Sirlig

Forleden fik jeg en idé. Det gør jeg faktisk tit. Ind i mellem fungerer de rigtig godt, andre gange ikke.

Den her idé... Den er bob-bob... Den er faktisk meget fin, men alligevel lidt sær. Og uanset hvordan jeg vender og drejer det, ikke særlig praktisk.

Jeg viste skylampen på Instagram for nogen tid siden og flere spurgte til en guide til hvordan den kunne laves og derfor sidder jeg nu her og skriver det ned.

En god lampe til mini's værelse er jeg stadig på jagt efter. Det ender nok med en klassisk rispapirslampe (som jeg jo egentlig allerede havde købt til det her projekt), det ved man hvad er, og den spreder lyset rigtig godt.

Det sværeste ved loftslamper som skal bruges som primær lampe: de er oftest åbne i bunden, på en måde så det giver et skarpt lys ned. Vi har ikke særlig højt til loftet, så vi kan heller ikke rigtig have de meget moderne pære der hænger helt frit, det skærer simpelthen også i mine øjne, med mindre de er meget svage i styrken. Og det skal en loftslampe jo ikke være.

Nå, men skyen blev til! Og den kommer nok ned igen. Jeg har jo galoperende støvallergi, så det går nok ikke i længden. Omend alle lamper bliver støvede, så har denne nok bare ret meget mere overflade at blive støvet på. Og i.

... det er mig.

Det er sjovt at se på skrift. Og at sige det højt. Og at smile det.

For knap en måned siden, i slutningen af oktober,  kom der den fineste lille putte til verden. Hele graviditeten har det været uudholdeligt for familien, veninder og venner, med tanken om hvad der nu gemte sig. En pige eller en dreng?

Min - meget stærke, host - kvindeintuition var sikker på at det var (endnu) en pige til flokken.

Men ind i mellem, så overraskes man på forunderlig fin vis.

Der kom, efter en god fødsel på Rigshospitalet, om formiddagen, alt i mens solen strålede ind af vinduet, den skønneste lille dreng til verden. Lillebitte og fin. 3 kg og 49 cm. Og han er heldigvis vores baby purløg ❤
Vi har det dejligt, men orv en mavepuster det er, pludselig at have en baby i huset. Alt foregår i et andet gear og jeg tror det er sundt for os. De sidste 4 uger er fløjet afsted. Bogstaveligt talt. Jeg skal som "pigemor" lige lære en masse: især det der med bleskift. Hvordan kan nogen dog påstå, at det er nemmere at skifte en dreng end en pige? Jeg er blevet overtisset op til flere gange nu og er først nu ved at lære den videnskab det er, at placere ormen korrekt når bleen lukkes. Jeg lærer så meget nyt, med ham den lille bitte purk.

Midt i det hele lærte jeg også, at drengenavne ikke er min stærke side. Han skal nok få sig et navn og vi er ved at være tæt på. Der er bare lidt knirkeri i beslutningen, vi lige skal være enige om.



Vi er allerede ved at være godt tilpasse i vores nye roller: de søde storesøstre, moderen der alt i alt agerer malkemaskine lige p.t. og faren der vist nok er lidt udfordret ved at skulle tilbage på det der job: det er jo svært at sige farvel om morgenen til den der nuttede skumfidus – og os andre, bevares.

Nyder i øjeblikket alt det jeg kan og suger til mig. For jeg ved jo godt, at lige om snart render han rundt i Spiderman dragt, med leverpostej i hovedet, uglet hår og siger som en brandbil ❤

Kan vi kalde farven dét? Flot er den i hvert fald.

Pixie har fået nyt værelse, ny vægfarve, stjernerne de samme som før vist her – der var bare brug for en omrokering, når nu vi har det med at formere os herhjemme og derfor var et nyt værelse på programmet.

Den flotte grønne væg fra før, genbruges. Det værelse får baby nemlig. 12 dage til termin og huset er på den anden ende! Mynthe rykker nemlig i samme omgang ned i husets mindste rum og det kræver virkelig sit, at få det optimeret fuldstændig: vi snakker køkkenskabeudnyttelse, dybde, væghængte skabe og seng bygget op på skuffer for at få det fulde ud af det lille hyggelige værelse. Det skal der nok komme fotos af.

