et slags mantra der hedder, at "en burger skal kunne spises med fingrene". Det hold er jeg med på. Men hvad med alt snasket der ryger ved siden af? Det ser ikke så kønt ud at scoope det op med én gaffel og fingrene der agerer kniv. Men skidt pyt, det var en bagatel. Selve maden, serveringen og lokalet var i top. Prisen ligeså. Måske dyrt i forhold til Prag, god i forhold til hvad vi sammenligner med i Danmark.
![]() |
Æggelæx! |
![]() |
Der var faktisk en del mennesker på Original Coffee, men nåede lige at fange et fint rolig øjeblik uden |
V Zatisi - michelinnævnt restaurant
Børnene anbefaler på det groveste deres blåbærpandekager. Jeg siger at de stegte æg i pande var mega god og Jonas tager hænderne i vejret når han taler om den powerbowl han fik skovlet ind den morgen. Alt var godt. Juice, kaffe, kakao. Alt. Prisen var i den højere end af hvad vi ellers havde prøvet, men så absolut ikke dyr kontra kvalitet.
I Prag er der mange muligheder for vegetarer (og veganere). Vi besøgte en restaurant med virkelig god veganermad. Clear Head. Vi blev nødt til at bestille bord i forvejen, da den er vældig populær. Stedet er meget sit eget, lidt alternativt, men rent og pænt og god betjening. Igen er priserne meget medgørlige. Et måltid for os hvor vi tog en hulens masse forskelligt, friske juicer og øl, blev lige omkring 400 kroner.

En ferie uden is findes ikke. Selv jeg, der ikke er den store isspiser, skal liiige have en is. Vi boede lige ved siden af en isbutik, hvor der tit var kø helt ud på gaden. Det er en kæde, men med ordentlig is. Til sammenligning må det være noget a la Paradis is dog er priserne IKKE til sammenligning.
Der er også vegansk is, hvis man er på det hold.
Det smagte dejligt, det gjorde det. Børnene siger at mangoisen er mega god – så er det tip hermed givet videre!
Flere tips og idéer til en tur til Prag, må hjertens gerne fylde i kommentarfeltet - det ville KUN glæde mig, at flere kan få noget godt ud af den skønne by.
Social Media
Search