Nu gælder det Pixies værelse, som har fået den her fine fersken-rosa-brune væg. Malingen har jeg købt hos den lokale malerforretning på Gammel Køge Landevej, han har så tålmodigt et væsen, når jeg står der og glaner i 20 minutter over 2 forskellige nuancer jeg ikke kan vælge i mellem. Han blander sågar gerne special maling til mig, hvis jeg lige synes farvetonen er en anelse forkert – det skal altså roses! Jeg ville ikke gide mig. Haha

Følgende står på malingen fra Beck & Jørgensen, farvekode:
B&J 2024 N139
BASE: A
FT 57 RT 93 VT 249

Værelset er selvfølgelig ikke helt færdigt, der mangler greb på skabe, ophæng af lamper og alt det der skaber det personlige børneværelse. Men dét kommer.. Alt er under udvikling herhjemme. Som altid.

Fra på tirsdag står den på ægte barsel for mit vedkommende, så er der 10 dage til termin og jeg trænger i den grad til at lægge på langs. Inden barsel har jeg sat gang i barselsudsalg på min mini webshop, hvor sengetøjet der ses herover blandt andet er nedsat med 50% – så skal du lige nå at have noget med, så er det nu.

Ellers så kan den baby bare godt vælge fødselsdag! Jeg er SÅ spændt på, om det er en pige eller dreng. Det giver helt kriller i maven, bare af at tænke på det. Og også navnet.... Håber vi finder det helt rigtige navn til den lille ny, og ikke noget a la fersken-rosa-bruntonet – det er alligevel et hak for specielt, også for os :-)

Indlægget er sponsoreret, men er ikke mindre oprigtigt af den grund. Læs mere om hvad det betyder, lige her

Skål, salatbestik og grafisk holder i fine farver

Små grøngrå skåle og en lille thekande

Trækasse, opbevaring i plast med træ, stofsaks og så den ene ting hvor jeg bagefter tænkte "hvorfor tog jeg dog det?": gaveæsker! De er heldigvis flotte, men husker ikke helt, at jeg tog dem i kurven! Haha

Der er mange bløde tæpper at finde i Søstrene Grene nu. Helt og aldeles klar til vinter, varm kakao og putteri. Kurven og den pæne blå vase, er også hapset med hjem på min spurt igår.

Vaser, en snert af det ovale spejl, skeer og stofservietter. Klar-parat til årets julebord

Dén her bombastiske kage blev serveret til fødselsdagsmiddagen for Pixie der blev 7 år forleden. Orv, den blev hun glad for! Og så svær var den slet ikke at lave. Jeg har tidligere kastet mig ud i store fondantkager, men jeg kan ikke så godt li' smagen af fondant og tanken om at stå og nulre diverse figurer og fagter, det huer mig ikke.

Denne kage er lavet med almindelige lagkagebunde – og dog, ikke helt almindelige, de ser lidt anderledes ud end vanligt. Citronmousse mellem lagene og kagen blev smurt op med smørcreme og herefter med lidt drys på bunden. Den dryppende overdådighed er hvid chokolade varmet op med en sjat fløde og farvet med lidt grøn pastafarve. Donuts' er købt i 7-eleven. Jeg gad godt have haft dem i hver sin farve, men der var ikke lige et mor-overskud der tillod mig at bage donuts...

Jeg har fundet opskrifterne online, selve kagebundene og mousse har jeg fundet lige her hos KageKonensKager. Smørcremen og hvordan du lader chokoladen dryppe ned af siderne på den måde har rare Liv fra Bagedysten hjulpet med.

Bogstaverne er af fondant, trykket ud med forme. De var blot til pynt.

Pixie blev virkelig glad for kagen, og endnu mere glad da den blev skåret for...


Den smagte dejligt, men det var noget massive stykker. Til en anden gang vil jeg måske lave bundende tyndere, så den ikke bliver så høj og vild, selvom det selvfølgelig også kan have noget pondus. Stykkerne blev skåret ultra smalt, men alligevel var der jo mad nok til en ægte bjørn på hver kagetallerken.

Det er bare ikke særlig sexet, sådan noget laminat. Men hvor er det praktisk, billigt og brugbart! Dog har jeg altid hørt, at det er forbandet svært at gøre noget ved – men det rygte synes jeg ikke har noget på sig.

Vi har i weekenden omrokeret fuldstændig herhjemme: med et 3. barn på vej var der brug for at værelserne blev byttet, fik nye funktioner og det kræver skabe til opbevaring i hvert rum. Vi har både (de næsten klassiske) PAX og så nogle store kolosser af nogle skabe med skydedøre fra ILVA i huset og vi har genbrugt alle. Penge sparet! Pyh. Førhen havde vi et helt rum kun med skabe, strygebræt osv. - det kaldes vel egentlig et walk-in-closet, men så fancy synes jeg slet ikke at det var.

De store (uhåndtérbare) skabe med skydedørslåger, var bare ikke særligt pæne udvendigt mere, indevendigt er de fuldstændig intakte og fine, med god opbevaring. Selve fronterne var bare 00'er trætte og de trængte til en opfrisker. Det er nemt med PAX, der drøner vi jo bare i IKEA, svinger dankortet og så er der nye låger til skabene på et splitsekund. Men skydedørslåger er en anden sag. De kan godt købes påny, men de er dyre, ikke særligt pæne og det er irriterende at bruge (for mange) penge på noget, man egentlig ikke er helt tilfreds med.

Jeg er selvfølgelig kommet på en blændende renoverings/opgraderingsidé til vores hjem. Det er jeg faktisk ret så god til, hvis man spørger min mand. Der er altid tæt på en milliard projekter når man bliver boligejer og mange af dem er ren og skær æstetik og intet andet. En del af dem der er meget praktiske, er dog også virkelig dyre og kedelige at bruge penge på (kloak?! Helt ærligt? Hvorfor koster det SÅ mange penge, for noget du på sin vis - og heldigvis - ikke ser at du får glæde af?).

Men... Se lige her.. Jeg har en idé om at huset skal tilbage til sine oprindelige mørke vindues rammer, altså til sit 60-70'er look. Selve taget var i sin tid et fladt tag, men efter utallige vandskader og besvær, fik det sig en overhaling og blev rejst og det har selvfølgelig taget et par skridt væk fra parcelhus-looket, som vi nu ellers godt kan/kunne li'. Vi er dog alligevel ret så glade for, at vi ikke bøvler med konstante vandskader mere.

Udover taget er en stor forandring, har vi også skiftet fuger og ladet sløret være, så huset er blevet lysnet en my. Vinduerne er lige nu med hvide rammer, udhæng malet hvidt, alle lamper er sorte og sålbænke i (grålig) skiffer. Låger og træværk hist og her omkring huset er gråt, men bliver snart malet sort.

Huset som det ser ud nu:


Og så var det jo... At jeg synes... Altså.. At... Årh, får helt ondt i armen af tænke på alt det malerarbejde som jeg nu selv tænker på at sætte i værk i levende live. Men se lige her.. Jeg har dimset et par minutter i Photoshop og "malet" sort på en del af træværket.

Huset, som det kan komme til at se ud:

Forleden skrev jeg om at jeg trængte til fornyelse i stuen. Det er endt med en - overraskende nok - tone af brun overhaling, som egentlig er ret passende når nu efteråret nærmer sig.

Der var smil og glade maver, da vi forleden besøgte Madklubbens asiatiske restaurant Hanzō på Værnedamsvej. Vi var inviteret ud for at prøve børnemenukortet og vi voksne fik lov til at komme med – det var vi ret glade for.

En hurtig kort anmeldelse: her kommer vi igen!

Vi elsker at komme ud og smage noget nyt, opleve andet end at sidde rundt om spisebordet dag ud og dag ind. På den måde får vi også nye idéer til dagligdagens mad med hjem. Både Pix og Mynthe er gode til at spise ude, men vi vil allerhelst komme steder hvor børn også er velkomne. Dét var de lige her, i allerhøjeste grad.

På hyggelige Værnedamsvej ligger Hanzō i fine omgivelser. Rå, rødlige, rolige toner. Menukortet bugner af spænednde retter og giver dig lyst til at tage en af hver, men det er de heldigvis klar over: der er et valg, der hedder "en af hver".

BØRNEMENUEN
Børnene valgte en såkaldt bentobox, en fint opdelt boks - lige som børn elsker det - med 4 forskellige retter og ris som tilbehør. Fisk, kylling, ruller med laks, kimchi og avokado, samt gyoza. Noget velkendt, noget nyt og nye smage. Mynthe elskede rub og stub. Pixie på 6 år spiste også godt for sig, men var alligevel lidt tilbageholdende med gyozaerne da der var svampe i. Dem har hun ikke lært at mestre endnu. Det kommer, det kommer..

Testen til forældre. Og glæden hos børn - japanske soda'er

Sodavanden der hørte til menuen var nærmest en gave i sig selv: når tjeneneren sætter den på bordet og fortæller at nu kommer det an på hvor stærke forældrene er, om man får sin sodavand eller ej, så er det som om børn bliver endnu mere interessede. Den krævede en kvindes råstyrke (jeg vidste bare at det gav mange muskler at se Beverly der tilbage i 90'erne), så jeg fik poppet begge sodavand åbne. Svup! Sagde det, hvorefter en lille glaskugle lagde sig i toppen. Der skal også hældes på en bestemt måde, for at sodavanden overhovedet kan komme ud. Det er en kaliber for sig og jeg kan ikke helt forklare det magiske omkring den sodavand. Begge piger synes at den var sej - og lige så tilpas syntetisk i smagen som børn synes den slags skal være.



TIL DE VOKSNE... OG DE SPECIELLE VOKSNE
Min mand blev for et års tid siden vegetar og det forsøger jeg ind i mellem at tage hensyn til (jeg skal altså ha' en sandwich med det hele i ny og næ, baby needs it). På Hanzō tager de hensyn til de ikke-kødædende mennesker hver dag, for der var ingen problemer i at gøre Jonas meget mæt og tilfreds, trods menukortet ved første øjekast kun bød på en enkelt vegetarret. Der blev valgt 3 retter og prisen er altså heller ikke helt hen i vejret, 225 kroner lyder det på, dog kan enkelte kødretter giver et tillæg, men det var ikke et problem lige med dén her mand.

Så var der baby og jeg - vi fik os alt godt fra havet: friterede blæksprutter med yarn tomat og lotusrod, lakseruller og kulmule med sake og rød miso til hovedret. Jeg savler bare ved tanken om det hele igen. Klokken er 8 om morgenen og jeg kunne snildt lige negle sådan en omgang igen. Det var virkelig lækkert det hele.





DESSERTEN
Dessert hørte der også til børnenes bentobox, så det var et alt-i-ét valg. Mangosorbet med marengs blev sat foran børnene og som de begge udbrød: "Den får 10 ud af 10 point". Well.. Jeg ved hvor de har deres dessert begejstring fra... Den smagte også umådeligt godt. Sådan en intens mango smag med bløde søde knuste marengs. Det var den bedste afrunding på en velsmagende aften.

DESSERT! YAY!

Vi skal tilbage igen, det er helt sikkert. Det er skønt at komme ud! Og det synes børnene også.. Også dine. Så tag dem nu med ud... Lad dem prøve noget nyt, lad dem lære at smage, prøve sig frem og også at sige "nej tak". Det er dejligt at få oplevelser, tage ved lære og prøve et nyt køkken. 

Inden vi vente dytten mod Whiteover, skulle der lige hoppes og danses lidt - dét er altså dejligt med den spontanitet. Det burde vi voksne også praktisere

Kræsenhed kan tit spores tilbage til hvad forældre orker. Ikke altid. Men tit. Børn opvokset i Indien spiser gerne stærke retter. I Kina kan man vist heller ikke ligefrem tro på, at der kun serveres spaghetti med kødsauce, pizza og burger. Nej, vel?

Tag dem med ud. Gerne på Hanzō. Og nyd det – også den der rynken på næsen når noget helt nyt sættes foran dem og nyd især når barnet opdager, at det jo egentlig smager rigtig godt.

Velbekomme.

... for så vokser der vandmeloner i maven på dig!

Dén frygt havde jeg virkelig da jeg var lille. Andre sagde at hvis jeg slugte kernerne, ville vandmelonerne vokse ud af ørene på mig – ingen af delene lød specielt rare.

Uge 26

Min mave vokser nu, der er bare ikke en vandmelon i den og jeg har forstået, at det slet ikke kan ske det med vandmelonerne. I stedet skabes der et barn, lige nu, i min mave, vores barn. Vores 3. barn. Jeg er gravid og om nogle måneder, så sker den helt store omvæltning herhjemme.

Vi går fra at have 2 store børn, på (snart) 7 og 11 år, til at have to store børn OG en mini, som trods størrelsen, vil gøre alt anderledes.


Vi fortalte pigerne om graviditeten på Store Bededag, efter en vellykket nakkefoldsscanning. My på 11 år græd ved beskeden. Helt uhæmmet. Min første tanke var, at hun var så ulykkelig over vores egoistiske planer om et endnu et barn. Men tankerne blev gjort til skamme: hun græd af glæde og fik blandt tårerne fremstammet, samtidig med at hun holdte det grumsede scanningsbillede i hænderne, ordene "jeg er bare rigtig glad" – orv. Det fik mig i tårer. Og Pixie brød i gråd. Dér sad vi, 3 finker og græd, midt i de varme hveder. Og der var en person der overværede det hele, alt imens han grinte.

Det var nok et kønt søn. Vi krammede. Grinte af os selv, da tårerne var stoppet. Og så kom spørgsmålene fra de to store piger og de er kommet væltende lige siden. De spørger om babyen, til mig, hvordan man gør det ene, hvordan man gør det andet. Det er virkelig fantastisk.

Mynthe vil så gerne være med til at forberede og lave ting til babyen. Den her spilledåse har hun lavet, med lidt hjælp fra mig.

Selvom det absolut ikke stod skrevet i planerne for år 2018, at vi skulle begynde forfra, igen igen igen, så er det bare sådan det skal være. Jeg indrømmer gerne at jeg græd af frygt, da jeg så den positive test, og de efterfølgende dage var jeg ikke til at være i nærheden af. Jeg var i vildrede.

Nu glæder vi os, samtidig med at der er mange tanker og forestillinger omkring endnu et barn.

Boligen, vores hjem, skal også vendes lidt på hovedet, værelser rykkes rundt, ordnes, have nye funktioner. Bilen må nok også finde en mindre familie at bo hos... Alle de ting der skal købes ind til baby (hvilken skam.. Høhø), fordi vi virkelig har givet alt væk eller solgt det... Hverdagen ændrer sig totalt... Friheden i at have store børn, den skubbes liiiige et par år...

De gode ting opvejer dog alt. Tænk sig, vi giver pigerne endnu en søskende. Og vi skal være forældre igen.

Til november sker det og om det bliver en pige eller dreng, det ved vi ikke. Jeg har simpelthen valgt at vi ikke skal vide det. Med de to piger, vidste vi besked om kønnet i de helt tidlige uger af graviditeten. Det var selvfølgelig også en dejlig overraskelse, der midt i ligamentsmerter og forberedelse. Men at vente helt til fødslen med at vide besked, det kunne jeg godt tænke mig at prøve. Og nu får jeg min vilje..

Jeg har dog en fornemmelse af kønnet, men om den holder stik, det må tiden vise.

Halvvejs oppe og et lille hvil blev taget

Vi gik også heeeeeeeele vejen op af bakken og det var en sej omgang – vi ville ellers have taget kabelbanen, men der var så lang en kø, at den var estimeret til at vare en time. Det tog os ca. 30 min. at gå op (også for lille Pi og hendes ben), så det var helt okay. Vi holdte et par hvil og blev helt overraskede over at der ikke var højere op end som så.

Der er fine grønne arealer, med skygge og helt oppe på toppen også en rosenhave, en lille botanisk have og café. Tårnet skulle vi op i, det er en miniature af Eiffeltårnet, da Prags rejseklub i 30'erne blev så fascineret af Eiffeltårnet, at de mente de måtte have deres eget midt i Prag. Taaaadaaa! Det lavede de så.
De tager kun kontanter, der er dog en hæveautomat, hvis man har glemt at hæve på forhånd. Det er ikke dyrt at komme op i tårnet – generelt er intet dyrt i Prag. Vi betalte 650 CZK for en familiebillet med adgang til tårn og spejllabyrint (det svarer til ca. 180 DKK). En normal billet til tårnet alene kostede 550 CZK.

Det var en fin udsigt ud over hele byen, men jeg indrømmer gerne at jeg blev lidt dårlig ved at tårnet bevægede sig en smule i vinden. Jeg er ikke højdeskræk, meeeeen at det svajede gjorde mig lidt til en bangebuks.

SPEJLLABYRINT (PETRINEHØJEN)
Efter vores tur i tårnet tog vi os en is i caféen og efterfølgende ind i spejllabyrinten. Dét var 10 minutters morskab! Og det er ikke engang skrevet i en sarkastisk vending. Det var faktisk sjovt. De 20-25 kroner ekstra var det værd. Og så var der dejlig koldt – også noget der i det store hele betyder noget i den varme vi oplevede.

Yeeeeees, det VAR sjovt!

APPLE MUSEUM
Jonas havde allerede inden turen til Prag, spottet at der lå et Apple Museum. Mest et Steve Jobs museum ville jeg sige, men nuvel, det hedder Apple Museum. Det var okay, men så heller ikke mere end det. Steve Jobs er sej, men museet levede ikke helt op til hvem han var. Pixie og jeg kedede os lidt...

Godt at der var gratis WIFI.

CYKELBÅD PÅ KANALEN
Yes! Aktiv ferie! Vi er nok ikke sådan en familie der tager til La Santa Sport og bare fyrer den af på tennisbanerne i 14 dage. Men dét her, det var hyggeligt – og varmt. Vi havde ikke lige satset på at besøge Prag midt i hedebølgen, men vejret kan vi dog (gudskelov) ikke kontrollere.

Vi cyklede 1 time for 500 CZK, det kunne gøres billigere, men Pixie insisterede på, at vi skulle cykle i en båd der lignede en bil. Nemlig: cykle i en båd, der lignede en bil. Det kan lyde kringlet, men kringle var der ikke noget af, bare en masse varme og ben der snurrede rundt. Det var skide godt!